Grønne organisationer: Kommunerne forbliver sorte, selvom EU kræver grønne bygninger

Kommunale bygninger danner rammen om en stor del af vores liv.
Nogle af os arbejder i dem, vores børn bliver passet der, og vi besøger vores gamle far på plejehjemmet. Bygningerne er helt afgørende for, at vores samfund fungerer.
Alligevel er mange af dem unødigt dyre for både klimaet og kommunekasserne.
I dag er der ingen krav om at energirenovere eller spare på energien i kommunernes bygninger.
Men nye EU-krav gør, at vi fremadrettet ikke længere kan vende det blinde øje til.
Økonomien behøver ikke spænde ben
Kommunerne er med deres godt 31 millioner bebyggede kvadratmeter Danmarks suverænt største bygningsejer.
Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor vi ikke allerede har sat gang i det profitable renoveringsløb.
Katrine Bjerre Milling Eriksen og Annemarie Munk Riis
Hhv. direktør i Synergi og adm. direktør for Rådet for Bæredygtig Byggeri
Hvert år udleder disse bygninger mere end 220.000 tons CO2 alene gennem deres energiforbrug, som årligt koster kommunerne tre milliarder kroner.
Det er unødigt høje tal og et resultat af et enormt renoveringsefterslæb. Derfor burde det for længst have været en bunden opgave at investere i mere energieffektive velfærdsbygninger.
Det skal vi gøre, fordi det for det meste betaler sig for både klimaet og økonomien – også selv om energien bliver mere og mere grøn.
Og nu hvor de nye EU-direktiver kræver det, er der endnu mere grund til at komme i gang. Der hviler dermed en tung opgave på de kommunale skuldre.
Energieffektiviseringsdirektivet pålægger nemlig blandt andet den offentlige sektor årligt at renovere tre procent af sit bygningsareal til en høj energistandard.
Tre procent lyder måske beskedent, men det er utroligt mange offentlige kvadratmeter hvert eneste år.
Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor vi ikke allerede har sat gang i det profitable renoveringsløb. For pengene er der ofte.
Nogle kommuner har midlerne selv, og ellers giver KommuneKredit eller private udbydere kommunerne god adgang til lån, så de kan finansiere det tiltrængte løft af de kommunale bygninger.
Det behøver altså ikke være økonomien, der spænder ben.
I KommuneKredit låner man gerne penge til energieffektivisering, der er en god forretning.
Investeringerne er nemlig i mange tilfælde tjent hjem inden for en kort årrække, og herefter kan kommunerne høste årlige millionbesparelser, der kan bruges på andre vigtige velfærdsopgaver.
Et særskilt grønt anlægsloft
Men når pengene er til at låne, og investeringerne er gode for både økonomien og klimaregnskabet, hvad er så årsagen til, at de ikke foretages?
Der er fortsat så mange lavthængende frugter i de kommunale bygninger, at vi skal have lagt en plan for at løfte energistandarden fra bunden.
Katrine Bjerre Milling Eriksen og Annemarie Munk Riis
Hhv. direktør i Synergi og adm. direktør for Rådet for Bæredygtig Byggeri
En stor del af svaret findes i anlægsloftet, som kommunerne ofte banker hovedet mod, når de vil foretage grønne investeringer. Uanset hvor rentable de så end måtte være.
Anlægsloftet er således en stor barriere for kommunerne, når de snart skal realisere de nye krav fra EU, fordi det tvinger dem til at vælge mellem grønne renoveringer og andre vigtige byggeprojekter, de måtte have på tegnebrættet.
Derfor foreslår vi at indføre et særskilt grønt anlægsloft, der vil gøre det lettere for kommunerne at foretage grønne investeringer.
Det er vigtigt, at vi løsner de bånd, der i dag holder kommunerne tilbage. Lader vi blot renoveringsefterslæbet stå til, ser vi ind i en fremtid, hvor vores kommunale bygninger fortsat vil koste unødvendigt dyrt på klimakontoen og på de kommunale budgetter.
Vi skal naturligvis aldrig energirenovere for renoveringens skyld. Det skal give mening for både klimaet og pengepungen. Der er dog fortsat så mange lavthængende frugter i de kommunale bygninger, at vi skal have lagt en plan for at løfte energistandarden fra bunden.
Det debatterede vi i sidste uge på Klimafolkemødet med repræsentanter fra kommunerne og regeringen. Der blev det tydeligt, at der er behov for at gentænke de rammer, som kommunerne arbejder inden for i dag, når de nye krav skal implementeres.
For Danmark bør være et grønt foregangsland og bane vejen for resten af EU. Pengene er til at låne. Nu skal vi blot give kommunerne de strukturelle rammer til at gøre det. På den måde kan vi male de sorte bygninger grønne.
Indsigt
Stine Johansen52 årI dag
Direktør for erhverv, klima og miljø, Kommunernes Landsforening
Jens Napaattooq (NapãtôK')60 årI dag
Medlem af Inatsisartut (Naleraq), fhv. minister for boliger, infrastruktur og miljø, fhv. borgmester, Ittoqqortoormiit Kommune
Søren Steen Mortensen53 årI dag
Driftsdirektør, Kommunekredit, fhv. stabschef, Dragør Kommune

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl































