Affaldsrådgiver: Danske lønninger og afgifter æder landfill mining-potentialet

Af René Møller Rosendal
Partner, Danish Waste Solutions ApS, national repræsentant i Working Group on Landfill (ISWA)

Ved deponering af affald forstås bortskaffelse, og den tankegang skal vi væk fra. Deponeringsanlæg (lossepladser) er vigtige og bidrager til en bedre ressourceforvaltning af de materialer, som ikke kan, skal eller bør genanvendes.

Der vil altid være affald, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med, og hvor deponering for øjeblikket er den rette løsning. Det gælder om at få de miljøfremmede og skadelige stoffer ud af genanvendelseskredsløbet – og her har deponiløsningen fortsat sin berettigelse og bør være en integreret del af en cirkulær økonomi.

Vi bør betragte deponeringsanlæg og gamle lossepladser som midlertidige ”ressourcebanker” eller miner, hvor materialerne ligger på ubestemt tid, indtil der foreligger egnede og rentable teknologier og metoder til at udgrave/behandle materialerne og sende dem tilbage i kredsløbet ved for eksempel landfill mining.

Deponeringsanlæg bør indtænkes i fremtidens ressourcestrategier, så anlæggene bidrager til ressourceeffektivitet og indgår som en aktiv spiller i den cirkulære økonomi. Der skal arbejdes på at udvikle teknologier for strategisk opbevaring og integrere landfill mining som en del af affaldspolitikken i Danmark og resten af EU.

Danske erfaringer med landfill mining
Netop offentliggjorte resultater fra et MUDP-projekt, som netop havde til formål at belyse ressourcepotentialet i tidligere deponeret affald på Skaarup deponi i Skanderborg viste, at op mod 88 procent af de deponerede materialer havde jordlignende karakter eller var sten og brokker mod forventet 60 procent.

Deponeringsanlæg (lossepladser) er vigtige og bidrager til en bedre ressourceforvaltning af de materialer, som ikke kan, skal eller bør genanvendes.

René Møller Rosendal
Partner, Danish Waste Solutions ApS, national repræsentant i Working Group on Landfill (ISWA)

Der blev fundet 1,5 procent metal (forventet 1-2 procent) og knap 10 procent brændbart affald (plast, træ, tekstil og gummi) mod forventet (25-30 procent). Desuden kunne indtægterne fra salg og genanvendelse af ressourcer langt fra dække projektomkostningerne.

Danske erfaringer med landfill mining er begrænsede. Før projektet ved Skanderborg er der kun gennemført 2-3 pilotprojekter, som alle viste, at det kun er en meget begrænset ressourceværdi (i form af materialer/dårlig kvalitet) man på nuværende tidspunkt er i stand til at sortere og udvinde fra det deponerede affald.

De gennemførte forsøg viser også, at det er vanskeligt at få økonomien til at balancere i landfill mining-projekter samt udfordringer med sorteringen.

Er drømmen om minedrift på de danske lossepladser en utopi? Svaret er kort og godt nej, og det er der flere grunde til.

Gennemførelse af et landfill mining-projekt alene ud fra et ressourceperspektiv kan sjældent stå alene, og derfor skal man gerne have andre miljø- eller samfundsmæssige bevæggrunde for at gennemføre et sådan, for eksempel:

• Reducere drivhusgasudledningen og høste en klimagevinst
• Oprydning af jord- og grundvandsforurening
• Frigivet deponeringsvolumen - mulighed for etablering af ny deponeringskapacitet
• Frigørelse af arealer til andre formål - byudvikling eller rekreative områder
• Reducere efterbehandlingtiden samt omkostninger til monitering, perkolatbehandling og håndtering af lossepladsgas

I Danmark har vi mere end 3.000 registrerede affaldsdepoter og lossepladser, som ligger gemt i landskabet. Kendskabet til, hvad der gemmer sig under overfladen, er meget sparsomt, og der er ikke to, der er ens.

Kun i meget få tilfælde vil landfill mining kunne svare sig alene ud fra et ressourcesynspunkt alene, hvilket skyldes en tidlig dansk genanvendelsespolitik samt en unik dansk deponeringsteknik, hvor brugen af daglig afdækning med jord har været udbredt, samt høj infiltration gennem affaldet.

Muligheder og begrænsninger ved landfill mining
Den væsentligste udfordring i Danmark og udlandet har været sortering af affaldet. Der er et stort behov for videreudvikling af sorteringsteknologi (optisk sortering, magnetseparering, vask med mere), hvis landfill mining skal gennemføres i fuldskala. 

En anden og ikke væsentlig udfordring, som er erfaret fra danske pilotprojekter, er, at de høje danske lønninger samt miljø- og energiafgifter æder provenuet fra salg af materialer.

Ressourcepotentialet er væsentligt større uden for Danmarks grænser og i de EU-lande, der ikke bidrager til at minimere deponimængderne, fremfor at lægge alt på lossepladsen som i Øst- og Sydeuropa.

Spørgsmålet er, om tiden er klar til landfill mining, eller vi skal vente yderligere 10-20 år til, råvarepriserne stiger, og manglen på kritiske råstoffer bliver mere aktuel.

I EU-28 er der mellem 150.000-500.000 lossepladser, som i fremtiden må forventes at blive en kilde til en væsentlig del af Europas fremtidige materiale-, energi- og arealbehov.