Dekan: Corona kan gøre et ulige forskningslandskab endnu mere ujævnt

DEBAT: Der skal sikres bedre vilkår indenfor forskning, ellers risikerer de uligheder, der allerede findes mellem hovedområder, køn og private forhold, at blive forstærket som følge af coronakrisen, skriver dekan på RUC. 

Af Julie Sommerlund
Dekan for Humaniora, Roskilde Universitet

Et af de områder, der er ramt hårdt af coronakrisen, er forskningen.

I forvejen er forskning ikke blandt vores nationale topprioriteter. Danmark bruger en procent af sin BNP på forskning, og det er i forvejen i underkanten. 

Hvis samfundsøkonomien mindskes, vil en procent følgelig også betyde væsentligt færre penge i absolutte kroner til forskningsområdet. Hvis den økonomiske krise eksempelvis kommer til at medføre et fald i BNP på fem procent, vil det medføre katastrofale besparelser for forskningen, hvis forskningens procentuelle andel af BNP ikke stiger.

Rammer de svageste hårdest
Dertil kommer, at vilkårene for forskning er meget forskellige mellem hovedområder, generationer, private forhold og køn.

DEA og Dansk Center for Forskningsanalyse undersøgte sagen i 2019 og påviste, at en mindre gruppe af forskere løber med næsten hele puljen. 20 procent af den samlede bestand af forskere i Danmark modtager 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler.

Undersøgelsen viste også, at midlerne er koncentreret markant indenfor medicinsk, naturvidenskabelig og teknisk forskning, og at mandlige forskere henter væsentligt flere konkurrenceudsatte midler end kvinder.

Dertil kommer, at det tager længere og længere tid for nyslåede ph.d.'er at blive lektorer. Og mens vejen til et lektorjob er kortest for mænd uden børn, er den længst for kvinder med børn, mens mænd med børn og kvinder uden er på niveau.

Forskelle kan blive forstærket
Små tegn tyder på, at disse i forvejen uheldige forskelle bliver accentueret yderligere af coronakrisen. Tentative undersøgelser viser, at kvinders publiceringsrate er faldet relativt i forhold til mænds under krisen.

Samtidig har coronanedlukningen ramt de midlertidigt ansatte og yngre forskere særligt hårdt, idet det ofte også er dem, der er hårdest spændt for med små børn og familieforpligtelser.

Hvad angår hovedområder er der endnu ikke nogen opgørelser over, hvordan de mange akutte midler til coronaforskning, som er udgået fra både private og offentlige forskningsfonde, fordeler sig, men det er en gangbar hypotese at forskellene mellem hovedområder vil blive forstærket.

Faresignalerne er derfor mange, og det er vigtigt, at vi sikrer forskningen gode forhold både under og efter krisen, og at vi ikke gør et allerede ulige forskningslandskab endnu mere ujævnt.

Kriser kræver bredt udsyn
Faktisk bør det modsatte være konsekvensen, for coronakrisen har skåret ud i pap, at store samfundsudfordringer altid er sammensatte, og at forskningsmæssige forsøg på at tackle udfordringerne derfor skal være fler- eller tværfaglige. 

Under krisen har vi haft brug for medicinsk ekspertise, men viden fra samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne har været mindst lige så vigtig, og er det fortsat. 

Så længe vi hverken har vaccine eller egentlig behandling, er vores redskaber til bekæmpelse af coronavirus nemlig menneskelig adfærd. Det samme gælder krisens konsekvenser, som tydeligvis ikke kun er medicinske, men også økonomiske, kulturelle og menneskelige.

Det sammensatte og flerfaglige gælder ikke kun coronakrisen, men også andre store kriser. Se bare på klimakrisen. Her burde vi for længst have grebet til hele videnspaletten. Også den der handler om adfærd, lovgivning og økonomi.

Nu er tiden forhåbentlig kommet.

Forrige artikel TDC: Stigende optag af it-uddannede er afgørende for samfundet TDC: Stigende optag af it-uddannede er afgørende for samfundet Næste artikel Debat: Vi skal pleje vores internationale studerende trods coronakrisen Debat: Vi skal pleje vores internationale studerende trods coronakrisen
Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

UDSPIL: Venstre foreslår i sit udspil til finansloven at beholde det forhøjede fradrag for virksomheders forskning og innovation. Partiet vil også have en handlingsplan for at få et nyt EU-forskningsagentur placeret i København