Fanø-borgmester: Turisme og vækst skal ikke gå ud over naturen

Af Sofie Valbjørn (ALT)
Borgmester i Fanø Kommune

Da jeg 1. januar 2018 satte mig for bordenden som Fanøs nye borgmester, var det med høje ambitioner om grøn omstilling, mere inddragende demokrati og øget fokus på den sociale bundlinje. Hurtigt blev jeg indhentet af den økonomiske virkelighed, som danner en snæver ramme for alle udviklingstanker.

Hvis ikke stigende udgifter i budgettet skal finansieres ved besparelser, skal der genereres indtægter, og det kalder på vækst, ikke sandt? Her var jeg den første tid ofte ved at snuble og acceptere den præmis, jeg blandt andet gik på valg på at udfordre, nemlig at økonomisk vækst trumfer den sociale og den grønne bundlinje.

Det gør den naturligvis ikke, og gik vi ned ad den vej på Fanø, ville vi langsomt, men sikkert grave vores egen grav.

Mange steder i verden har man i vækstens navn negligeret bæredygtigheden, og det betaler man nu for. Venedig, Rom og Barcelona er grelle eksempler, og her lovgives nu om, hvilke trappetrin turister må sidde på, og de fastboende er ved at kvæles i turister.

Sofie Valbjørn (ALT)
Borgmester i Fanø Kommune

Bæredygtighed negligeres i vækstens navn
Fanø er den mest naturrige kommune i Danmark, og netop naturen lokker både gæster og borgere til øen. Fanø har befolkningstilvækst og vækst i turismen. Det er jo dejligt for indtægterne, men hvis vi fortsætter uden at tilføje begrebet ’bæredygtighed’, så ender det galt.

Nogle er fristet til at udstykke byggegrunde ud i naturen, visse steder slides naturen for hårdt, og biltrykket er kraftigt stigende, hvilket i perioder skaber lange ventetider ved færgen og trængsel i de smalle gader.

Jeg hører ofte, at ”hvis ikke vi vækster, så er vi i gang med at afvikle”. Det er forsimplet, og med Fanø som eksempel mener jeg i stedet, at vi skal sikre fremtidens samfund gennem en bæredygtig omstilling.

Sofie Valbjørn (ALT)
Borgmester i Fanø Kommune

Mange steder i verden har man i vækstens navn negligeret bæredygtigheden, og det betaler man nu for. Venedig, Rom og Barcelona er grelle eksempler, og her lovgives nu om, hvilke trappetrin turister må sidde på, og de fastboende er ved at kvæles i turister.

Men også på solkysten i Spanien og på små paradisøer i Sydøstasien smadres unik natur og idyl af store hoteller og vækst, så turister ender med at fravælge dem og i stedet lede efter nye uberørte og fredfyldte åndehuller. Der må vi ikke ende!

Vores omgivelser er en styrke
I flere nationalparker i Tyskland er man gået i den anden grøft og har indhegnet naturen, så vi må nøjes med at betragte den fra afstand. Det mener jeg ikke er vejen frem, og jeg taler heller ikke for, at vi skal nedlægge turisterhvervet eller droppe al udvikling.

Men vi skal tage vare på den natur, der omgiver os, og det kan vi gøre ved at bruge vores omgivelser som en styrke og tænke i kvalitet og bæredygtighed frem for kvantitet og ukritisk vækst.

På Fanø er der en voksende politisk bevidsthed om værdien og nødvendigheden af et bæredygtigt perspektiv, og vi arbejder på at styre udviklingen i en bæredygtig retning.

Presset på naturen skal ikke være for intensivt
I Business Region Esbjerg er vi en del af et internationalt EU-projekt, der blandt andet skal understøtte små og mellemstore virksomheder i at bruge beskyttelse af naturen aktivt som en driver til profit. Og politisk understøtter vi via kommuneplaner, økonomiske prioriteringer, forvaltning og mere, at gæster på øen tilbydes oplevelser af høj kvalitet og i pagt med Fanøs særlige ’DNA’. Det være sig natur og kulturoplevelser, der aktivt bruger eller formidler Fanøs særlige natur og kultur, byliv i bilfrie miljøer eller gastronomiske oplevelser med brug af lokale produkter.

Disse oplevelser kan spredes jævnt over hele året. Dermed sikres både, at presset på naturen ikke bliver for intensivt, og at der skabes et fundament for helårsarbejdspladser, som understøtter et lokalt erhvervsliv og et levedygtigt lokalsamfund.

Jeg hører ofte, at ”hvis ikke vi vækster, så er vi i gang med at afvikle”. Det er forsimplet, og med Fanø som eksempel mener jeg i stedet, at vi skal sikre fremtidens samfund gennem en bæredygtig omstilling. Det sikrer både livskvalitet, vores fælles natur samt arbejdspladser og skatteindtægter.