Villy Søvndal om Danmarks EU-formandskab: Her er opskriften på forsvarspolitisk succes

Europa bliver ofte beskyldt for at være fodslæbende. Men når det gælder forsvar, har handlekraften i de seneste år været uden fortilfælde.
EU har lanceret ReArm Europe og SAFE-programmet, der skal mobilisere op til 800 milliarder euro i forsvarsinvesteringer og 150 milliarder i fælles indkøb.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen taler nu om, at Europa skal kunne “forsvare hver en kvadratcentimeter af sit territorium”. Det var utænkeligt for blot få år siden.
Herhjemme er parolen blevet “køb, køb, køb”. Fredsdividenden er for længst fortid, og fem procent af BNP skal nu gå til forsvar. Det handler om enorme beløb, men også om en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor vi ganske enkelt ikke har råd til at lade være.
Oprustningen er helt nødvendig for at opnå strategisk autonomi.
Villy Søvndal
Medlem af Europa-parlamentet for SF
Når EU må lade sig presse af Trump til at underskrive en pilskæv handelsaftale, der pålægger Europa 15 procent procent told, så er det i høj grad et resultat af, at vi ikke forhandler fra en position, hvor vi kan forsvare os selv. Oprustningen er altså helt nødvendig for at opnå strategisk autonomi.
Vejen dertil kan dog ikke kun gøres op i, hvor mange milliarder vi kaster efter materiel. Da jeg besøgte Folkemødet i år, talte jeg med en højtstående person i Forsvarskommandoen.
Han glædede sig naturligvis over, at der nu bliver købt ind i stedet for skåret ned. Men han understregede også, at indkøb ikke alene kan garantere vores sikkerhed.
Teknologien udvikles så hurtigt i Ukraine, at våben, vi bestiller i dag, risikerer at være forældede, når de leveres. Hobbydroner til få tusinde kroner kan ødelægge udstyr til millioner. Briterne og tyskerne tester laservåben, der kan nedskyde droner.
Det er ikke science fiction, men nutidens realitet. Forsvaret står midt i en teknologisk kapløb, hvor forældelse ofte sker hurtigere end indkøb.
Nu kommer den svære del
Danmarks EU-formandskab falder med andre ord på et tidspunkt, hvor EU’s forsvarspolitik er i rivende udvikling. Handlekraften og pengene er der.
Hvordan skal EU-formandskabet sætte forsvarspolitikken på dagsordenen? I sommeren overtog Danmark EU-formandskabet, som vi skal have frem til nytår. Og mens der er bred politisk enighed om, at Danmark skal opruste, spørger vi her på Altinget i en ny temadebat politikere og forsvarspolitiske iagttagere, hvordan vi også kan bruge EU-formandskabet til at sætte forsvarspolitikken på dagsordenen. Er du interesseret i at bidrage, kan du skrive til terp@altinget.dk.
Nu kommer den svære del: at skabe et mere sammenhængende, effektivt og solidarisk europæisk forsvarssamarbejde. Her kan Danmark gøre en forskel
Formandskabet skal naturligvis håndtere de daglige kompromiser mellem medlemslande og institutioner.
Men det bør også bruges til at sætte en klar dagsorden: Mindre nationalt tunnelsyn, mere europæisk koordinering.
Hvis vi lykkes, kan det danske formandskab blive husket for at have lagt sporene til en egentlig europæisk forsvarsintegration. Her tænker jeg særligt på tre områder.
Harmonisering af våbensystemer
I dag har EU’s medlemslande 19 forskellige kampfly, 17 forskellige kampvogne og utallige typer artilleri.
Det er dyrt, ineffektivt og hæmmer evnen til at handle hurtigt. Danmark bør arbejde for større harmonisering, så Europa i højere grad bruger de samme systemer.
Det vil ikke blot spare penge, men også sikre, at vi kan operere gnidningsfrit sammen på slagmarken.
Tættere samarbejde i Østersøen
Østersøen er i dag præget af parallelle patruljer fra otte forskellige lande. Der er ingen samlet kommando, når kritisk infrastruktur trues af russisk sabotage. Det er et ressourcespild, vi ikke har råd til.
Danmark kan tage initiativ til at etablere en fælles kommando eller koordineret indsats i Østersøen. Det vil sende et stærkt signal om, at Europa kan handle samlet, hvor truslerne er mest akutte.
Fælles indkøbsstrategi
SAFE-programmet er en god begyndelse, men Danmark bør arbejde for, at fælles indkøb bliver normen snarere end undtagelsen.
Ligesom vi så under coronakrisen, hvor EU-landene sikrede forsyninger gennem koordination, mens amerikanske delstater konkurrerede mod hinanden, kan vi også på forsvarsområdet vinde både stordriftsfordele og teknologisk forspring gennem fælles indkøb.
Et succesfuldt formandskab bør vise, at vi ikke alene kan købe os til sikkerhed.
Medlem af Europa-parlamentet for SF
Det gælder særligt områder som luftforsvar, missilskjold og avanceret overvågning.
Men samarbejde handler ikke kun om våbensystemer. Vi skal også sikre, at den teknologiske infrastruktur understøtter et moderne forsvar.
Det kræver investeringer i testcentre som UAS Denmark i Odense, hvor droneteknologi kan udvikles, og i kvanteteknologier, der vil være afgørende for fremtidens militære kommunikation og cyberforsvar.
Danmark kan bruge formandskabet til at fremhæve denne dagsorden: EU skal ikke blot købe våben, men også bygge de teknologiske rammer, der sikrer, at vi ikke altid halser bagefter.
Risiko for blind oprustning
Der er en reel risiko for, at Europa – og Danmark – ender i blind oprustning, hvor milliarder brændes af uden at levere den ønskede effekt. Hvis hvert land køber sit eget, og hvis samarbejde fortsat er sekundært, risikerer vi at stå med et arsenal, der er dyrt, ukoordineret og ineffektivt.
Derfor bør succeskriteriet for Danmarks formandskab ikke kun være, hvor mange penge vi bruger, men hvor meget vi får ud af dem i form af samarbejde, koordinering og fælles løsninger.
Et succesfuldt formandskab bør vise, at vi ikke alene kan købe os til sikkerhed. Vi skal også organisere os klogere, samarbejde tættere og tænke mere visionært.
Forsvar handler om mere end våben, det handler om Europas fremtidige sammenhængskraft.





















