Ny K-ordfører: Vi vil bruge 1,25 procent af BNP på forskning i 2034

Der skal forskes i grønne løsninger, uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt, og fagligheden på professionshøjskolerne skal styrkes, mener Konservatives nye uddannelses- og forskningsordfører, Katarina Ammitzbøll.

Det Konservative Folkeparti har udpeget Katarina Ammitzbøll til at være partiets nye uddannelses- og forskningsordfører. Hun og partiet mener, at ny viden og forskning i verdensklasse er afgørende for et samfund med vækst og velstand. ”Vi har en langsigtet målsætning om at hæve de offentlige midler til forskning til 1,25 procent af BNP i 2034,” siger hun.

Grøn forskning, ikke symbolpolitik
Ammitzbøll ser forskning og uddannelse som ”den vigtigste nøgle til den grønne omstilling”. Hun har gennem sin karriere hos blandt andet FN, EU, Deloitte og A.P. Møller-Mærsk erfaret, hvor vigtig forskningen er for at fremme grøn omstilling. Ammitzbøll var også med til at etablere organisationen Global Green Growth, 3GI, på anmodning af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, lige efter COP15 i København i 2009.

”Hvis vi skal accelerere den grønne omstilling og redde vores klima og klode, er vi nødt til at være skarpe på, hvordan vi sætter ambitionsniveauet og udarbejder en handlingsplan for, hvordan vi kommer i mål. Det skal ske ud fra forskning og fakta og ikke ud fra politisk ’vælger-design’- eller symbolpolitik,” siger den nye ordfører.

Ifølge Ammitzbøll har vi allerede mange af de grønne løsninger, men der mangler forskningsmidler til at nå CO2-reduktionsmål, lave testdemonstrationer og udvikle grønt brændstof. ”Derfor vil jeg arbejde for, at vi får kortlagt, hvilke grønne forskningsløsninger vi allerede har, og som er mere eller mindre klar til at blive søsat, og hvilke områder vi mangler viden og forskning omkring,” siger hun.

Det skal ifølge ordføreren ske ud fra en prioriteret strategisk analyse af de vigtigste brancher: transport, byggeri, fødevareproduktion, energi, plastik, elektronik og tekstil.

”Har vi de rigtige løsninger, kan man tiltrække investorer, få skabt innovation og få løsningerne ud at arbejde i virksomhederne. Omkring 75 procent af danske virksomheder arbejder allerede med bæredygtighed.

Jeg vil arbejde for, at forskningen er mere tilgængelig for vores virksomheder, særligt de små og mellemstore, herunder også landbruget, som ikke har intern forskningskapacitet,” siger uddannelses- og forskningsordføreren.

Fleks-system modvirker stress
En anden mærkesag er at skabe mere fleksibilitet i uddannelsessystemet og et tættere samarbejde med arbejdsmarkedet. Ammitzbøll vil bygge videre på den såkaldte Fleksibilitetspakke, der blev vedtaget ved et bredt forlig i december 2018.

”Et mere fleksibelt uddannelsessystem betyder, at de studerende nemmere kan tilpasse sig et arbejdsmarked i hastig udvikling, udfylde deres fulde potentiale og finde ro til at finde netop det rette faglige niveau og retning, hvilket kan være med til at modvirke den triste tendens til stress eller depression blandt studerende,” siger hun.

Højere faglighed på professionsskolerne
Herudover vil den nye uddannelses- og forskningsordfører arbejde for at styrke professionshøjskolerne.

”Flere millioner af danskere overdrager hver dag trygt deres børn i vuggestuer, børnehaver, skoler og skolefritidsordninger og deres syge til SOSU’er og sygeplejersker over hele landet og tager på arbejde. Det har jeg selv gjort i mange år. Men for at vi danskere fortsat kan gøre dette, kræver det, at vi styrker professionshøjskolernes faglighed,” siger hun og uddyber: ”Hvis man havde et krav om, at ansøgere skulle have 2 i dansk, kunne man sortere 40 procent fra ansøgerne til pædagoguddannelserne. Det vidner om, at der virkelig er brug for ressourcer og kompetencer til at løfte uddannelsen for at sikre kvaliteten,” siger den nye ordfører.

,

Forrige artikel Mai Villadsen er ny forskningsordfører for Enhedslisten: Her er mærkesagerne Mai Villadsen er ny forskningsordfører for Enhedslisten: Her er mærkesagerne Næste artikel Regeringen øremærker 50 millioner til forskning i nye regnemodeller Regeringen øremærker 50 millioner til forskning i nye regnemodeller