Eksperter om nyt fælles udspil fra KL og regionerne: Økonomien er stadig uafklaret
SUNDHEDSUDSPIL: Sidste uges pejlemærker fra KL og Danske Regioner rejser lige så mange spørgsmål, som de giver svar, mener eksperter. Indtil videre er der ikke lagt op til en stor ambitiøs reform, vurderer Kjeld Møller Pedersen.
Signe Løntoft
RedaktørDet er tankevækkende, at debatten om volumen, der har fyldt så meget i hospitalssektoren i alt fra specialeplanlægning til hospitalsplaner, er fuldstændig fraværende, når vi taler om det kommunale sundhedsvæsen.
Sidsel Vinge
Projektchef, Vive
Da KL og Danske Regioner i sidste uge løftede sløret for et fælles udspil til det videre arbejde med en sundhedsaftale, vakte det opsigt.
Hidtil har de to centrale aktører nemlig promoveret deres egne dagsordener i deres egne udspil og oplæg - trods kraftige opfordringer fra blandt andet sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at komme "op af skyttegravene".
Med 12 såkaldte pejlemærker har regionerne og KL nu sparket bolden tilbage til regeringen. Men indholdsmæssigt er der ikke meget nyt under solen.
KL og Danske Regioners 12 pejlemærker
Stærkere samarbejde på tværs af sektorer og politisk forankrede lokale samarbejder.
1. KL og Danske Regioner er enige om, at der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler. De formaliserede samarbejder omfatter også psykiatrien. I de formaliserede samarbejder skal der både være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde. De overordnede politiske rammer for samarbejderne fastlægges i aftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.
2. Sundhedssamarbejder skal koordinere patientforløbet for de borgere, der har brug for både kommunen, sygehuset og den praktiserende læge. Det er især ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser.
3. Det skal blandt andet ske gennem implementering af nationale aftaler, herunder økonomiaftaler, nationale handlingsplaner mv.
4. Elementer vedr. psykiatri forventes at indgå i arbejdet med den kommende 10-årsplan.
5. Sundhedssamarbejderne skal sikre koordinering f.eks. når ændringer i sygehusets opgavevaretagelse har væsentlige konsekvenser for kommunernes opgaver eller økonomi. Det gælder også ændringer i kommunerne, som har væsentlig betydning for opgaver eller økonomi i regionerne.
6. Parterne skal ikke kunne disponere over hinandens økonomi, men afklare rammer og fjerne barrierer for det daglige samarbejde på
fagligt niveau og ledelsesniveau.
Kvalitetsplan skal styrke indsatserne for ældre, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiatriske lidelser.
7. Der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges. Der skal opstilles en række principper for arbejdet.
8. Der igangsættes ligeledes på kort sigt et arbejde med at beskrive og udbrede mange af de gode erfaringer med samarbejde, sammenhængende patientforløb og delegeret behandling, som allerede eksisterer, herunder specialiseret hjerterehabilitering og IVbehandling mv.
9. Det foreslås, at det kommunale akutområde udvikles, så det f.eks. gøres muligt at anvende videoløsninger i samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og akutfunktionerne, ligesom det anbefales at udbrede erfaringerne med fælles akutvisitation til hele landet. Parterne ønsker et tættere samarbejde generelt mellem akutfunktionerne og almen praksis overalt i landet også uden for dagtid.
10. Det lægelige behandlingsansvar for de sundhedsfaglige opgaver, som kommunerne varetager, herunder på de midlertidige pladser, ligger fortsat i regionerne enten på hospitaler, i almen praksis eller speciallægepraksis.
Økonomi og data.
11. Krav om styrket faglighed, øget kapacitet og mere ensartethed i kommunerne og bedre samspil på tværs af sektorer ledsages af den nødvendige, nationale finansiering.
12. Der er brug for et fælles data for at understøtte samarbejdet om de tværsektorielle patientforløb. Derfor skal vi bygge videre på den udvikling, der allerede er i gang, hvor kommunerne dokumenterer efter ens standarder, og udbygge den tværsektorielle datadeling.
Kommunal
