Evalueringsinstitut: Censorsystemets kvaliteter kan styrkes

Af Dina Madsen og Jakob Rathlev
Hhv. specialkonsulent og områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut

Censorsystemet på de videregående uddannelser debatteres flittigt for tiden, og det er der god grund til.

Efter international standard har Danmark et meget veludviklet, men også omkostningstungt censorsystem. Set i internationalt perspektiv er det unikt, at vi i Danmark har ekstern censur på minimum en tredjedel af en uddannelses ECTS-point, og prisen er derefter, da det beløber sig til cirka en halv milliard årligt.

Derfor er det legitimt at spørge, om vi har et system, der er de mange penge værd, eller om man kunne undvære det.

EVA gennemførte i foråret en række analyser for Censorudvalget, der blev nedsat for at gøre sig overvejelser om et nyt censorsystem. Analyserne viste, at selvom der er forbedringspotentialer, så har censorsystemet en række grundlæggende kvaliteter.

For det første sikrer censorsystemet en mere præcis og fair bedømmelse. Karakterudmålingen bliver alt andet lige mere præcis, når en censor er til stede, og det giver et mere fair resultat. EVA’s undersøgelse viste da også, at de studerende vægter den eksterne censur højt og har svært ved at forestille sig et system uden ekstern censur.

Når der ikke er en enkel vej til besparelser uden at miste de fordele, der er ved censorsystemet, er spørgsmålet, om man så ikke kunne øge kvaliteten og udbyttet af den eksisterende ordning.

Dina Madsen og Jakob Rathlev, Danmarks Evalueringsinstitut

For det andet er de landsdækkende censorkorps med til sikre et ensartet fagligt niveau nationalt, idet de eksterne censorer deltager i eksamener på tværs af udbudssteder.

For det tredje bidrager censorsystemet til videndeling på tværs af uddannelserne. EVA’s undersøgelse viser, at institutionerne oplever, at den eksterne censur er med til at sikre et vidensflow mellem undervisere og mellem aftagere og undervisere. Underviserne får dermed viden om, hvad der sker på andre institutioner, og indsigt i nye udviklinger i praksis, når der er en aftagercensor.

Er der et besparelsespotentiale?

Selvom der således er en række fordele ved censorsystemet, er det nærliggende at spørge, om der kan være et besparelsespotentiale i det nuværende censorsystem, idet en halv milliard årligt er et ganske anseligt beløb.

EVA’s undersøgelse viser i den forbindelse, at institutionerne overopfylder kravene til ekstern censur. På langt de fleste uddannelser er det således mere end 50 procent af uddannelsernes ECTS-point, som er omfattet af ekstern censur, selvom kravet kun er 33 procent.

En af årsagerne er, at kravet gælder den enkelte studerende, og idet den enkelte studerende i mange tilfælde har mulighed for at foretage valg af fag undervejs i sit studie, vil det være vanskeligt i praksis at komme helt ned på minimumskravet.

Der kan altså formodentlig spares lidt på den eksterne censur, men da lønudgifterne til denne ikke er meget højere end ved intern censur, vil det ikke medføre nogen væsentlig besparelse. Alternativet er at erstatte den eksterne censur med bedømmelser foretaget af eksaminator alene, men dermed går man glip af de tre fordele nævnt ovenfor.

Når der ikke er en enkel vej til besparelser uden at miste de fordele, der er ved censorsystemet, er spørgsmålet, om man så ikke kunne øge kvaliteten og udbyttet af den eksisterende ordning.

EVA’s undersøgelse viser, at flere af de videregående uddannelsesinstitutioner stiller spørgsmålstegn ved, om de eksterne censorer altid er godt nok klædt på til at varetage opgaven, og det er kun en tredjedel af korpsene, som gennemfører en eller anden form for opkvalificering af censorerne.

Når censorerne skal være med til at sikre det faglige niveau på tværs af uddannelser og institutioner, er det vigtigt, at de er klædt på til opgaven. Derfor kan der være god ræson i at styrke opkvalificeringen af censorerne, og det vil styrke de tre grundlæggende kvaliteter ved systemet.