Forskere: Den aktuelle politik spænder ben for klimatilpasning som løftestang for bæredygtig omstilling

Tværfaglig klimatilpasning kan løfte klimaindsatser

Klimatilpasning bør i høj grad ske med naturbaserede tilgange, som ofte er billigere og mere robuste end traditionelle rør og bassiner.

De grønne og blå strukturer håndterer ikke kun udfordringer med vand, men har potentiale til at skabe flere samfundsmæssige værdier og udvikling i både by- og landområder.  

Det handler om at give plads til vandet og skabe nye multifunktionelle infrastrukturer.

Ved kysterne må vi også omgås vandet på nye måder. For eksempel kan etablering af et nyt forland beskytte og give nye naturoplevelser. Innovative byggerier kan styrke relationer med vand og natur.

Maj-Britt Quitzau og Birgitte Hoffmann
Forskere ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

For eksempel ved grønne områder, der også kan rumme skybrudsvand.

Ved multifunktionelle re-designs af lokale veje, så de kan håndtere vand og understøtte byliv og grøn mobilitet. Samt ved at (re)etablere render og å-systemer.

Ved kysterne må vi også omgås vandet på nye måder. For eksempel kan etablering af et nyt forland beskytte og give nye naturoplevelser. Innovative byggerier kan styrke relationer med vand og natur.

Og en god planlægning af langsigtede tilbagetrækninger kan skabe nye anvendelser og værdier ved nogle kyster. 

Re-design af tætbyer, forstæder og det åbne land med grønne og blå strukturer har mange kvaliteter — herunder at fremme grøn mobilitet, sundhed, oplevelsesrige områder og byliv samt natur og biodiversitet.

Dermed kan klimatilpasning adressere særlige samfundsmæssige udfordringer som klimamål og stigende sundhedsudgifter og bidrage til velfærd indenfor de planetære grænser.

Realisering af disse potentialer kræver, at politikerne ikke ser klimatilpasning som et teknisk område, der skal stresses igennem, men understøtter, at der er tale om tværfaglige projekter, som kræver visionære, langsigtede og helhedsorienterede udviklingsprocesser med involvering af mange aktører og solid lokal forankring.  

Rigide regler gør samarbejde vanskeligt

Det nuværende økonomiske styringsgreb af vandsektoren er imidlertid en barriere for disse løsninger.

Danmark har været frontrunner på den værdiskabende klimatilpasning med muligheder for grøn eksport, men vi har tabt momentum.

Det skyldes, at vandsektoren i stigende grad bliver reguleret med markedsbaserede værktøjer som sel­skabsgørelse, benchmarking og målstyring.

Disse blev introduceret for at imødegå "den ineffektive vandsektor", men regler og lovgivning er nu så rigide, at kommuner og forsyninger har svært ved at samarbejde og arbejde innovativt — og det påvirker selvfølgelig muligheden for at klimatilpasse.  

Den nuværende regulering fastholder et uproduktivt sektoriseret blik.

Fagfolk, der på grund af vandsektorloven er overflyttet fra kommu­ner til forsyninger, fortæller om et skred i værdier, hvor økonomiske parametre udfordrer traditionelle faglige praksisser.

Og mange fagfolk er frustrerede over, at deres faglige anbefalinger til løsninger ikke kan gennemføres pga. en forældet fokusering på pris-effektivitet indenfor en enkelt sektor.

Der er brug for at ændre den stramme målstyring af især forsyningerne, så vi kan udnytte det store potentiale for at bruge klimatilpasning til også at adressere den nødvendige bæredygtige omstilling på andre områder; ikke mindst CO2, byudvikling, biodiversitet og folkesundhed.

Kommunerne drukner i daglig drift

Med naturbaserede tilgange er scenen således sat for at udvikle og implementere løsninger, som har værdiskabende effekter langt ud over at forebygge skader.

De helhedsorienterede løsninger skabes gennem co-design mellem tekniske vandfolk og andre fag som byplanlægning, landskabsarkitektur, sundhed samt borgere og virksomheder.

Kommunerne har svært ved at prioritere arbejdet med de langsigtede og helhedsorienterede løsninger, fordi de drukner i daglig drift, sektoriserede budgetter og anlægsloft.

Maj-Britt Quitzau og Birgitte Hoffmann
Forskere ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Det kræver nye samarbejdsformer og der er brug for kapacitetsløft i kommuner og forsyninger.

Kommunerne har svært ved at prioritere arbejdet med de langsigtede og helhedsorienterede løsninger, fordi de drukner i daglig drift, sektoriserede budgetter og anlægsloft.

Generelt i plansystemet er der en rigid praksis, hvor samarbejdet om innovation på tværs af fagområder har svære vilkår.

Der er brug for at optimere lovgivning og regulering samt understøtte de innovative og visionære fagfolk og lokale politikere.

Udnyt potentialet for bæredygtig omstilling

Løsningerne inden for klimatilpasning vil kræve milliardinvesteringer og udgør en samfundsmæssig interesse, som næppe kan løftes af kommuner, forsyninger og borgere i risikoområderne.

P.t. beror implementering af løsninger enten på fonde eller på velvilje hos de 'ramte' til at betale for gildet.

Det er svært at forstå, hvordan udvikling af robuste byer og landskaber ikke kan afstedkomme flere statslige investeringer og politikker.

Der er brug for at nytænke modellerne for forskellige former for finansiering og støtte.

Det vil være et kæmpe svigt af nutidige og fremtidige generationer, hvis ikke vi udnytter det nuværende potentiale for bæredygtig omstilling.