Esbjerg-borgmester: Afskaf det forældede kraftvarmekrav

DEBAT: I takt med at elproduktionen i stigende grad kommer fra vind og sol, giver kraftvarmekravet ikke længere mening. Det fører til dyrere el for forbrugerne og hindrer grøn omstilling af varmeforsyningen, skriver Jesper Frost Rasmussen (V).

Af Jesper Frost Rasmussen (V)
Borgmester i Esbjerg Kommune

DIN Forsyning i Esbjerg leverer dagligt varme til over 100.000 mennesker i Esbjerg og Varde kommuner. Varmen kommer fra en række energianlæg i Esbjerg og omegn, herunder fra Esbjergværket, som Ørsted planlægger at tage ud af drift inden 2023. Inden for kort tid skal der træffes en vigtig beslutning. Hvor skal vores fremtidige varme komme fra?

Det eksisterende Esbjergværk er fuldt afskrevet, og næste kapitel i varmeforsyningen i Esbjerg og Varde er klar til at blive skrevet. Her er det afgørende, at DIN Forsyning ikke bliver bundet af dybt forældede regler, som kun påfører kunderne ekstraregninger og svækker muligheden for at levere et konkurrencedygtigt produkt til de mange kunder.

Tiden er løbet fra kraftvarmekravet
Esbjerg er sammen med i alt 15 andre områder i Danmark udlagt som et såkaldt centralt område, hvor der gælder andre regler for el- og varmeproduktion, end der gør andre steder i landet. Her gælder det såkaldte kraftvarmekrav, der stiller krav om både el- og varmeproduktion.

Kravet gav god mening, dengang der var en kraftvarmefordel, hvor elproduktion var den primære vare, og varmeproduktion var en positiv sidegevinst for at udnytte brændslerne effektivt. I takt med at elproduktionen i stigende grad kommer fra vind- og solenergi, opstår der en kraftvarmeulempe, hvor salg af el til markedspris ikke matcher omkostningerne ved produktionen. Dermed er der kun varmekunderne til at betale, hvilket absolut ikke er rimeligt.

I Esbjerg og Varde er der opbakning til at investere i en fremtidssikret varmeforsyning, hvor vi udnytter den stigende mængde overskudsvarme fra blandt andet Facebooks kommende datacenter, investerer i store varmepumper, elkedler, en række andre teknologier og supplerer med et mindre biomassefyret anlæg. Sådan udnyttes de store mængder energi fra vindmøllerne i Nordsøen bedst muligt, og vi vil kunne levere et solidt bidrag til at sikre et sammenhængende energisystem.

Regeringen vil ophæve kravet
Regeringens energiudspil gav os mulighed for at få dispensation til kraftvarmekravet og dermed en fremtidssikret omstilling af vores varmeforsyning i Esbjerg og Varde. Men da det ellers fornuftige udspil skulle omsættes til en konkret aftale, var netop denne del – ærgerligt nok – forsvundet som dug fra solen.

Dermed har vi faktisk kun én løsning på fremtidens varmeforsyning: et stort afgiftsfritaget biomassefyret kraftvarmeværk.

Dette biomassefyrede kraftvarmeværk skal levere varme og derudover sølle 54 MW el, hvilket vil koste cirka 1,25 milliarder kroner yderligere i forhold til, hvad vi selv kan opføre et varmeanlæg til. Med den løsning får vi i Esbjerg formodentlig også den tvivlsomme ære af at betale for Danmarkshistoriens dyreste elkapacitet.

Uden betydning for elforsyningssikkerheden
Dette anlæg vil kun levere el i de perioder, hvor anlægget også producerer varme. I dag dækker affaldsanlægget Energnist stort set varmebehovet i sommermånederne, og elsystemet vil altså ikke nyde godt af de 54 MW elkapacitet i de måneder. Den kapacitet vil være tilgængelig i det kolde halvår, hvor vindmøllerne i øvrigt også producerer mest.

Det er derfor svært at se de potentielle 54 MW som særlig vigtige for elforsyningssikkerheden i det danske elsystem, der samlet set råder over mere end 14.000 MW elkapacitet.

Lad os nu investere i en fremtidssikret varmeforsyning, hvor vi bedst og billigst muligt udnytter den miljøvenlige energi, der allerede er til stede. Tag et opgør med forældede kraftvarmekrav nu. Selvfølgelig skal ophævelsen af dette krav ikke gå ud over de selskaber, der i andre store byer allerede har investeret i ny kapacitet. Det burde være muligt.

Derfor håber jeg, at vores ønske om en grøn, bæredygtig og billig varmeforsyning i Esbjerg og Varde vil blive mødt af en samlet bred opbakning.

Forrige artikel Fanø-borgmester: Turisme og vækst skal ikke gå ud over naturen Fanø-borgmester: Turisme og vækst skal ikke gå ud over naturen Næste artikel Dansk Erhverv: Eksterne konsulenter er pengene værd Dansk Erhverv: Eksterne konsulenter er pengene værd
Finansministeriets departementschef stopper

Finansministeriets departementschef stopper

EXIT: Martin Præstegaard fratræder sin stilling som departementschef i Finansministeriet. Han skal i stedet være viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.