Aktører: Velfærdsområdet snydes for lovet coronakompensation

Af Laust Westtoft, Betina Hagerup og Jon Krog
Hhv. politisk-strategisk chef, LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud, direktør, Dansk Erhverv, og branchedirektør, Selveje Danmark

Vi passer på nogle af landets mest udsatte borgere igennem en epidemi, der særligt kan brede sig på plejehjem og sociale tilbud, hvor flere bor sammen.

Et job, vi har den største respekt for.

Både i ældreplejen og på de sociale tilbud har der da også været både stor kreativitet, engagement og ikke mindst høj faglighed, der har været med til at begrænse smitten, samtidig med at borgerne har kunnet leve et så aktivt liv som muligt.

Det har krævet en kæmpe præstation både pædagogisk og økonomisk i form af indkøb af blandt andet værnemidler.

Men efter ni måneder med nedlukning og særlige forholdsregler oplever vores medlemmer i brancheorganisationerne LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud, Dansk Erhverv og Selveje Danmark stadig store problemer og manglende udbetaling af økonomisk kompensation.  

Den foreløbige håndtering af de øremærkede penge fremstår decideret lemfældig og er præget af manglende eller ingen overordnet planlægning.

Laust Westtoft, Betina Hagerup og Jon Krog
Hhv. politisk-strategisk chef, LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud, direktør, Dansk Erhverv, og branchedirektør, Selveje Danmark

Mens vi har set, at andre brancher har fået kompensation udbetalt hurtigt, står medlemmerne på velfærdsområdet med store udgifter, som endnu ikke er dækket af kompensation.

Lovning på dækning af merudgifter
Tilbage i april blev der ellers indgået og vedtaget en aftale om økonomisk kompensation til velfærdsområdet for de mange ekstraomkostninger, som blandt andet plejehjem, anbringelsessteder og sociale tilbud blev pålagt i forbindelse med overholdelsen af de indførte krav og restriktioner.

Kompensationen skulle naturligvis omfavne offentlige såvel som ikke-offentlige tilbud, og hensigten har været, at alle ekstraudgifter skulle dækkes.

Politisk er der blevet afsat cirka 2,6 milliarder kroner til indsatsen, hvilket ifølge Kommunernes Landsforening (KL) svarede til ekstraudgifterne hos såvel kommunale som ikke-kommunale tilbud.

På et direkte spørgsmål fra Venstre om den politiske aftale vedrørende kompensation svarede finansminister Nikolai Wammen i juni blandt andet, at det er ”regeringens forventning, at den aftalte kompensation dækker de kommunale mer- og mindreudgifter relateret til covid-19, herunder i de private tilbud”.

Bøvl fra start
Så skulle man måske tro, at pengene herefter blev udbetalt. Men nej. Ordningen har fra start været ramt af bøvl, som ingen har taget ansvaret for at løse.

Først sendte man alle pengene til kommunerne, hvorefter en række kommuner fejlagtigt har nægtet udbetaling af kompensationen med henvisning til, at der ikke var lovhjemmel.

Først i december - altså mere end otte måneder efter den politiske aftale blev indgået - har Social- og Indenrigsministeriet udmeldt, at der alligevel eksisterer en hjemmel, men samtidig skriver ministeriet nu, at kommunerne ikke ”skal”, men ”kan” vælge at udbetale kompensation.

På samme tidspunkt har KL gjort det klart, at de ikke-offentlige tilbud skal søge kompensation hos de enkelte betalingskommuner og ikke i den kommune, hvor tilbuddet ligger.