DEA: Prioriterer vi pengene til censorkorpsene fornuftigt?

DEBAT: Hvorfor ikke benytte sig af fagfolk fra organisationer eller virksomheder, hvis en afsluttende opgave til en eksamen har brug for særlig viden? Det foreslår Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA, der spørger, om pengene bliver brugt fornuftigt.

Af Stina Vrang Elias

Adm. direktør i Tænketanken DEA

Censorkorpsene skal snart selv til eksamen og to spørgsmål trænger sig på: For det første om de 500 millioner kroner, som vi bruger på ekstern censur i dag, kan bruges til noget andet og bedre i uddannelsessystemet? Og for det andet - hvilken form for uddannelseskvalitet ekstern censur allerbedst kan bidrage til at udvikle?

Det er det såkaldte Censorudvalg, som til november forventes at komme med deres analyser og anbefalinger til, hvordan de fremtidige censorkorps bør se ud.

I lyset af den løbende og mere generelle debat om den danske uddannelseskvalitet bliver det interessant at se, hvilke modeller - og ikke mindst prioriteringer - som udvalget lægger op til.

Bruger vi pengene fornuftigt?
Der bruges som sagt årligt en halv milliard kroner på ekstern censur i Uddannelsesdanmark, som i disse år løbende må igennem forskellige spare- og prioriteringsøvelser. Særligt i dette lys er det relevant at spørge, om pengene med fordel kan bruges anderledes.

I en nylig DEA-undersøgelse viser vi, at de videregående uddannelser i løbet af de seneste 14 år har gennemgået ikke færre end 12 reformer. Vi har blandt andet fået institutionsakkreditering, udviklingskontrakter og en række forskellige tilsyn.

Formålet har blandt andet været at sikre et grundigt og systematisk arbejde med uddannelseskvaliteten. Hertil har uddannelserne selv også udviklet en række kvalitetsværktøjer, som blandt andet skal sikre bedre feedback til de studerende.

Spørgsmålet er derfor, som også Anette Dørge, direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution, samt nogle af uddannelsesinstitutionerne selv har været inde på i EVAs analyser fra tidligere i år, om ikke nogle af de traditionelle argumenter for ekstern censur på en række områder er erstattet af eksterne og interne krav til en styrket uddannelseskvalitet? Og om vi derfor kan bruge pengene til noget andet og bedre?

Her er det oplagt, i forlængelse af de mange reformer og institutionsakkrediteringskonceptet, at udvise den fornødne tillid til uddannelsesinstitutionerne og lade det være op til dem at tage kvalificeret stilling til, hvordan pengene bruges bedst som også tidligere foreslået af Kvalitetsudvalget.

Hvilken form skal ekstern censur understøtte?
Uddannelseskvalitet er med jævne mellemrum til debat. Og det er rigtig godt, hvis debatten vel at mærke har til formål at sætte fokus på, hvordan vores uddannelsessystem bedst uddanner danskerne til at blive en del af et værdiskabende fællesskab både på arbejdsmarkedet - men også bredere.

Der er ingen tvivl om, at det danske uddannelsessystem har mange kvaliteter. Men jeg synes ikke altid, vi er så gode til at præcisere, hvorfor noget er en kvalitet, for hvem det er en kvalitet og på hvilken måde, vi får denne eller hin kvalitet til at blomstre.

I mine øjne sker det i hvert fald ikke bare ved at gøre mere af det, som vi allerede gør i dag.

Så hvis vi fortsat skal have ekstern censur, hvordan bør vi så fokusere indsatsen? Der har allerede været flere gode ideer fremme.

Som et oplæg til den kommende debat vil jeg gerne fremføre en idé om at bruge censorer som repræsentanter for et aftagerperspektiv, som eksempelvis virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer med videre ved de afsluttende eksaminer.

Her kan det overvejes at bruge en model, hvor den studerende og eksaminator ved afgangsprojekter selv afgør, om eksempelvis kandidatspecialet er så relativt forskningstungt og -relevant, at der måske er brug for en censor fra forskningsverdenen. Eller om specialet i højere grad skal bedømmes ud fra et produkt- eller markedsanalytisk vinkel, hvor censor kommer fra en organisation eller en virksomhed.

Denne brug af ekstern censur skal under alle omstændigheder tænkes strategisk sammen med blandt andet aftagerpanelerne på uddannelsesinstitutionerne.

CBS har også tidligere været ude og slå på tromme for, at uddannelserne i højere grad får lov at udnytte censorers særlige kompetencer og viden til eksempelvis gæsteforelæsninger.

Det bliver spændende at læse Censorudvalgets analyser og anbefalinger. Jeg håber, at de også vil inspirere til en bredere debat om uddannelseskvalitet - hvilke muligheder og begrænsninger, vi generelt har for at udvikle vores uddannelsessystem, så det er i stand til at ruste de studerende til fremtidens udfordringer.

Forrige artikel Arkitekt: Medtænk de studerende i byudviklingen Arkitekt: Medtænk de studerende i byudviklingen Næste artikel Prorektor: Censorsystemet bidrager med mere end kvalitetssikring af uddannelser Prorektor: Censorsystemet bidrager med mere end kvalitetssikring af uddannelser
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.