Debat

Direktør om Power-to-X: Danmark bliver overhalet indenom

DEBAT: Power-to-X-teknologien findes, men i Danmark har vi hverken et tilstrækkeligt hjemmemarked eller det nødvendige beskatningssystem til at understøtte et bæredygtigt energisystem, skriver Niels-Arne Baden. 

Udfordringen er, at prisen for grøn brint skal reduceres til et niveau, hvor det kan konkurrere med brint fra fossile kilder hurtigst muligt, skriver Niels-Arne Baden.
Udfordringen er, at prisen for grøn brint skal reduceres til et niveau, hvor det kan konkurrere med brint fra fossile kilder hurtigst muligt, skriver Niels-Arne Baden. Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels-Arne Baden
Direktør, Green Hydrogen Systems

Det var positivt at høre statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget tidligere på måneden, hvor hun direkte pegede på grøn brint og Power-to-X-teknologien som et af de centrale elementer i regeringens grønne forskningsstrategi, der skal hjælpe Danmark med at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent, inden årtiet er omme.

Det er ubetinget godt nyt fra landets fornemmeste talerstol. Det er godt for Danmarks klimaambitioner, fordi vi med Power-to-X har at gøre med velfungerende teknologier, hvor den egentlige udfordring handler om at skalere teknologierne og skabe de nødvendige rammevilkår for brintproduktion i stor skala.

Og det er samtidig godt nyt for dansk økonomi, både på kortere og på længere sigt. Som statsministeren var inde på, rummer udviklingen af denne teknologi et oplagt økonomisk vækstpotentiale for Danmark, der kan matche den vindmølleindustri, der nu årligt eksporterer for et godt stykke over 100 milliarder kroner, som beskæftiger mere end 30.000 ansatte og spiller en betydelig rolle for samfundsøkonomien. Måske er potentialet endda endnu større med de nye grønne teknologier.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

100 procent el i 2027
Power-to-X kan lyde kryptisk, men handler kort sagt om at omdanne én bæredygtig energiform til en anden. Dels for at gøre energien anvendelig til flere formål. Dels for at lagre energien fra sol og vind på en måde, så den også er tilgængelig selv på overskyede og vindstille dage.

Med ’power’ menes der grøn el fra energikilder som solcelleanlæg og vindmøller. X’et markerer, at denne grønne el kan konverteres til flere forskellige slutprodukter. Den simpleste konvertering er til brint, hvor den grønne el driver et elektrolyseanlæg, der spalter vand til brint og ilt. Brinten kan nu enten benyttes direkte – eksempelvis som drivmiddel til brintbusser, -færger, -lastbiler, -tog og -biler. Eller den kan bruges til at producere en række andre grønne brændstoffer, som ammoniak, metan, DME (dimethylether) samt ikke mindst metanol, der uden større besvær, helt eller delvist, kan erstatte fossile brændstoffer i for eksempel almindelige personbiler.

I løbet af det seneste halve år er Danmark blevet overhalet af lande som Tyskland, Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Norge, der har formuleret klare nationale strategier for, hvordan den grønne brint skal udbygges frem mod 2030. 

Niels-Arne Baden, Direktør, Green Hydrogen Systems

Som bekendt har vi herhjemme været med til at drive den grønne omstilling fremad. Vi har i dag en meget høj grad af vedvarende energi i det danske el-net, og ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning skal vi endda gerne nå op på 100 procent vedvarende el i 2027.

Men når det gælder investeringer i og fokus på de muligheder, som den grønne brintteknologi og de afledte muligheder gennem Power-to-X rummer, så er vi ikke længere en del af førerfeltet.

Teknologien skal skaleres op
I løbet af det seneste halve år er Danmark blevet overhalet af lande som Tyskland, Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Norge, der har formuleret klare nationale strategier for, hvordan den grønne brint skal udbygges frem mod 2030. Og det er ikke kun flotte hensigter. Alene i Tyskland og Frankrig er det besluttet at afsætte 120 milliarder kroner i statslige investeringer til at fremme udviklingen.

Skal Danmark tilbage i den grønne førertrøje, er det første, regeringen bør gøre, derfor at få defineret en klar og langsigtet dansk strategi, der understøtter og skaber konkurrencedygtige vækstbetingelser for udviklingen af en stærk grøn brint-industri i Danmark, og som meget gerne også må forholde sig til behovet for at udbygge relevante uddannelser.

Det er vigtigt at slå fast, at teknologierne bag fremstilling af grøn brint og de øvrige anvendelsesmuligheder er både veldokumenterede og velfungerende. Det handler alene om at skalere teknologien, så den hurtigst muligt kan spille den tiltænkte rolle i den grønne energiinfrastruktur.

Det har man også indset i EU, som har en målsætning om, at der i 2024 skal være en samlet elektrolysekapacitet på 6.000 megawatt – og hele 40.000 megawatt i 2030. Til sammenligning er der i dag kun installeret i omegnen af 300 megawatt inden for energisektoren.

Hjemmemarked efterlyses
Udfordringen er ikke teknologisk, men handler om at få opstillet økonomiske rammer og spilleregler, der for alvor kan sætte gang i udviklingen i Danmark.

For det første skal vi have etableret et hjemmemarked. Vi har brug for lokale og stærke danske aktører, hvis den grønne indsats skal fungere tilstrækkelig effektivt. Men bestemt også, hvis vi vil gentage succesen fra vindmølleindustrien – hvilket vi har gode forudsætninger for. Brancheorganisationen Brintbranchen har beregnet, at Danmark kan skabe over 50.000 nye arbejdspladser og en energieksport på op mod 84 milliarder kroner årligt, hvis der satses på den grønne brint og Power-to-X herhjemme.

Som det er i dag, savner vi den fordel, vores nærmeste konkurrenter i andre europæiske lande nyder gavn af. Her har man indset nødvendigheden af at afsætte offentlige midler til at kickstarte udviklingen af en hjemlig efterspørgsel – præcis som det i sin tid var tilfældet for den danske vindmølleindustri. Det er afgørende for at kunne tiltrække yderligere kapital.

Nok er teknologierne bag grøn brint og Power-to-X som nævnt velfungerende – men udfordringen er, at prisen for grøn brint skal reduceres til et niveau, hvor det kan konkurrere med brint fra fossile kilder hurtigst muligt.

Brintbranchen har konkret foreslået at bruge fem milliarder kroner af de “Next Generation EU”-midler, som Danmark modtager, til at give vores hjemlige marked og industri det skub, der er nødvendigt, hvis vi skal få andel i det marked, der alene i Europa er anslået til at have en værdi på mellem 1.350 og 3.525 milliarder kroner i 2050.

Bæredygtig beskatning mangler
For det andet bør den brinstrategi, der forhåbentlig snart kommer, se på spørgsmålet om beskatning og tarifferne. Det er, indrømmet, et kompliceret område. Men det er stadig betingelsen for at opbygge et momentum, hvor vi kan producere grøn brint mv. til en konkurrencedygtig pris sammenlignet med de fossile alternativer.

I dag udgør afgifter og tariffer en væsentlig barriere for at fremme bæredygtig energi og reducere CO2-udledningen. Dette har man indset i flere andre EU-lande, hvor der er gang i store reformer for at gøre det muligt at producere grøn brint til konkurrencedygtige priser.

Hvis for eksempel vi gerne vil producere metanol med brint fremstillet via elektrolyse drevet af grøn energi direkte fra en vindmølle, forhindrer den nuværende afgifts- og tarifstruktur i Danmark, at det kan blive en rentabel forretning.

En klar brintstrategi, en kickstart af et hjemmemarked samt hurtig implementering af en bæredygtig afgift og tarifstruktur, der hjælper grøn brint og Power-to-X på vej, vil tilsammen udgøre den måske bedste investering, Danmark som samfund i øjeblikket kan foretage – til glæde for både klimaet og for økonomien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion