DTU-forskere: Der er noget helt galt med rammerne for klimatilpasning. Her er et bud på en reparationsindsats

Men hvorfor går det så lige nu så enormt langsomt med at gennemføre klimatilpasning?

Der ser ud til, at være noget helt galt med de politiske og økonomiske rammer for klimatilpasning, og vi vil her foreslå en hurtig reparationsindsats.

Dyder ved effektiv klimatilpasning

130 milliarder kroner i investering i klimatilpasning er et stort beløb.

Så det er vigtigt hurtigt at få fastlagt rammer, som kan sikre hovedprincipper som økonomisk effektivitet, faktabaseret indsats, retfærdighed og langtidsholdbarhed.

Ved nybyggeri i havneområder og andre steder ville det betyde, at det ville være lige byrdefuldt for entreprenører og investorer, at sikre deres projekter på tværs af kommuner

Kirsten Halsnæs og Per Skougaard Kaspersen
Hhv. professor og specialkonsulent, DTU

Økonomisk effektivitet i klimatilpasning vil kunne understøttes af, at kommuner, virksomheder og borgerne får klarhed om finansieringsmuligheder og rammer for, hvilke sikringsniveauer, som vil gælde for kommuneplanlægning og for godkendelse af projekter som for eksempel nybyggeri i Danmark.

Det ville indebære, at hele landet skulle satse på sikring til et bestemt fremtidigt niveau defineret i forhold til fremtidige klimaændringer.

For skybrud ville det være relateret til ekstrem nedbør, for stormflod ville det være til bestemte stormflodshøjder.

Ved nybyggeri i havneområder og andre steder ville det betyde, at det ville være lige byrdefuldt for entreprenører og investorer, at sikre deres projekter på tværs af kommuner.

Effektivitet ville også fremmes af, at der var adgang til garantier for ejendomsejeres lån til investeringer i klimasikring af deres ejendomme før og efter oversvømmelser.   

Afslag i selvrisiko

En faktabaseret indsats i klimatilpasning vil indebære, at Naturskadeordningens forsikringsdækning for oversvømmelser baseres på meget konkrete vurderinger af risikoen i lokalområder.

I tilknytning til skadesdækning kunne der åbnes op for at give tilskud til ændringer i ejendommes placeringer på grunde og andet, som nedbringer fremtidig risiko.

Det kunne også være en mulighed, at der kunne gives afslag i selvrisiko ved forsikringsdækning, hvis ejeren selv har investeret i klimatilpasning på forhånd.

Lighed og retfærdighed

Retfærdighed er sammen med lighed et vigtigt princip i praksis, hvis klimatilpasning skal rykke hurtigt fremad i hele landet.

DTU's rapport fra november 2024 viser, at det i høj grad er kommuner med lave gennemsnitindkomster per indbygger, som har stor risiko for oversvømmelser, og det giver udfordringer for kommuner og borgere med at få klimatilpasning i gang.

Det kan virke lighedsmæssigt urimeligt, at ejendomsejere i velstillede områder med meget kostbare ejendomme, kan få kompensation efter samme regler, som i mindre velstillede områder

Kirsten Halsnæs og Per Skougaard Kaspersen
Hhv. professor og specialkonsulent, DTU

Risikoen for oversvømmelser kan være med til forstørre skævheden mellem økonomisk udvikling i store byområder og i udkantsområder og kan gøre det vanskeligt, at understøtte erhvervsudvikling i havneområder.

Det kan virke lighedsmæssigt urimeligt, at ejendomsejere i velstillede områder med meget kostbare ejendomme, som for eksempel nord for København, kan få kompensation ved oversvømmelser efter samme regler, som i mindre velstillede områder.

Dette kan imødegås ved at indføre en slags maksimumgrænse for kompensationer efter stormfloder.

Grænsen kunne for eksempel svare til, at en ejendomsejer kunne få dækket omkostningerne til oversvømmelsesskader for højst 175 kvadratmeter til en takst, som svarede til en gennemsnitsomkostning for alle i hele landet.

Usikkerhed kan hindre handling

Langtidsholdbarhed af finansiering og anden lovgivning bag klimatilpasning er enormt vigtigt.

Både fordi, at der jo er tale om investeringer med en meget lang tidshorisont, og fordi klimatilpasning kan påvirke ejendomsmarkedet og virksomhedernes økonomi massivt.

Usikkerhed omkring de økonomiske konsekvenser af klimatilpasning kan hindre handlinger, og samfundet taber ved ikke at imødegå oversvømmelser.

Der kan blive tale om mange års fremtidige betalinger fra staten, kommunerne, virksomheder og ejendomsejere, og hvis regler og økonomi ikke kan gennemskues, så er det svært at vide, hvor man skal etablere sig, og hvad ejendomme skal koste.

Vi venter spændt

Længe har det rumlet politisk med, at en klimatilpasningsplan 2 er på vej, og at vi snart får en plan for klimatilpasning af København, Tårnby, Dragør og Hvidovre.

Her kommer slaget nok særligt til at stå om, hvem der skal betale for klimatilpasningen.

Et udspil har tidligere talt om, at klimatilpasning udelukkende skulle betales af grundejere og virksomheder, men der er jo langt flere værdier på spil som skader på natur, kultur, fælles byrum og andet, som ikke bare handler om at beskytte privat ejendom.

Lidt af et konstrueret argument, som trænger til faktatjek

Kirsten Halsnæs og Per Skougaard Kaspersen
Hhv. professor og specialkonsulent, DTU

Det har også rumlet med planer om, at Naturskadeordningen skulle ændres til at være baseret på differentieret betaling efter ejendommes risiko baseret på argumenter om, at ellers ville der ikke være et incitament til at bevæge sig væk fra risikoområder.

Lidt af et konstrueret argument, som trænger til faktatjek.

Undersøgelser om borgernes ulemper ved oversvømmelser, blandt andet en undersøgelse af DTU efter stormfloden i Jyllinge Nordmark i 2013, viser, at der er en lang række ulemper for husejere ved oversvømmelser, som ikke dækkes af forsikring fra Naturskaderådet.

Det gælder blandt andet sygemeldinger, midlertidig genhusning, psykiske påvirkninger og også tab af ejendomsværdi, som påvist af Nationalbanken i en undersøgelse.