Borgmester, havnedirektør og rektor: Danmark kan igen blive en stor skibsbyggernation

Højteknologisk viden, havnefaciliteter og arbejdskraft. Tre afgørende betingelser, når Søværnet som et resultat af forsvarsforliget skal bygge syv nye patruljeskibe over de næste ti år.
Den gode nyhed er, at vi kan tilbyde alle tre.
Oveni har vi, kommune, universitet og havn, et godt naboskab til forsvarets tre værn, der alle er placeret i Nordjylland sammen med Specialstyrkerne. Endelig har vi historien med skibsbyggeri fra det hedengangne Aalborg Værft.
Derfor appellerer vi til, at det politiske flertal, der har besluttet, at det danske forsvar skal investere massivt over de kommende år, også har Nordjylland i tankerne, når der skal bygges nye skibe.
Det er besluttet, at der løbende skal investeres i rekruttering og fastholdelse af personel, men også i at opfylde et NATO-krav om, at minimum 20 procent af forsvarets budget skal gå til materielanskaffelser. Så en stor del af fremtidens ekstra investeringer vil blive dedikeret til fornyelser af materiellet.
Udover at forstærke forsvaret hele vejen rundt, tænkes der også i sikring af danske kompetencer indenfor og afledt af forsvarsindustrien. Gøre Danmark mindre afhængig af en urolig verden – og sikre, at der bygges værdikæder op her i landet, som kan give positive afledte effekter på andre dele.
Det kan være indenfor forskning og uddannelsessektoren. Det kan være virksomheder, der arbejder med teknologi med videre, som ligger tæt op ad det, som forsvaret har brug for. Alt sammen forhold, som virkelig giver god mening, og er sund fornuft.
Aalborg drømmer om en genopstanden værftsindustri
Nye patruljeskibe til forsvaret er én af de store investeringer, der lægges op til. Herunder at de skal bygges i Danmark.
Det er skelsættende, for det er efterhånden en del år siden, at Danmark var kendt som en stor skibsbyggernation. Derfor er det vigtigt, at der lige nu ses seriøst på, hvor dette naturligt kan ske.
Der er således rigtig mange her i Nordjylland, der tænker tilbage på tider, hvor tusindvis havde deres dagligdag på hedengangne Aalborg Værft, der lukkede i 1988.
Kristian Thulesen Dahl mfl.
Direktør, Port of Aalborg
Hvor kan man samle de nødvendige kompetencer? Hvor har man de rigtige kystnære arealer? Hvor kan man nemmest skaffe de materialer til bygning af skib og de systemer, der skal ombord?
Projektet kan nyudvikle hele det maritime økosystem og være til stor fordel for Danmark.
Derfor skal vi glæde os over beslutningen og nu arbejde konstruktivt for, at skibsbyggeri igen kan blive en del af industrien her i vores land.
Mange byer har en glorværdig tradition indenfor skibsbyggeri. Derfor er der også lige nu mange, der vurderer, om de kan bidrage til opgaven.
Der er således rigtig mange her i Nordjylland, der tænker tilbage på tider, hvor tusindvis havde deres dagligdag på hedengangne Aalborg Værft, der lukkede i 1988.
De drømmer bestemt også om en genopstanden værftsindustri.
Vi har rammerne til fremtidens skibsbyggeri
Det nye skibsbyggeri bliver selvsagt noget anderledes end det, vi kendte. Mere højteknologisk – større brug af højteknologisk viden indenfor både materialer, AI og robotter.
Derfor er det også vigtigt i nærområdet at have mange af de virksomheder og institutioner, som er dygtige indenfor lige præcis de områder.
Vi har virksomheder indenfor robot-, drone- og andre højteknologiske løsninger, vi har et universitet, der er blandt de førende indenfor højteknologiske løsninger til forsvarsindustrien. Men vi er også stærke indenfor den stålindustri, som er nødvendig for skibsbyggeri.
Og så har vi de kajnære arealer ved havnen, som sikrer de nødvendige fysiske rammer.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Stine Johansen52 årI dag
Direktør for erhverv, klima og miljø, Kommunernes Landsforening
Jens Napaattooq (NapãtôK')60 årI dag
Medlem af Inatsisartut (Naleraq), fhv. minister for boliger, infrastruktur og miljø, fhv. borgmester, Ittoqqortoormiit Kommune
Søren Steen Mortensen53 årI dag
Driftsdirektør, Kommunekredit, fhv. stabschef, Dragør Kommune

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






























