Grøn energi giver gratis gevinster på kommunernes klimaregnskab

KØB GRØNT: Kommunerne har udsigt til solide klimabesparelser på indkøb af el og varme, uden at de behøver at foretage sig noget. Det kan gøre det lettere at opnå et kommende reduktionsmål, vurderer Concito.

Regeringen har ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) store ambitione for grønne indkøb, men håndfaste mål og bindende krav var der få af, da han torsdag fremlagde regeringens nye indkøbsstrategi.
Regeringen har ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) store ambitione for grønne indkøb, men håndfaste mål og bindende krav var der få af, da han torsdag fremlagde regeringens nye indkøbsstrategi.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Strømmen i stikkontakterne og varmen i radiatorerne på landets folkeskoler, rådhuse, hospitaler og statslige styrelser bliver stadig mere grøn.

Det kan gøre det lettere at leve op til regeringens nye ambition om at opnå en ”markant” reduktion af CO2-udledningen fra offentlige indkøb.

Klimabelastningen fra de offentlige indkøb af ikke mindst varme og el står i dag for udledningen af knap to millioner ton CO2 årligt.

Det tal forventes at tage et meget stort dyk de kommende år, uden at hverken stat, kommuner eller regioner behøver at ændre indkøbsvaner.

Begrænser man, hvilke områder man tager med, kan det også blive uambitiøst, fordi man allerede får noget, der ligner et par millioner ton foræret fra el og varme.

Tobias Johan Sørensen
Klimaanalytiker ved Concito

”Ser man isoleret på udledningen fra indkøb af el og varme, så styrer vi i forvejen nærmest mod 0 i 2030,” siger Tobias Johan Sørensen, der er klimaanalytiker ved Concito.

Onsdag præsenterede regeringen en strategi for mere grønne offentlige indkøb. Den er ifølge finansminister både ”meget ambitiøs” og den første af sin slags nogensinde i danmarkshistorien.

Kommuner vinder på grøn energi
Med strategien har Finansministeriet opgjort den samlede klimapåvirkning for hovedparten af de statslige, kommunale og regionale indkøb til 12 millioner tons CO2 om året.

Her af stammer de 1,7 millioner ton fra indkøb af ’energi og forsyning’, som primært dækker over forbruget af fjernvarme, elektricitet og naturgas.

Det er områder, som i forbindelse med de overordnede planer for omstillingen af energiforsyningen vil blive langt mindre klimabelastende i fremtiden. Det hæfter Finansministeriet sig da også ved i den baggrundsrapport, som ligger til grund for den nye opgørelse af de offentlige indkøbs klimapåvirkning.

”Udledningerne fra specielt fjernvarme og elektricitet bliver væsentligt reduceret over de kommende år i takt med, at energisystemet omlægges til en grønnere energiproduktion,” lyder det i rapporten.

Det er ikke mindst hos kommunerne af indkøb af el og varme fylder meget i det samlede klimaregnskab på grund af den store kommunale bygningsmasse.

Læs også

Klimamål kommer først næste år
Ifølge Finansministeriets opgørelse udgør det 1,3 millioner ton af den samlede udledning fra kommunale indkøb på godt seks millioner ton.

Både Concito og flere andre organisationer har på forhånd efterlyst et bindende reduktionsmål for de offentlige indkøb.

Det kom finansministeren dog ikke med onsdag. Her lagde han i stedet op til, at regeringen ville arbejde videre på at få fastsat et reduktionsmål, som vil kunne forhandles på plads med Folketinget om et års tid.

”Målet er, at vi sænker klimabelastningen fra de offentlige indkøb, og at vi samtidig bruger de offentlige indkøb som en motor, der kan være med til at kickstarte en grøn udvikling i den private sektor,” sagde Nicolai Wammen, da han fremlagde strategien for grønne indkøb.

Nicolai Wammen talte ved sin fremlæggelse af den nye strategi for, at målet er, at de offentlige indkøb skal spille ind i det samlede puslespil af initiativer, der kan være med til at levere på den danske klimalovs målsætninger.

Concito: Halvér indkøbenes globale udledning
Menn klimalovens reduktionsmål vedrører imidlertid udelukkende udledning internt i Danmark, og godt 8 ud af de samlede 12 millioner ton CO2-udldening fra de offentlige indkøb sker uden for de danske grænser.

Derfor anbefaler man fra Concitos side, at en reduktionsmålsætning for de offentlige indkøb lægger sig op ad FN’s målsætning om at holde den globale temperaturstigning inden for 1,5 grader. Det vil kræve noget, der ligner en halvering af klimaudledningen fra 2020 til 2030.

Og når det endelige mål skal fastlægges, vil meget ifølge Tobias Johan Sørensen afhænge af, hvor meget af det offentlige indkøb, man vælger at tælle med.

Tager man alt indkøb med og herunder også byggeri som veje og tunneller, så vil en 50 procents målsætning ifølge ham være ”rimelig ambitiøs”.

”Men begrænser man, hvilke områder man tager med, kan det også blive uambitiøst, fordi man allerede får noget, der ligner et par millioner ton foræret fra el og varme,” siger Tobias Johan Sørensen.

Efterlyser krav om grønne biler og busser
Hos Dansk Energi er man enig i, at den grønne omstilling af energibranchen også vil bonne mærkbart ud på de offentlige indkøbs klimabelastning.

Men blandt kommunerne kan også selv tage initiativer, hvis de skal have belastningen på området helt i bund.

”Kommunerne kan jo allerede i dag gå på elmarkedet og købe grøn strøm, og det kan hjælpe med at give værdi til den vedvarende elproduktion. Og på varmeområdet skal kommuner som bygningsejere udskifte naturgas og oliefyr med varmepumper,” siger Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard.

Han ærgrer sig samtidig over, at regeringen har gjort meget ud af at pege på potentialet for at reducere klimabelastningen fra den offentlige bilpark og busser, men ikke gør det til et krav, at der fremover skal købes grønne køretøjer.

Vegetariske måltider batter kun lidt, men sender godt signal
”Transportområdet er en af de svære nødder at få knækket. Og jeg synes kun, at det er rimeligt, at det politiske system, som har sat en målsætning op med klimaloven, også er villige til at gå foran,” siger Lars Aagaard.

Også hos Concito ser man et relativt stort potentiale for at reducere udledningen fra både de offentligt ejede køretøjer og fra de transportydelser man køber sig til.

Og selv om det måske ikke i sig selv batter det helt store, så synes klimaanalytiker Tobias Johan Sørensen også, at der er fornuft i tankegangen bag regeringens ambition om at indføre kødløse dage i de statslige kantiner.

I hvert fald hvis det også udbredes til det langt større antal måltider, der hver uge tilberedes i de kommunale og regionale køkkener.

”To ugentlige vegetariske måltider i staten et meget lille sted at starte. Men En omstilling af fødevareindkøbene kræver ikke ny teknologi, det er en kulturel forandring, som kan være med til at skubber til normerne mere bredt i samfundet,” siger han.

Dokumentation

CO2-udledning fra offentlige indkøb

Finansministeriet har udviklet en ny model til at opgøre CO2-påvirkningen fra de offentlige indkøb.

Ifølge nationalregnskabstal køber den offentlige sektor ind for omkring 380 milliarder kroner årligt. 

Finansministeriets opgørelse er baseret på faktura-data for stat, regioner og kommuner og beløber sig til en samlet sum på 185 milliarder kroner. Det lavere tal skyldes blandt andet, at offentlige virksomheder ikke indgår i opgørelsen.

Kommunernes andel udgør cirka halvdelen, mens stat og regioner udgør omkring en fjerdel hver.

CO2-udledningen som følge af de udgifter, der indgår i Finansministeriets opgørelse, opgøres til 12 millioner ton om året.

Her af kommer de godt 6 millioner fra de kommunale indkøb, mens staten og regionerne står for henholdsvis 3,4 og 2,7 millioner ton.

De 12 millioner ton CO2 fordeler sig på følgende indkøbsområder.

Indkøbsområder Mio. ton
Bygninger og veje 2,6
El, vand og varme 1,7
Biler og brændstof 0,5
Transport af ting og personer 0,9
Fødevarer 0,5
It-udstyr og it-service 0,7
Øvrige varer 2,1
Øvrige serviceydelser 1,6
Sundhedsydelser mv. 0,7
Øvrige indkøb 0,6
Total 12

 Kilde: Finansministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00