1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om en revision af offentlighedsloven (B 80).
Forslaget indebærer, at der nedsættes et udvalg, der skal komme med forslag til en revision af offentlighedsloven med sigte på at øge adgangen til aktindsigt. Forslagsstillerne peger for eksempel på, at anvendelsen af offentlighedslovens § 24 (ministerbetjeningsreglen) har været begrænsende for borgeres og journalisters adgang til aktindsigt.
Forslaget er fremsat af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).