Debat

Magistrene: Censorerne opererer i kvalitets-maskinrummet

DEBAT: Hvis censorsystemet skal blive ved med at give rum for gensidig læring og erfaringsudveksling, skal det bygge på tillid. Det skriver formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.

Foto: Jacob Nielsen
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening

Flere i denne debat har fremført, at censorkorpsene i dag ikke fungerer som reel kvalitetssikring af uddannelserne.

Jeg håber, censorudvalget og uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) vil anerkende, at underviserne har det indgående kendskab til fagenes videnskabelige discipliner, som kan kvalitetssikre uddannelserne, og at det samtidig er en fordel, hvis denne viden bliver mixet med en omverdensoptik.

Og det er netop det, som censorerne kan. For mig at se vil det være bedst, hvis censorudvalget vil se på, hvordan man kan udnytte denne viden og indsigt optimalt frem for kun at se på besparelsesmuligheder.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Censorerne i censorkorpsene er ofte ansat på uddannelsesinstitutioner, hvor de til dagligt underviser og forsker i de fag, som de bedømmer på andre uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at de har stor faglig indsigt, og derfor er det oplagt dem, der kan give de studerende en sikker fornemmelse for, at deres arbejde er på niveau.

Faktisk kan en eksamen med ekstern censur sammenlignes med fagfællebedømmelser (peer review) af videnskabelige artikler, som benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet. Det er dog ikke kun de enkelte studerende, der bliver bedømt. Det er også det generelle faglige niveau, som censorerne skal forholde sig til.

Derfor er det mit håb, at censorsystemet ikke går i retning af mere måling og kontrol, men mere i retning af løbende evaluering og feedback med henblik på fortsat læring.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

Kommer hjem med ny inspiration

Som kursusansvarlig underviser kan man få stort udbytte af de diskussioner, der udspiller sig under eksamen, i form af selve bedømmelsen samt samtaler før og efter med den eksterne censor.

Og ligeledes kommer undervisere, som selv er ude som censor, hjem med ny inspiration i forhold til pensum, undervisningsformer, opgave- og projektformer. Eksamen med ekstern censur er ganske enkelt en ramme for erfaringsudveksling og gensidig læring mellem underviser og censor. 

Vi må heller ikke overse den kvalitetssikring, som censorer, der ikke selv er undervisere, kommer med. De har en anden viden, end underviserne har, og det kan man via censor-ordningen inddrage på uddannelsesinstitutionen kontinuerligt gennem hele uddannelsen.

Det kan være inspirerende for både studerende og undervisere at møde folk fra erhvervsliv, organisationer og det offentlige arbejdsmarked; således er den eksterne censur et element i at sikre dialog mellem underviserne på uddannelsesstederne og omverdenen.

Op til universitetsloven i 2003 talte vi i forhandlingerne om, hvordan universiteterne kunne være i dialog med omverdenen, og der blev indført aftagerpaneler. Men langt mere virkningsfuldt kunne det være, hvis man i endnu højere grad inddrog de censorer, der ikke selv underviser, i en dialog om sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarked.

Censorordningen er ikke perfekt

Minister Ulla Tørnæs (V) har meget fokus på relevans, og til det kunne man virkningsfuldt anvende censorerne. Det er i hvert fald ærgerligt at skære ned på de møder, der er på decentralt plan mellem undervisere og omverdensrepræsentanter.

Det er vigtigt at bevare den unikke mulighed, som underviserne har for at lære af både hinanden og censorer uden for universiteterne. Derfor skal censorerne fra uddannelsesinstitutionerne også fremover undervise og ikke kun fungere som censorer.

Censorordningen er ikke perfekt. Men den giver mulighed for en uddannelsesnær dialog, hvor underviserne bliver inddraget og får direkte feedback.

Vi kan opstille alle mulige kvalitetskontrolmekanismer, men intet system vil som censorerne komme helt ind i maskinrummet, hvor viden bliver omsat til læring.

Hvis systemet skal blive ved med at give rum for gensidig læring og erfaringsudveksling, skal det bygge på tillid. Tillid til, at underviserne og censorerne føler et så stort samfundsansvar, at det altid er i deres interesse at give de studerende den bedst mulige uddannelse.

Derfor er det mit håb, at censorsystemet ikke går i retning af mere måling og kontrol, men mere i retning af løbende evaluering og feedback med henblik på fortsat læring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00