BUPL til politikerne: Flere pædagoger og daginstitutioner giver dynamiske effekter

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Kommunerne og regeringen sidder i disse dage og forhandler en ny økonomiaftale på plads.

En af de største udfordringer er det stigende børnetal, hvor der kommer 56.000 flere børn frem mod 2025 – og der skal bygges langt flere daginstitutioner for at følge med udviklingen.

Det koster flere penge, ja. Men politikerne glemmer, at gode daginstitutioner i den grad giver dynamiske effekter.

Pædagoger er ikke optaget af, at børn skal blive til noget. Vi er optaget af, at de skal blive til nogen. Ikke økonomisk kapital, men social kapital – for at bruge et sprog, som økonomerne forstår.

Elisa Bergmann
Formand, BUPL

Politikerne kan med fordel spørge de økonomiske vismænd.

Det Økonomiske Råd skriver i deres vismandsrapport, at ”børns omgivelser påvirker udviklingen af børns kognitive, sociale og emotionelle evner. Generelt afhænger effekten af kvaliteten i pasningen, og en forbedring af kvaliteten vil alt andet lige øge arbejdsudbuddet og produktiviteten på lang sigt”.

Pædagoger er en samfundsinvestering
Gode daginstitutioner er altså en investering for samfundet og en gevinst for børnene. Danskerne har rent lavpraktisk brug for pasning af deres børn, når de skal på arbejde. Her fungerer daginstitutionerne som en arbejdsmarkedsforanstaltning.

Det er også derfor, at selv Dansk Erhverv efterlyser flere pædagoger. Det gør de ud fra en arbejdsmarkedstilgang, hvor dårlige normeringer får forældre til at arbejde mindre. Fordi børnene ikke skal være i daginstitution i ydertimerne, hvor bemandingen er dårlig.

Så her vil bedre normeringer ifølge Dansk Erhverv få flere forældre til at arbejde mere – skabe mere vækst i Danmark – og dermed en kortsigtet dynamisk effekt. Det skal så ses i lyset af, at normeringerne ligger på et historisk dårligt niveau i Danmark.

Trivsel svær at sætte i Excel-ark
Men som vismændene også skriver, så handler det ikke kun om, at arbejdsudbuddet stiger, når normeringerne bliver bedre. De langsigtede dynamiske effekter handler nemlig om det enkelte barn i daginstitutionen. Om at se vuggestuen og børnehaven som et pædagogisk tilbud frem for et pasningstilbud.

Pædagoger skaber dynamiske effekter – hver dag. Når vi viser et koncentreret barn i flyverdragt, hvordan hun skal holde en snobrødspind. Når tæppet trækkes fra, og piratklædte børn bukker stolt til publikum. Når vi gennem legen og kreativiteten bringer børn på tværs af sociale og økonomiske skel ind i inkluderende fællesskaber.

For der er dynamiske effekter i vores velfærd, selvom trivsel og dannelse kan være svært at sætte ind i et Excel-ark.

Faglighed og normering skal med i økonomiaftalen
Et stort flertal på Christiansborg har netop vedtaget en ny dagtilbudsreform, som træder i kraft den 1. juli 2018. Dagtilbudsreformen skal styrke fagligheden i landets daginstitutioner, og nu skrives det ind i dagtilbudsloven, at legen har en selvstændig betydning.

Det er en reform, som BUPL ser meget frem til, og som vi har sat vores klare aftryk på.

Så ja, fagligheden i daginstitutionerne er vigtig. Det handler ikke kun om normeringer, men i den grad også om uddannelse. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne får lavet en økonomiaftale med regeringen, hvor der bliver plads til at bygge nye daginstitutioner.

Ventelisten er i forvejen lang i flere kommuner, og mange forældre bliver ofte henvist til en dagplejer, når der ikke er plads i daginstitutionerne.

Uddannede pædagoger giver kvalitet for pengene
Det er endnu et problem, når vi taler om de dynamiske effekter.

Det Økonomiske Råd skriver netop, at daginstitutioner giver bedre effekt end dagpleje, hvilket ifølge vismandsrapporten “sandsynligvis kan tilskrives, at personalet i daginstitutionerne er bedre uddannet”. Uddannelsesniveauet kan altså ifølge vismændene opfattes som et mål for kvaliteten.

Pædagoger er ikke optaget af, at børn skal blive til noget. Vi er optaget af, at de skal blive til nogen. Ikke økonomisk kapital, men social kapital – for at bruge et sprog, som økonomerne forstår.

Derfor har samfundet – og børnene – brug for, at regeringen og kommunerne lander en ambitiøs økonomiaftale. Både på den korte og den lange bane.