Debat

Forsker giver tre råd til regeringen: Sådan finder nærhedsreformen sin form

KRONIK: Regeringen vil styrke tilliden og afbureaukratisere i den offentlige sektor. Stort set alle tidligere regeringer har forsøgt, men uden at skabe slagkraftige resultater, skriver forsker.

Den regel, der opleves som helt meningsløs et sted i systemet, kan give enormt god mening et andet sted, skriver forsker Tina Øllgaard Bentzen.
Den regel, der opleves som helt meningsløs et sted i systemet, kan give enormt god mening et andet sted, skriver forsker Tina Øllgaard Bentzen.Foto: Pressefoto/Camilla Hey
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Øllgaard Bentzen 
Forsker, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet

En ny nærhedsreform er ved at finde sin form.

Selvom reformens indhold endnu ikke står klart, peger meget på, at ambitioner om styrkelse af tillid og afbureaukratisering af den offentlige sektor står centralt.

Det er både gode og relevante ambitioner, men også ambitioner, som stort set alle tidligere regeringer har forsøgt sig med under lidt forskellige overskrifter, uden at man væltes bagover af slagkraftige resultater.

Så hvilke tre gode råd kan man give den nuværende regering med på vejen, nu hvor nærhedsreformen sættes i søen?

Lav bred aftale med langt lys på afbureaukratisering
Selvom en ny regering næsten med sikkerhed betyder en ny reform for afbureaukratisering, er det alligevel sjældent førsteprioriteten blandt nye politikker. Forståeligt nok.

Selvom alle vil afbureaukratisere, er det alligevel knap så sexet som for eksempel børn- og ungepolitik eller erhvervspolitik. Derfor starter en ny regerings arbejde med afbureaukratisering typisk først et stykke inde i regeringsperioden.

Det gælder i særdeleshed den nuværende regering, som også har været udfordret af corona. Det betyder, at der ofte kun er et par år fra reformens indhold er formuleret og meldt ud, til en potentiel ny regering står klar med et nyt program.

Det skaber den kæmpe udfordring, at der simpelthen ikke er den fornødne tid til at skabe de forandringer i den offentlige sektors maskinrum, som det faktisk kræver at lave robust afbureaukratisering, som i høj grad også er en kulturforandring.

Der er naturligvis visse politiske forskelle i synet på afbureaukratisering. Men alligevel. Grundlæggende behøver de partipolitiske forskelle lige på dette område ikke være markante.

En oplagt mulighed for at sætte det nødvendige "lange lys" på afbureaukratisering kan derfor være at lave en bred og langsigtet politisk aftale. En sådan aftale vil være med til at sikre, at reformhastigheden sættes ned for til gengæld at sikre mere dybde i reformarbejdet.

En sådan kontinuitet vil kunne transformere afbureaukratisering fra hektiske "hovedrengøringer" til en kulturforandring, hvor afbureaukratisering sikres gennem den "daglige klud" og bliver en del af den offentlige sektors DNA.

Udvid spillepladen for afbureaukratisering
Typisk taler vi om afbureaukratisering som dét at fjerne overflødige regler, dokumentation eller styringskrav.

Det er en dejlig spændstig fortælling, som alle kan forstå: Bureaukratiet, den onde skurk, skal nedkæmpes af den gode helt, afbureaukratisering.

Problemet er, at den sort-hvide fortælling om bunkevis af idiotiske regler, som uproblematisk kan skovles ud, hurtigt skuffer, når arbejdet med at afbureaukratisere bliver konkret.

For selvom styring kan hobe sig op og skabe problemer, hjælper den også med at håndtere risici, sikre videndeling og skabe restsikkerhed, gennemsigtighed og ligebehandling for borgerne.

Selvfølgelig er der overflødige regler, dobbeltdokumentation eller unødvendige procedurer, som både kan og bør fjernes. Men der vil stadig være en stor mængde styring, som ikke bare kan fjernes.

For eksempel er det ikke altid forsvarligt "bare" at fjerne et tidskrævende dokumentationssystem eller et tilsyn eller en kontrol, som opleves som demotiverende af de ansatte.

Her bliver udfordringen i stedet, hvordan man kan redesigne eller tilpasse kontrollen, så den kommer til at give mere mening for dem, der skal leve med den.

Ved at redefinere afbureaukratisering, så det ikke kun handler om at fjerne styring, men mindst ligeså meget om at forandre og forankre styring, så den bliver mere meningsfuld. Spillepladen udvides betragteligt.

Læs også

Samskab afbureaukratisering
Bureaukrati er lidt som elefanten og de ni blinde mænd.

Den regel, der opleves som helt meningsløs et sted i systemet, kan give enormt god mening et andet sted. En kæmpe udfordring, når vi skal afbureaukratisere, er med andre ord at få et fælles billede af styringsudfordringen på tværs af mange forskellige lag i styringskæden, fagligheder og sektorer.

Uden tværgående dialog om de behov, bekymringer og problemer, som styringen skal tage højde for, er der stor risiko for at afbureaukratiseringen mister pusten – eller ender med at skabe nye problemer.

En tommelfingerregel er derfor at inddrage alle, der har aktier i styringsudfordringerne. Det kan være politikere, topledere, forvaltningen, mellemledere, tillids- og medrepræsentanter, frontlinjemedarbejderne – men også borgere eller brugere der, hvor de møder bureaukratiet.

Samskabt styring handler om at afbureaukratisere ved at inddrage alle de ressourcer og den viden, som har betydningen for at kunne lave en holdbar styringsløsning. Det kræver, at man får et fælles billede af, hvordan styringen opleves hele vejen rundt.

Uden det billede er det rigtig svært at skabe robuste løsninger på styringsproblemer.

-----

Tina Øllgaard Bentzen er forsker på Roskilde Universitet, hvor hun over en årrække har været optaget af samspillet mellem tillid og kontrol i offentlige organisationer. Hun har har tidligere udgivet bogen 'Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer' og er aktuel med bogen 'Samskabt styring – nye veje til afbureaukratisering', som er udkommet på Samfundslitteratur.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi med nærhedsreformen? 

Regeringen vil have en nærhedsreform. Den skal, som statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte ved Folketingets åbning i oktober sidste år, gøre op med minuttyranni, detailstyring og unødvendig fremmedgørelse i den offentlige sektor. 

Tidligere har ikke mindst Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og Margrethe Vestager (R) som økonomi- og indenrigsminister forsøgt – uden det store held – at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor.

Sidste år oprettede Mette Frederiksen en ny stilling som udviklingschef for at styrke Statsministeriet, og finansminister Nicolai Wammen (S) oprettede under Finansministeriet et nyt velfærdspolitisk center, som skulle få en central rolle i arbejdet med nærhedsreformen. 

Altinget giver nu ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvad vi skal med nærhedsreformen. Hvordan bør regeringen gå til opgaven? Hvilke knapper skal der skrues på for at leve op til statsministerens ambitioner om et opgør med mindre kontrol og mere faglighed og tillid? Hvad er erfaringer med tidligere forsøg på at reformere sig til nærhed? Hvad fungerede ikke, og hvad kan vi lære af erfaringerne?

Her er deltagerne:
  • Anne Honoré Østergaard (V), medlem af Folketinget og afbureaukratiseringsordfører
  • Christian Rabjerg Madsen (S), medlem af Folketinget og finansordfører 
  • Hanne Bak Lumholt, direktør, COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling
  • Henning Thiesen, formand, Djøf
  • Hjalte Aaberg, stifter af Aaberg+ og forhenværende direktør i Region Hovedstaden
  • Jørgen Rosted, forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet
  • Kathrine Olldag (R), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Kristian Wendelboe, direktør, KL
  • Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse, Syddansk Universitet
  • Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Niels Åkerstrøm Andersen, professor i offentlig styring, Copenhagen Business School
  • Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
  • Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
  • Tina Øllgaard Bentzen, lektor i tillidsbaseret offentlig ledelse, Roskilde Universitet.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Øllgaard Bentzen

Lektor, ph.d. ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, lektor Roskilde School of Governance
Kandidat fra Roskilde Universitet og ph.d. fra Roskilde Universitet

0:000:00