BUPL: Kommunernes økonomi kan spænde ben for det gode børneliv

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

I daginstitutioner skal børnene og deres udvikling være i centrum. Børnene skal have god mulighed for at danne venskaber, få pirret deres nysgerrighed og udvikle deres fantasi.

Et vigtigt skridt i den retning er at sætte trivsel og leg i fokus og sørge for trygge og stimulerende udviklingsmiljøer.

Det er netop, hvad den nye dagtilbudslov lægger op til. Den gør det tydeligt, at en af pædagogernes fornemmeste opgaver netop er at understøtte børnenes perspektiv.

Med de ambitiøse planer for blandt andet daginstitutionerne skulle man tro, at der var flere penge på vej til at føre planerne ud i livet. Det håber jeg, men jeg er desværre ikke sikker.

Elisa Bergmann
Formand, BUPL

Dermed har politikernes vedtaget en lov, der i høj grad passer til både børn og virkeligheden i en dansk daginstitution.

Næppe flere penge på vej
Men bagved alle de gode tegn lurer en virkelighed, der kan forstyrre legen og børnenes udvikling. Både en reform og kvalitet generelt koster nemlig penge, og som det ser ud lige nu, er der ikke flere penge på vej til kommunerne – tværtimod.

Skal kommunerne i 2019 bruge de samme penge per borger på velfærd som i år – og dermed holde velfærdsniveauet – mangler de 1,7 milliarder kroner.

Det skyldes det ellers glædelige faktum, at vi lever længere, så der næste år vil være over 8.000 flere danskere over 80 år. I den anden ende af aldersskalaen er der udsigt til næsten 6.000 flere børn mellem nul og to år.

I disse dage er regeringen og kommunerne i gang med at forhandle om kommunernes økonomi, og med de ambitiøse planer for blandt andet daginstitutionerne skulle man tro, at der var flere penge på vej til at føre planerne ud i livet.

Det håber jeg, men jeg er desværre ikke sikker, for det er ikke kun den demografiske udvikling, der presser kommunerne.

Det gør regeringen også med sit moderniserings- og effektiviseringsprogram, der simpelt fortalt går ud på at fjerne 500 millioner kroner fra kommunerne hvert år frem til 2020. Dermed mangler kommunerne som udgangspunkt 2,2 milliarder kroner i 2019 for bare at beholde det nuværende niveau.

Det gode børneliv kræver flere pædagoger
Men hvad skal kommunerne og daginstitutionerne så bruge penge på ud over at få plads til flere af de mindste børn? Det er der flere svar på.

Den nye, ambitiøse dagtilbudslov sætter i høj grad fokus på kvalitet. Den opgave vil pædagogerne meget gerne løfte, men der er brug for højere pædagogandele og bedre normeringer, hvis kvaliteten skal løftes.

Der kan være nok så mange gode planer om at skabe et endnu bedre børneliv, men hvis der ikke er nok pædagoger til at føre intentionerne ud i livet og skabe de bedst mulige rammer for børnene, bliver det meget vanskeligt.

Valgt til bedre daginstitutioner
Jeg har dog en klar forventning om, at KL vil kæmpe med næb og kløer for netop bedre normeringer i daginstitutionerne.

Så sent som i november sidste år viste en optælling hos Altinget, at 80 procent af kandidaterne til kommunalvalget var helt eller delvist enige i, at der burde indføres minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. På samme tidspunkt viste en måling, at 84 procent af vælgerne var enige med dem.

Med andre ord er størstedelen af de kommunale politikere valgt på, at de vil skabe gode forhold i daginstitutionerne. Nu har de chancen for at levere. Gør de ikke det, giver valgløfterne ingen mening.