AAU-rektor: Vi mangler politiske broer mellem erhverv og viden

Uddannelses- og Forskningsministeriet er nødt til at tænke sine initiativer sammen med tiltagene under Erhvervsministeriet, hvis vi vil have mere innovation, skriver rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Af Per Michael Johansen
Rektor, Aalborg Universitet

Når uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers peger på "en stærkere innovationskultur i uddannelses og forskningsmiljøerne" som vejen til at give "endnu mere viden og værdi i virksomhederne og i samfundet", så mangler han halvdelen af den ligning, der beskriver, hvordan man skaber innovation.

Han mangler erhvervslivet.

Viden skal med i forretningsplaner
Nu er det måske ikke så mærkeligt, at en uddannelses- og forskningsminister i sit debatoplæg til det årlige uddannelses- og forskningsmøde orienterer sig skarpt mod sit eget ressortområde.

Men det er alligevel ærgerligt, at Ahlers ikke bredte udtalelsen ud til også at omfatte erhvervslivets aktører. For forskning og uddannelse kan ikke skabe innovation alene.

Ny viden giver først for alvor vækst og udvikling, når etablerede investorer eller entreprenante iværksættere – erhvervslivet – omsætter den i deres forretningsplaner.

Det ved vi af erfaring på Aalborg Universitet (AAU). Her har vi hele vores levetid haft en stærk innovationskultur. Hvert år indgår vi mindst lige så mange nye forskningssamarbejder med virksomheder og organisationer som andre danske universiteter, der har væsentligt større forskningsbevillinger end os.

Vores studerende viser stor interesse for frivillige undervisningstilbud, der kobler entreprenørskab med faglige kompetencer. Sidste år deltog 1.120 i sådan et kursus.

Og både forskningssamarbejder og kompetencer i entreprenørskab bærer frugt i samfundet. Virksomheder, der er udsprunget af AAU's innovationskultur tæller blandt andet Danmarks førende rumfartsvirksomhed, Gomspace, børsnoterede Acarix, som udvikler avanceret medicinsk måleudstyr, samt producent af højteknologiske brændselsceller Serenergy.

Der er med andre ord ikke uden grund, at AAU har en af landets mest erfarne offentlige kontraktafdelinger med speciale i vidensdeling og kommercialisering.

Forhindringerne er de politiske strukurer
Selvfølgelig arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre. Men de største forhindringer for at fremme innovationen i Danmark ser vi ikke i vores egen kultur. Dem ser vi i de politiske strukturer, som skal binde erhvervslivet sammen med forskning og uddannelse.

Det er strukturer, som uddannelses- og forskningsministeren i høj grad er med til at udforme, og derfor er det dobbelt ærgerligt, at Tommy Ahlers i sit debatoplæg til årets uddannelses- og forskningsmøde i april hovedsagelig rettede søgelyset mod universiteternes innovationskultur, mens han stort set ikke nævnte erhvervslivets rolle.

Den udeladelse er symptomatisk. For de politiske broer mellem erhverv og viden mangler. Ved selve uddannelses- og forskningsmødet var erhvervslivet for eksempel repræsenteret af flere interesseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMV Danmark.

Men hvor var de politiske aktører som Erhvervsministeriet eller partiernes erhvervsordførere?

Man kunne fremføre det samme – bare med modsat fortegn – om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der sidder vi 17 repræsentanter for virksomheder, interesseorganisationer og offentlige myndigheder og arbejder på at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv.

Men på trods af, at vi ved, at innovation er den bedste vej til vækst, er jeg den eneste repræsentant for uddannelses- og forskningsverdenen.

Erhvervslivet skal inddrages i innovationskulturen
Det ærgrer mig, hver gang jeg oplever, at Erhvervsministeriet på den ene side og Uddannelses- og Forskningsministeriet på den anden hver især sætter analyser, tiltag og indsatser i gang uden at sammentænke dem.

For det er afgørende for vores fremtidige vækst og velstand, at initiativerne i de to ministerier trækker i samme retning.

Det er vigtigt for mig at understrege, at store dele af dansk erhvervsliv er helt på det rene med, at innovation er vejen til vækst, og anerkender vigtigheden af samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner.

Men de politiske strukturer er desværre stadig præget af, at erhvervsfremme og innovationsindsats ikke er et sammenhængende indsatsområde.

Inden for kort tid får vi en ny regering. Hvad enten den bliver rød eller blå, vil mit budskab til den i innovationssammenhæng være: Sørg nu for at nedbryde silotænkningen i ministerier og styrelser.

Vi får ikke innovation uden at inddrage erhvervslivet i vidensinstitutionernes innovationskultur. Og vi får heller ikke udvikling i erhvervslivet uden at tænke forskning og uddannelse ind i vores erhvervspolitiske tiltag.

Giv os politiske strukturer, som understøtter dette. Og lad os så komme i gang med at omsætte ny viden til innovation.

Forrige artikel DFiR-medlem: Innovation handler ikke om virksomhedernes størrelse DFiR-medlem: Innovation handler ikke om virksomhedernes størrelse Næste artikel Lif: Der er behov for en national strategi for innovation på sundhedsområdet Lif: Der er behov for en national strategi for innovation på sundhedsområdet
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.