Skovrider: Forsvaret er en særdeles god forvalter af statens naturarealer

Altinget skriver 20. april om forsvarets manglende opfyldelse af regeringens plan for mere natur.

Det kan også være statens mål, det er galt med. De målsætninger vi har set for statens skove, er ganske enkelt uanstændige.

Claus Buhl Sørensen
Skovrider

Jeg er skovrider, hvorfor jeg mener at have formel, både videnskabelig praktisk forstand på drift og forvaltning af naturområder.

Et er konklusionen, når Altinget beskriver forsvarets evne til at opfylde regeringens, det vil sige de seneste miljøministres, mål for naturtilstanden på de statslige arealer.

Når en kvalificeret praktiker skal vurdere det, bliver konklusionen en anden.

Galt med statens mål eller forsvaret

Den forvaltning af statens arealer, der er sket under de to sidste miljøministre, er ganske enkelt katastrofalt ringe og ensidig.

Som forstkandidat har vi en bred uddannelse i forvaltning af skov- og naturområder. Et mantra for uddannelsen er, at både skov og natur i øvrigt drives med flere delmål.

Produktion af træ er kun et og ikke altid det største delmål. Selv den mest karrige private skovejer har nogle ”heller”, der er taget ud af driften.

Så længe vi stadig brænder olie og kul, så har vi også brug for vores fornyelige energikilder.

Claus Buhl Sørensen
Skovrider

Blandt fagfolk, anses forsvaret at være god til arealforvaltning, og forsvaret fungerer faktisk som reservat. Den danske urstamme af kronvildt havde næppe overlevet, hvis ikke forsvaret og andre statsarealer havde været reservat.

Tidligere var kornvildt stammen på et væsentligt lavere niveau end nu, og da primært på statens arealer. Det skal være min påstand, at forsvaret - under hensyn til sin primære opgave - er en særdeles god arealforvalter, der selvfølgelig vægter sin primære opgave, men også tager vidtgående hensyn til andre ting.

Det kan også være statens mål, det er galt med. De målsætninger vi har set for statens skove, er ganske enkelt uanstændige.

Med den ene hånd sælger man ud af arvesølvet, så arealet med statsskovene nu kun er cirka 110.000 hektar. Heraf er så de 75.000 hektar. Udlagt til urørt skov.

Forsvaret har øvelsesterræner på cirka 30.000 hektar. En stor del af forsvarets arealer må betegnes som både lysåbne og ugødet – eller ret præcist det man prøver at lave, når hidtil produktive skove massakreres i biodiversitetens navn.

Er biodiversitet nødvendigt i en energikrise

Et meget relevant spørgsmål er, 'hvor meget biodiversitet skal vi have?'

Vi lever i en tid, hvor behovet for de få naturlige ressourcer, vi har i Danmark, er så stort som nogensinde. Vi skal bruge træ til varme, ikke kun fordi Putin har lukket for gassen. Vi skal bruge mere træ, fordi det er en af de CO2 neutrale energikilder, vi har.

Vi har vindmøller, vi har solceller, men så længe vi stadig brænder olie og kul, så har vi også brug for vores fornyelige energikilder, herunder træ.