Forsker: Styr ikke den offentlige økonomi som en husholdning
DEBAT: Budgetreglerne blænder politikerne fra at opnå deres politiske mål og får dem til at tænke økonomi som en husholdning i stedet for samfundsøkonomisk, skriver forsker Asker Voldsgaard.
Af Asker Voldsgaard
Ph.d.-studerende ved University College London, Institute for Innovation and Public Purpose
Danmark indgår i to regimer i EU, som begrænser udsving i statens saldo.
Danske politikere og embedsmænd bruger disse regelsæt til at begrænse deres eget finanspolitiske handlerum.
De består af den såkaldte stabilitets- og vækstpagt fra 1997, maksimum 3 procent af BNP i statsligt underskud, og finanspagten fra 2012, maksimum 0,5 til 1 procent af BNP med mulighed for at fratrække midlertidige forhold, som for eksempel tillægges konjunkturer, som er indsat i dansk lov via budgetloven.
For at undgå fremtidige recessioner og sløve genopretninger bør Danmark derfor udtræde af finanspagten og stoppe med at overholde stabilitets- og vækstpagten, som hverken har skabt stabilitet eller vækst i eurozonen.
Asker Voldsgaard
Ph.d.-studerende ved University College London, Institute for Innovation and Public Purpose
Begge disse regelsæt får vores politikere og embedsmænd til at tænke husholdningsøkonomisk i stedet for samfundsøkonomisk.
Regler er skadelige
De tvinger politikerne til altid at sige, "hvor skal pengene komme fra?" og forsøger at skabe statslige overskud – selv når økonomien har brug for statslige underskud.
Dette er ansvarlig økonomisk politik, hvis man er en husholdning, en privat virksomhed eller en kommune, men ikke hvis man er landets valutaudsteder. De bør i stedet starte med sige: "Er der ledige hænder at aktivere?"
Saldoreglerne er relevante for eurolande, som ikke har egen valuta og derfor fungerer mere som kommuner end som fuldendte stater.
Men reglerne er decideret skadelige for den økonomiske styring i Danmark og andre valutasuveræne stater.
Før finanskrisen glædede politikere og økonomer sig over statens historisk store overskud, mens overskuddene undergravede husholdningernes økonomi og dermed den finansielle stabilitet. Statens overskud var nemlig i høj grad husholdningernes underskud.
Efter finanskrisen gav EU's henstilling om at reducere statens underskud anledning til Genopretningspakken i 2010, som paradoksalt nok bidrog til at trække genopretningen af landets produktive økonomi i langdrag.
Beskæftigelse nåede først bunden i 2013. Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School har vurderet, at krisen fortsat koster 200 milliarder kroner i tabt produktion om året.
Budgetreglerne får altså politikerne til at bruge samfundsøkonomien til at balancere statens saldo i stedet for at bruge saldoen til at balancere samfundet. Det er dybt uansvarligt.
Fejllæsning af krisen
Finanspagten udspringer fra en fejllæsning af krisen. Krisen fremstilles ofte som resultatet af finanspolitisk slendrian, selvom kriselande som Spanien, Irland og Italien var budgetmæssige dydsmønstre før finanskrisen.
Det var derimod den private sektors bobleaktivitet, som bragte staterne i finansielle problemer. Det var desuden ikke tilfældigt, at statsgældskrisen kun ramte eurolande.
Problemerne kunne kun opstå, fordi landene ikke længere havde egen valuta. Euroen er effektivt en fremmed valuta for dem. I lande med egen valuta koordinerer centralbanken og resten af staten rutinemæssigt for at sikre, at staten altid kan bruge landets valuta.
Finansmarkederne kommer aldrig i tvivl, om den danske regering løber tør for sin egen valuta. I modsætning har eurozonen ikke en centralbank, som staterne kan regne med.
Det var kimen til de stigende renter på eurolandenes gæld. Selv efter den europæiske centralbankchef Mario Draghi gik ind og holdt hånden under de svage staters statsobligationer, brugte centralbanken sin magt til at trække tæppet væk under det græske finanssystem og har truet med lignende scenarier i andre lande.
Denne dysfunktionelle tilstand er en del af designet og ikke en fejl i eurokonstruktionen. Det er vigtigt, at danske politikere ikke tænker, at den danske økonomi fungerer på samme måde som lande, der deltager i euroeksperimentet.
Ingen bund i økonomisk teori
Fra et økonomisk synspunkt er det desuden grelt, at disse økonomiske styringsredskaber ikke har bund i økonomisk teori, men internt budgetfnidder fra Mitterands regering i 1980'ernes Frankrig.
En fransk embedsmand har forklaret, hvordan treprocentreglen opstod, fordi Mitterand havde brug for en klar regel, som han kunne bruge til at sige "nej" til sine ministres budgetønsker.
"Vi fandt på dette tal på under en time. Det blev født på hjørnet af et bord, uden nogen teoretisk refleksion." Tre procent blev valgt, fordi det mindede om "treenigheden", og Frankrig havde levet op til grænsen over tid.
Franskmændene endte med at tage reglen med til forhandlingerne om Maastricht-traktaten, som medførte stabilitets- og vækstpagten.
Danmark ikke bundet af regler
Heldigvis er Danmark ikke effektivt bundet af disse regelsæt. Vores euroforbehold betyder, at vi ikke kan straffes med bøder for overtrædelse af stabilitets- og vækstpagtens regler, som det gælder for eurolande.
Vi har altså foretaget en klar forventningsafstemning med EU om, at det ikke er nogle regler, som vi har tænkt os at være bundet af. I værste fald modtager vi en EU-skrivelse om, at de synes, at vi bør skære ned.
Under finanspagten har vi forpligtet os til at modtage bødestraf fra EU-Domstolen, men i modsætning til eurolande kan vi træde ud, såfremt vi ikke ønsker at deltage længere.
Som Justitsministeriet vurderede, skulle finanspagten ikke til folkeafstemning, fordi Danmark ikke afgav suverænitet – vi kan nemlig altid bare træde ud igen.
Bryd med pagterne
For at undgå fremtidige recessioner og sløve genopretninger bør Danmark derfor udtræde af finanspagten og stoppe med at overholde stabilitets- og vækstpagten, som hverken har skabt stabilitet eller vækst i eurozonen.
Det er udmærket med budgetregler for kommuner og regioner og fint med en øget fleksibilitet i deres økonomiske planlægning, men det er meningsløst for en stat med egen valuta at påføre saldoregler for sig selv.
Staten har råd til at aktivere al ledig kapacitet, som er til salg i statens egen valuta. Begrænsningen er de ledige ressourcer (herunder arbejdsløse) og ikke adgang til danske kroner.
Statens udgiftslofter bør derfor fjernes fra budgetloven. Mest af alt har vi behov for en ny forståelse af, hvad der er "ansvarlig" økonomisk politik. Det er ikke ansvarligt for en stat at lade, som om den er en stor husholdning.
Staten skal sørge for fuld beskæftigelse og stabile priser. Det er vigtigere nu end længe med de store sociale og politiske opbrud i den vestlige verden.
I tredivernes Tyskland var der bred politisk enighed om, at det var vigtigere at få orden i "statens husholdningsbudget" end at skabe fuld beskæftigelse.
Det var en central faktor for at skabe politisk momentum for en lille mand med overskæg, som ikke lå under for den forkerte forståelse af 'ansvarlig' økonomisk politik.
Temadebat: Hvad skal vi stille op med budgetloven?
Budgetloven er atter blevet et varmt politisk emne.
Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt og hvordan budgetloven skal ændres.
Her er aktørerne:
- Adam Wolf, direktør, Danske Regioner
- Anders Eldrup, tidligere departementschef, Finansministeriet
- Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende, Institute for Innovation and Public Purpose, University College London
- Henrik Christoffersen, forskningschef, Cepos
- Jesper Jespersen, professor emeritus, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Kristian Wendelboe, direktør, KL
- Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Michael Svarer, overvismand, De Økonomiske Råd
- Rune Møller Stahl, postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
- Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, og tidligere overvismand
I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].