Forsvarsanalytiker: Dansk militær indsats i Arktis vil sikre lavspænding

Af Hans Peter H. Michaelsen
Forsvarsanalytiker, Forsvarsanalyse.dk

Danmark vil gerne bibeholde Arktis som et lavspændingsområde. Det fremgår blandt andet af regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2019-20 og af interviewet med forsvarsminister Trine Bramsen i Altinget 24. feb. Er det realistisk? Og i givet fald, hvad bør Danmark gøre for at opfylde denne målsætning?

Nogle vil hævde, at det kræver en meget tilbageholdende dansk militær tilstedeværelse i Kongeriget Danmarks arktiske områder på, over samt omkring Grønland og Færøerne.

Men en sådan tilbageholdende dansk strategi vil formodentligt ikke bidrage til at fastholde Arktis som lavspændingsområde – nærmest tværtimod. Men hvordan kan det hænge sammen? Det bliver emnet nedenfor.

Arktis som stormagtsarena
Arktis er blevet stormagtsarena i de senere år. Utallige artikler og indlæg i danske medier i 2019 og starten af 2020 har vidnet herom.

Rusland har opbygget baser i sine arktiske områder og forstærket den militære tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten – senest med missilbevæbnede isbrydere. Kina har erklæret sig som en "nær-arktisk stat" og påtænker, at Arktis bliver et element i det såkaldte "Belt and Road Initiative".

Grønland er kommet i sikkerhedspolitisk centrum, og Færøerne har generhvervet en del af den sikkerhedspolitiske betydning, øerne havde under Den Kolde Krig.

Hans Peter H. Michaelsen
Forsvarsanalytiker, Forsvarsanalyse.dk

USA har "genopdaget" den strategiske betydning af Arktis og særligt Thulebasens strategiske vigtighed. Desuden er den amerikanske anden flåde (Second Fleet) blevet reaktiveret med Nordatlanten som primært operationsområde.

Midt i denne stormagtskonkurrence ligger Kongeriget Danmark med rigsfællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark. Danmarks regering vil i 2020 udarbejde en ny arktisk strategi, og denne strategi vil give et vigtigt fingerpeg om, hvordan Danmark håndterer stormagtskonkurrencen i Arktis.

Svært at markere suverænitet
I rigsfællesskabet er det det danske forsvar, som udfører myndighedsopgaver til søs, i luften og på visse dele af det Grønlandske territorium, blandt andet Siriuspatruljen i Nationalparken.

Men Danmark har kun få enheder omkring Grønland og Færøerne og dermed kun sporadisk tilstedeværelse. På grund af manglende overvågningssystemer i luftrum og søterritorium er det vanskeligt for danske myndigheder (her Arktisk Kommando) at detektere fremmed aktivitet på og tæt ved færøsk og grønlandsk territorium.

Derved er det vanskeligt at skride ind og markere Kongerigets suverænitet over for fremmede staters luftfartøjer og skibe.

I Forsvarsministeriets AGFOA-rapport fra 2016 fremgik det, at "Der kan derfor foregå krænkelser af søterritoriet, uden at dette nødvendigvis erkendes af de indsatte enheder under Arktisk Kommando".

Grunden til dette er, at om end indsatte skibe, helikoptere og fly systematisk overvåger søterritoriet, dækker de enkelte kapaciteters sensorer på et givet tidspunkt kun en yderst begrænset del af ansvarsområdet."

Et magttomrum kan være farligt
For så vidt angår overvågning af luftrummet og under havoverfladen er denne nærmest ikke-eksisterende. Der er taget visse initiativer til bedring af disse forhold ved Grønland og Færøerne siden 2016, men der er endnu meget langt til et niveau af overvågning og suverænitetshævdelse, som tåler sammenligning med den tilsvarende i Danmark.

Derved er der reelt omkring Grønland og Færøerne skabt et magttomrum, som andre stater kan udnytte.

Danmarks Nato-allierede USA kan føle sig tvunget til en stærkere tilstedeværelse for ikke at overlade arenaen til Rusland og Kina. Derved kan rigsfællesskabets nærområde blive yderligere udsat for stormagtskonkurrence, idet russiske og kinesiske skibe i så fald vil møde amerikanske fly og flådefartøjer i stedet for danske.

Russiske flådefartøjer opererer jævnligt i Nordatlanten, tæt på Færøerne samt i Danmarksstrædet. Kina har opereret meget tæt på Grønland med flere statslige forskningsskibe, og Kina er i fuld gang med at udvikle en ny flådestrategi, som betyder, at vi snart vil se kinesiske flådefartøjer i de arktiske farvande. – Jævnfør indlæg af forsvarsattache Ole Kværnø på forsvars- og industrikonferencen i København i starten af februar.

At være herre i eget hus
Operationer med russiske og kinesiske flådeenheder i Kongerigets eksklusive økonomiske zone omkring Grønland og Færøerne og meget tæt på eller inden for territorialfarvandsgrænsen, vil ikke være en udvikling, som kan være i dansk interesse.

Dansk interesse må først og fremmest være at være "herre i eget hus" og have de fornødne kapaciteter til at detektere, identificere og om nødvendigt afvise fremmede staters aktivitet med militære eller statslige fartøjer – medmindre disse har ansøgt og fået tilladelse til ophold i grønlandsk eller færøsk territorialfarvand eller luftrummet herover.