Debat: Med en humanistisk bachelor var retskravet ikke meget værd

Af Espen Krogh
Kandidatstuderende ved King’s College London og tidligere næstformand for Konservative Studerende

Med de seneste års reformer af universiteterne har vi ofret de studerendes fleksibilitet til fordel for en lavere dimittendalder. Hvis man i stedet afskaffede retskravet på at komme ind på en kandidatuddannelse, kunne vi nå begge mål på samme tid.
Hvis vi kigger på vores naboer, så har de faktisk et eksisterende og velfungerende arbejdsmarkedet for universitetsbachelorer, og i denne forstand er England, hvor jeg selv læser, nok det bedste eksempel.

Lukket kandidatland
Selvom jeg overordnet har været glad for min egen bachelor i historie fra AU, erfarede jeg, da jeg skulle søge kandidatuddannelsen, at der ikke rigtigt var noget for mig herhjemme. Eller rettere: Det var der. Men med en humanistisk bachelor var tæt ved alt, der bare mindede om en samfundsvidenskabelig uddannelse, lukket land.

I dag læser jeg en uddannelse med en mangfoldig gruppe studerende med baggrund i alt fra ingeniøruddannelser, klassisk humaniora og samfundsvidenskaberne. Mange er her, fordi de ønsker at specialisere sig eller søge i en ny retning som næste trin umiddelbart efter deres bachelor, men mit indtryk er, at de fleste har haft et eller flere år med erhvervsarbejde imellem. 

De gennemførte en bacheloruddannelse, fik sig et arbejde og erfarede, at det, de vil, kræver andre færdigheder end dem, de har. På samme måde som tusindvis af danske studerende gennem årene har erfaret halvt igennem deres uddannelse, at de bedst ville kunne opnå deres potentiale, hvis de skiftede retning.

Skab mulighed for sporskifte
Tidligere har det betydet, at studerende droppede ud af deres uddannelse, eller at de påbegyndte en ny bachelor efter deres første, hvilket blev begrænset yderligere med indførelsen af uddannelsesloftet. 

Det forudsætter også, at man opfordrer universiteterne til at ændre opbygningen og adgangskriterierne til kandidatuddannelserne, der i mange tilfælde slet ikke er åbne for ansøgere med anden faglig baggrund, men måske med relevant erhvervserfaring.

Espen Krogh
Kandidatstuderende ved King’s College London

Samlet set betyder det, at vi i dag har et system, hvor det er svært at skifte retning undervejs. Samtidig pålægges det den unge uddannelsessøgende i overgangen fra ungdomsuddannelsen til universitet at vælge rigtigt allerede første gang: 19-20 år gammel, netop færdig med gymnasiet og uden nogen førstehåndsviden om, hvad der venter på de videregående uddannelser, endsige arbejdsmarkedet.

En mere fleksibel overgang
Hvis så overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse i det mindste kunne gøres mere fleksibel, så unge ovenpå enten deres bachelor eller første møde med arbejdsmarkedet har mulighed for at skifte spor, hvis det er de vil. Det er dog svært, hvis de skal konkurrere med alle dem, der har direkte krav på at blive optaget. 

Et arbejdsmarked til bachelorer
Hvis vi vil bachelorarbejdsmarked, forudsætter det altså, at vi afkobler den sædvanlige overbygning fra bacheloren i stedet for blot at forlænge retskravet, som det bliver foreslået af blandt andre Mette Reismann (S) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i Altinget i marts. Det forudsætter også, at man opfordrer universiteterne til at ændre opbygningen og adgangskriterierne til kandidatuddannelserne, der i mange tilfælde slet ikke er åbne for ansøgere med anden faglig baggrund, men måske med relevant erhvervserfaring.

Tilbage står så spørgsmålet om, hvilket arbejdsmarked en nyuddannet bachelor kommer ud til?
Selvom det i dag næppe ville være helt let at finde et rigtigt fuldtidsjob efter tre års uddannelse, er det jo ikke, fordi tanken om at ansætte studerende er fjern for danske arbejdsgivere. Et studiejob er for mange en integreret del af studietiden, og 15-20 timers arbejde ved siden af studierne er ikke uhørt, specielt på kandidaten.

Et alternativ til erhvervsrettede kandidatuddannelser
Det at have erhvervserfaring, når man afslutter sin uddannelse, bliver ofte talt op som noget positivt, og det synes at være sagen for mange, at det er studiejobbet eller praktikforløbet, som er afgørende for, hvor let de får et job efterfølgende. Men hvis de studerende synes at være klar til arbejdsmarkedet allerede i løbet af kandidatuddannelsen, ville virksomhederne måske være bedre tjent med at ansætte talentfulde yngre studerende med mindre erfaring og selv give dem den sidste del af de praktiske kompetencer gennem træningsforløb på arbejdspladsen.

Det ville nok også være et bedre alternativ end at kræve mere erhvervsrettede kandidatuddannelser - som det har været tilfældet, specielt med mange af de humanistiske uddannelser.