Akademikere: Universitetsforskere skal ikke være karrierenomader

DEBAT: Der er alt for mange forskere i midlertidige stillinger på universiteterne. MSO-stillingerne skal nedlægges og erstattes med faste ordinære professorstillinger, skriver Lars Qvistgaard.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Siden ph.d.-løftet er der kommet rigtig mange unge forskere på universiteterne, og mange er midlertidigt ansatte som postdocer.

Ofte slider de sig igennem den ene midlertidige stilling efter den anden i håbet om en karriere som fastansat forsker, og for universiteterne er de en stabil og engageret arbejdskraft.

Men en del forlader universiteterne på grund af de ringe karrieremuligheder, og det betyder tab af viden, talent og kvalitet.

Og desværre er det langtfra altid, de resterende bliver fastansat, så en del af dem bliver ”karrierenomader”, som alt for længe rejser rundt i midlertidighedens ørken.

Universitetsbefolkningen er løst ansat
De unge forskeres situation er en uskik, men endnu værre er det, at mange erfarne forskere også blive ansat i midlertidige stillinger: Lektorer ansættes midlertidigt på eksterne midler, og professorerne har deres ”prøveprofessorat”, professor MSO, som også er en midlertidig stilling.

Er hele universitetsbefolkningen ved at blive midlertidigt ansatte?

Der er alt for mange i midlertidige stillinger, og ansvaret ligger hos universiteterne. Det er et ledelsesansvar at sikre attraktive karrierevilkår for at kunne rekruttere og fastholde de bedste talenter.

Akademikerne støttede fordoblingen af ph.d.-optaget under forudsætning af, at alle de nyuddannede forskere ikke skulle ansættes på universiteterne. Flertallet skulle arbejde i den private sektor, men sådan er det ikke gået.

Et universitet er en spændende arbejdsplads, men alt for mange bliver hængende i midlertidige stillinger. De ser ikke, at der også er gode karrierejob i erhvervslivet og endda med større ansættelsessikkerhed og klarere karriereveje.

Lav tydelige karriereveje
Så både universiteter, brancheorganisationer og virksomheder skal gøre karrierevejene for forskere i den private sektor tydeligere. Ph.d.erne skal have god og inspirerende karrierevejledning og klar besked om muligheden for at få en fast stilling på universitetet eller ej.

De unge forskere har selv ansvar for at tage en sådan melding alvorligt, men universitetet har også et stort ansvar for at gøre op med et usundt system.

Forskerne bliver ofte på det universitet, hvor de har taget deres ph.d. – mobiliteten er lav mellem universiteterne og mellem sektorerne.

Universiteterne må til at rekruttere bredere for at sikre videnudveksling og kvalitet i forskningen, men det kræver gennemsigtige karriereveje, så det ikke bliver for chancebetonet at søge nyt forskerjob.

Akademikerne støtter tenure-track-programmer i stillingsstrukturen, men så skal tenure være for alle – ikke kun for internationalt rekrutterede stjerneforskere.

Drop stillingen som professor på prøve
Desuden er der ikke brug for en stilling som professor på prøve. Universiteterne skal kunne tiltrække og fastholde de allerdygtigste erfarne forskere, og de skal have attraktive vilkår som professorer og ikke spises af med midlertidige ansættelser.

Akademikerne støtter udfasning af MSO-stillingen, men vi forudsætter, at der bliver indfaset et tilsvarende antal ordinære professorstillinger.

Der er brug for et systemskifte på universiteterne!

Det er kun få steder, hvor forskerne arbejder udelukkende på basismidler, og derfor skal det være muligt at fastansætte forskere, som arbejder med eksternt finansieret forskning.

Det indebærer, at det også skal være muligt at afskedige forskere på grund af mangel på eksterne midler – hvilket jo faktisk også sker i øjeblikket på en del universiteter.

Men det skal naturligvis ske på en måde, hvor forskningsfriheden ikke bliver sat over styr.

Forrige artikel Forskere: Grønlands bæredygtige udvikling er i fare  Forskere: Grønlands bæredygtige udvikling er i fare Næste artikel DEA: Forlomme til unge forskere viser de ringe vilkår på universiteterne DEA: Forlomme til unge forskere viser de ringe vilkår på universiteterne
Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

TEMADEBAT: Der er cirka ti år til, at udledningen af drivhusgasser skal være sænket med 70 procent, ifølge regeringens målsætning. Der kræver endnu ukendte virkemidler. Altinget Forskning spørger i de kommende uger, hvordan forskningen skal bidrage til kampen mod klimakrisen.