”Historisk dyr” overenskomst skal genoprette købekraften på få år
Arbejdsgiverne skal betale mere af de ansattes pension, mindstelønnen skyder i vejret, og samtidigt bliver der skruet et nøk op for fleksibel lønkonto. Resultatet baner vej for overenskomster for andre brancher og i sidste ende en urafstemning.


Jakob Krarup Bjerregaard
JournalistEfter mere end et døgn uden søvn nåede topforhandlerne fra Dansk Industri (DI) og fagforeningernes forhandlingsfællesskab, CO-Industri, søndag eftermiddag til enighed om en ny overenskomst.
Aftalen gælder i de næste to år og betyder blandt andet, at lønmodtagerne i industrien kan se frem til et lønløft på mindst fire procent i løbet af perioden.
”Det er blevet en historisk dyr omgang,” sagde DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, ved et pressemøde i Industriens Hus i København.