Novo Nordisk: Ekstra forskningsår skal lukke hullet til Oxford

DEBAT: Problemet med postdoc-sumpen skal lukkes ved, at færre skal læse en ph.d., men at flere i stedet skal forske et år længere, end muligheden er med den nuværende treårige ph.d.-uddannelse, skriver Lars Fogh Iversen fra Novo Nordisk.

Af Lars Fogh Iversen
Forskningsdirektør, senior vice president, Novo Nordisk

Danmarks førende forskningsbaserede virksomheder har så stærke forskningsmiljøer, at de konkurrerer med universiteterne om at ansætte de dygtigste forskere.

Det skriver Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) i en nylig rapport om forskerkarrierer.

Vi er medspillere
I Novo Nordisk vedkender vi os gerne at være på en evig jagt efter de bedste og mest talentfulde forskerhjerner, men vi ser vi os selv som medspillere snarere end modspillere til universiteternes forskningsmiljøer.

Som virksomhed er Novo Nordisk aldeles afhængig af, at uddannelsesinstitutionerne leverer forskeruddannelser af så høj en kvalitet, at de kan måle sig internationalt, for det kræver de allerbedste forskere at udvikle nye produkter, der kan forbedre livskvalitet for patienter.

Samtidig bidrager vi som virksomhed med fagligt input til universiteternes uddannelse og forskning i en lang række konkrete sammenhænge og samarbejder.

Derfor er det bekymrende, når DFIR peger på, at der er opstået uhensigtsmæssigheder i universiteternes karriereveje, som på sigt kan skade kvaliteten af dansk forskning.

I dag er flertallet af forskere ansat i det private erhvervsliv (omkring 27.000 årsværk), mens universiteterne tegner sig for en stadig mindre andel forskere (cirka 12.000 årsværk).

Men ifølge DFIR er det en udfordring for forskerkarrierer, at for mange hænger fast i den såkaldte postdoc-sump og ikke bevæger sig ud af universitetsforskningen.

Det er naturligvis afgørende, at universiteterne uddanner en talentpool af dygtige unge forskere, som både kan udfolde deres talent i erhvervslivet og i de akademiske forskningsmiljøer.

Men det er også vigtigt at vurdere, om vi uddanner det rigtige antal unge forskere inden for de rigtige forskningsområder. Ph.d.-uddannelsen skal være for de absolut dygtigste – de, som for alvor brænder for forskningen.

Giv færre studerende mere tid
Vi har fra Novo Nordisks side tidligere luftet idéen om at optage lidt færre ph.d.-studerende og til gengæld give studerende på de forskningsområder, hvor det er nødvendigt, et år mere til forskning.

Life science er klart et sådant område, hvor de ph.d.-studerende ville få et vigtigt løft, hvis de havde mulighed for at bruge et ekstra år på at dykke ned i forskningen.

Dermed ville de danske studerende få samme forskningserfaring som deres ligesindede på for eksempel Karolinska Universitet i Sverige eller Oxford University i Storbritannien, der i dag har fireårige ph.d.-uddannelser. Det ville også betyde færre unge forskere i midlertidige postdoc-stillinger.

Universiteterne skal måske kigge lidt indad også for at øge gennemsigtigheden for de unge forskere.

En undersøgelse fra 2015 viste, at cirka 25 procent af de faste stillinger på universiteterne, det vil sige adjunkturer, lektorater og professorater, besættes uden opslag. Det undrer mig.

I Novo Nordisk, hvor vi har knap 5.000 ansat i vores danske R&D-organisation, gør vi os umage med hver eneste ansættelse, og vi gennemfører altid systematiske og strukturerede ansættelsesforløb for at sikre, at vi får de rigtige kompetencer ind i virksomheden.

Alle stillinger skal slås op
Udviklingen i vores verden går så stærkt, at de forskerprofiler, der var relevante for os for fem-ti år siden, ikke nødvendigvis er det i dag, og jævnligt må vi tilpasse virksomheden for at skabe rum til at tilføje forskerstaben nye kompetencer.

For at være en virksomhed i verdensklasse kræver det med andre ord nøje udvælgelse af de relevante kandidater.

En lignende proces bør danske universiteter, som jo også konkurrerer internationalt, også gennemgå, når de ansætter de forskerprofiler, der skal danne grobund for fremtidens universitetsforskning. Men 25 procent af stillingerne slås altså slet ikke op.

Det er afgørende, at alle faste stillinger på universiteterne reelt er i spil for alle kvalificerede kandidater – både i Danmark og internationalt. Alle stillinger skal slås op, og alle forløb skal være reelle. Ansættelse er talentudvikling.

Alt i alt bør DFIR's rapport sætte tanker i gang hos både universiteter og politikere om, hvordan vi får en struktur for forskeruddannelse, der fremtidssikrer både forskeres karriereveje, men også virksomheder og samfundets gavn af Danmarks dygtige forskere.

Forrige artikel Lektor: Vil vi leve af viden, skal sprogfagene ikke nedprioriteres Lektor: Vil vi leve af viden, skal sprogfagene ikke nedprioriteres Næste artikel Lægemiddelindustrien: Universiteterne vinder på life science-industriens vækst Lægemiddelindustrien: Universiteterne vinder på life science-industriens vækst
SU til EU-borgere splitter rød blok

SU til EU-borgere splitter rød blok

STUDERENDE: Hverken SF eller Radikale melder sig under Socialdemokratiets faner for at gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU. Til gengæld er Enhedslisten klar til at gå dansk enegang og afprøve det ved EU-domstolen.