Dansk Sygeplejeråd: Syge i eget hjem kræver budget- og kompetenceløft i kommunerne

Af Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Patienter i eget hjem modtager i dag specialiseret behandling og sygepleje i en grad, vi ikke tidligere har set.

Borgerens eget hjem er allerede i dag en afgørende behandlingsarena for kronikere og multisyge. Det er derfor afgørende, at der investeres i de sundhedsfaglige medarbejderes kompetencer, så kvaliteten sikres.

Sat på spidsen: De sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne er en forudsætning for realiseringen af visionerne for det sammenhængende sundhedsvæsen.

Øget behandling i eget hjem
Fremtidens sundhedsvæsen tegner sig i disse år: Sygehusene laver den mest nødvendige og specialiserede behandling. Patienter udskrives til fortsat behandling og pleje i eget hjem.

Hjemmet er en afgørende behandlingsarena for kronikere og multisyge. Primærsektoren skal sikre, at unødvendige hospitalsindlæggelser undgås.

Den udvikling kan allerede læses i tallene:

• Næsten alle (85 procent) af de kommunale sygeplejersker har inden for det seneste år varetaget specialiserede sygeplejeopgaver.
• 1/3 (29 procent) af de kommunale sygeplejersker udfører hver dag eller næsten hver dag specialiseret sygepleje.
• Antallet af indlæggelser på under 12 timer er steget med 75 procent for borgere på over 80 år fra 2009-2015.

Misforstå os ikke: Den skitserede udvikling er både god og rigtig. For vi ved, at det er patienternes ønske.  

Vi ved, at trygge rammer er vigtige for effekten af vores behandling, sygeplejen og støtte. Og vi har brug for at få mest mulig sundhed for pengene. 

Patientsamarbejde mellem kommuner og regioner skranter
Men sygeplejerskerne i kommuner og på hospitaler oplever også et voldsomt stigende arbejdspres, og kommunikation og koordination om patienter og borgere mellem kommuner og regioner kan og skal blive langt bedre.

Tallene fra Dansk Sygeplejeråds analyse nye akutundersøgelse understreger udfordringerne:

• 6 ud af 10 sygeplejersker ansat på akutafdelinger på hospitaler oplever, at mellem 20 og 50 procent af de patienter, de møder i dagligdagen, kunne have undgået deres akutte somatiske skader og sygdomme med den rette indsats tidligere i forløbet.
• Hver anden kommunalt ansatte sygeplejerske angiver, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalskontakter blandt akutte patienter kunne have været undgået med den rette indsats.

Med den nuværende regerings planer for den årlige vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent vil det samlede sundhedsvæsen mangle på den forkerte side af en milliard kroner årligt frem mod 2025. Alene som følge af den demografiske udvikling. Det er et beløb, som akkumuleres over år.

Flere sundhedsinvesteringer i økonomiaftalen 
Fastholdes disse planer, vil sundhedsvæsenet være underfinansieret med op imod ti milliarder kroner i 2025. Det er ikke den måde, vi bygger fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen på.

Det er derfor afgørende, at der i økonomiaftalen 2019 afsættes økonomi til, at kommunerne kan investere i medarbejdernes kompetencer, i takt med at flere og flere opgaver – såvel planlagt som uplanlagt – overdrages til kommunerne fra sygehusene. 

De sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne er en forudsætning for realiseringen af visionerne for det sammenhængende sundhedsvæsen.