
Jamie Voldby har onsdag forladt Dansk Folkeparti og i stedet startet et nyt netværk, som blandt andet tæller rådmanden i Aalborg, der forlod partiet tidligere på sommeren.
"Dem der har kæmpet med mig på gader og stræder, hjulpet mig til topplaceringer på stemmesedlerne og brugt deres tid for at få mig og mine visioner bragt til livs - de er alle sammen udmeldt af Dansk Folkeparti. De tror alle sammen stadig på mig og mine politiske visioner, bare ikke på partiet," skriver Jamie Voldby på Facebook.
Jamie Voldby retter en kritik mod Christiansborg, ikke fordi kommunikationen har manglet, men fordi han "har fået øjnene op for en større tendens til politisk københavneri i den politiske tilgang."
"Det er 100 procent ikke noget man tænker over eller gør med vilje, men for mig handler politik først og fremmest om hvad der er vigtigt i Nordjylland og mit kære Vendsyssel, derefter i Danmark som en helhed, og det mangler jeg," skriver han.
Nyt nordjysk netværk
Jamie Voldby har derfor stiftet "Det Nordjyske Fællesskab", som er åbent for alle, der er nordjyske og borgerlige. Jamie Voldby skriver, at han i den proces har holdt skarpt øje med DF-udbrydernetværket "Gæs og Gaser" samt Inger Støjbergs nystiftede parti Danmarksdemokraterne.
"Det handler om at skabe et fælles ståsted, hvor vi kan samles om vores visioner for Nordjylland, indtil at vi ved hvad fremtiden bringer af muligheder, hvor vi kan stå sammen om at skabe ny politik, danne en stærk organisation og et nordjysk fællesskab i et nordjysk, borgerligt regi, der som os, vil mindre København og mere Nordjylland," skriver Jamie Voldby i sit facebookopslag.
Blandt de knap 50 medlemmer af det nye fællesskab er rådmand i Aalborg og medlem af Nordjyllands Regionsråd, Kristoffer Hjort Storm, folketingsmedlem Lise Bech, tidligere lokalformand i Frederikshavn Flemming Koester og tidligere lokalformand i Thisted Nina Røntved Krog, som alle har meldt sig ud af DF. Derudover Hjørring-byrådsmedlem og tidligere regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen, som blev ekskluderet i marts.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Susanne Olsen70 årI dag
Landsformand, Dansk Handicap Forbund
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Lars Berg Andersen56 årI dag
Byrådsmedlem (LA), Frederiksberg Kommune, selvstændig skatterådgiver, medlem af hovedbestyrelsen (LA)

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl





























