DSF: En eksamensbedømmelse skal sikre faglig udvikling

Af Yasmin Davali
Formand for Danske Studerendes Fællesråd

Et af hovedelementerne i den nuværende censorordning er at sikre de studerendes retssikkerhed. Derfor fremgår det også af udvalgets kommissorium, at revisionen af censorordningen ikke må forringe de studerendes retssikkerhed.

I den forbindelse er det relevant at se på, hvad det egentlig vil sige, at den studerendes retssikkerhed er blevet overholdt under eksaminationen.

Mest grundlæggende betyder retssikkerhed, at den studerende oplever en fair bedømmelse, det vil sige en bedømmelse, som angår den faglige præstation og for eksempel ikke bærer præg af at være ad hominem - eller som afhænger af eksaminators humør.

I mere sjældne tilfælde kan der være interne faglige uenigheder, som også kan overskygge den enkelte studerendes faglige præstation. Det kan være i tilfælde, hvor der er flere konkurrerende teorier eller paradigmer, og at den studerende derfor kan fanges i krydsilden.

Disse debatter er selvfølgelig enormt vigtige for videnskabelig fremskridt, men det er vigtigt at fastholde, at bedømmelse må ske på baggrund af tilgangen til det faglige stof og det kritiske blik – ikke personlige præferencer med hensyn til teorier.

Den offentlige debat giver til tider det indtryk, at vi studerende (hvis vi selv kunne vælge) helst ville være fri for faglig bedømmelse, eksamener og så videre. Men det er en fordom, der mest af alt bygger på manglende tillid til studerende

Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd

I den forstand er de eksterne censorers rolle også at modvirke ubegrundet partiskhed og i værste fald faglig konservatisme. Ligeledes er det også de nye generationers ansvar at udfordre og udbygge de gængse teorier i deres faglige miljøer.

Denne dynamik overses alt for let, men er enorm vigtig for at retfærdiggøre den faglige autoritet.

En forestilling bygget på en fordom
Den offentlige debat giver til tider det indtryk, at vi studerende (hvis vi selv kunne vælge) helst ville være fri for faglig bedømmelse, eksamener og så videre. Men det er en fordom, der mest af alt bygger på manglende tillid til studerende, og grundlæggende forkert forestilling om, at vi først og frem skal piskes for at præstere noget.

Den faglige bedømmelse tjener nemlig to dimensioner. For det første giver det os en garanti for, at vi har lært og behersker det faglige stof. Det er selvfølgelig centralt i forhold til den faglige progression, men er også det, som kvalificerer os til at kunne varetage en række jobs, når vi er færdige på vores uddannelse.

Dog er det vigtigt at understrege, at denne dimension ikke må stå alene. En faglig bedømmelse, hvis eneste formål er at tjekke og ikke udvikle, er langt fra tilstrækkelig og svigter studerende i vores faglige udvikling.

Det er nemlig også bedømmelsens formål at sikre forsat faglig udvikling. Dette tilvejebringes gennem faglig sparring, kritik af det faglige arbejde og forslag til ens fremtidig projekter.

I begge dimensioner er de eksterne censorer vigtige. I forhold til vores retsfølelse fungerer de eksterne som en garanti for, at de faglige mål er nået. De fungerer som en ekstra garanti i situationer, hvor der er mistanke om, at de faglige standarder er dalende.

Ligeledes giver de eksterne censorer en unik mulighed for faglig udvikling, men det kræver, at den bruges. Det eksterne blik åbner op for en faglig sparring, man som studerende ellers ikke havde fået.

Dette kan pege mod nye faglige veje – noget som både eksaminator og den studerende kan have overset.

Samfundet har et legitimt krav på, at der foregår en faglig udvikling på institutionen, og vi studerende opnår kendskab til den nyeste viden. Derudover kan det kun være samfundets interesse, at der ikke hersker tvivl om det faglige niveau blandt de nyuddannede.

Vi har opbygget et system, som kan håndtere begge dele. Det betyder ikke, at systemet ikke kan udvikles og udbygges, men det betyder, at den sikkerhed, som de eksterne censor bibringer, er en, vi skal værne om.