Ny debat: Skal vi have brugerbetaling efter loven om dobbeltuddannelser?

Der var livlig debat både inden for og uden for Christiansborgs mure i forbindelse med behandlingen af loven om begrænsning af dobbeltuddannelse.
Da loven blev vedtaget i slutningen af december, lå det fast, at studerende ikke længere frit kan vælge på hylderne af mulige uddannelser, hvis man allerede har gennemført én uddannelse.
Det startede samtidig debatten om, hvorvidt der skulle være mulighed for at betale sig fra at tage uddannelse nummer to.
En debat, som ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) blev indledt efter ønske fra SF og Radikale. SF sagde under behandlingen af loven, at de var blevet klogere og nu ikke længere ønskede brugerbetaling. Radikale afviste overhovedet at have udtrykt det ønske.
Ministeren selv sagde: "Jeg har ikke haft noget ønske om, som ny uddannelses- og forskningsminister, at tage en enormt værdiladet diskussion om brugerbetaling på uddannelsesområdet. Men nu undersøger vi det, og så må vi se, hvor det ender."
Men er det generelt en god idé at give de studerende en mulighed for at betale sig fra at kunne vælge den retning, de præcis har lyst til, hvis de ellers bliver omfattet af den nye lov? Eller er det en vej, Danmark slet ikke skal gå?
Det spørger Altinget en række aktører om.
Mød deltagerne her:
Jacob Mark (SF)
Uddannelses- og forskningsordfører for SF. Jacob Mark er derudover gruppeformand for SF i Folketinget. Siden 2013 har han været indskrevet som journaliststuderende ved Roskilde Universitet. Han blev første gang valgt til Folketinget i 2015.
Martin Ågerup
Martin Ågerup har været direktør i Cepos siden 2004. Han har tidligere været management-konsulent for Connector a/s samt projektleder hos Instituttet for Fremtidsforskning. Martin Ågerup er uddannet økonom og økonomisk historiker fra universiteterne Bristol og Exeter.
Sofie Carsten Nielsen (R)
Uddannelses- og forskningsordfører for Radikale. Tidligere uddannelses- og forskningsminister i perioden fra februar 2014 til juni 2015. Sofie Carsten Nielsen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har derudover en master i europæisk politik og administration fra Europakollegiet i Brügge i Belgien.
Søren Pind (V)
Uddannelses- og forskningsminister. Søren Pind er tidligere justitsminister og minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister for udviklingsbistand. Han var midlertidigt medlem af Folketinget i 1994 og igen i 1997. Siden 2007 har han været fast medlem af Folketinget. Han er uddannet cand.jur.
Camilla Gregersen
Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening. Inden hun blev formand for Dansk Magisterforening, var hun ledelseskonsulent i Prosa – Forbundet af it-professionelle. Uddannet cand.mag. fra Roskilde Universitet og har en MBA fra Syddansk Universitet.
Yasmin Davali og Sana Mahin Doost
Yasmin Davali er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Hun har en bachelor i socialvidenskab fra Roskilde Universitet, hvor hun var næstformand for Studenterrådet. Efter 1. februar overtager Sana Mahin Doost rollen som formand for DSF. Indtil da er hun som repræsentant for Studenterrådet ved Aarhus Universitet medlem af forretningsudvalget i DSF.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC



















