Hver 5. kvinde har oplevet sexisme i byrådet: ”Du kan da sidde på skødet” og ”Hør nu her, lille ven”

”Hvad koster du?”, og ”Den nederdel sidder da godt og stramt”.

Den slags bemærkninger oplever mere end hver femte kvindelige lokalpolitiker fra kolleger i byrådet, viser Altingets rundspørge.

I alt 1.152 byrødder har svaret på spørgsmålet: ”Har du oplevet sexistiske kommentarer fra en kollega i byrådet?”. Heraf svarer mere end 22 procent af kvinderne og lidt over to procent af mændene ja. 

”Den gamle borgmester var slem,” skriver én. 

Den gamle borgmester var slem.

Kommentar fra anonym i Altingets undersøgelse.

”Meget upassende og nedladende kommentarer midt i politiske drøftelser” og ”Der er en meget mandsdomineret sprogtone,” skriver andre.

”Du kan da sidde på skødet” og ”Hør nu her, lille ven,” nævner én som konkrete eksempler, mens en anden fortæller, at en kollega spurgte, hvad hun kostede, da hun en dag havde læderkjole på.

Der er vi nødt til at gøre "de gamle" opmærksomme på, at kvinder ikke synes, det er fedt, at du kommenterer deres påklædning, når de kommer ind til et seriøst møde.

Tomas Breddam (S)
Byrådsmedlem i Roskilde

Og det er ikke bare uskyldige morsomheder, mener de politikere, Altinget har talt med.

Borgmester i Roskilde Joy Mogensen (S) har selv lagt øre til talrige bemærkninger om sit udseende. Hun ser det som et magtinstrument, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.

”Det var især, da jeg var ung og nyvalgt. Jeg kunne for eksempel komme ind til et byrådsmøde, hvor jeg havde forberedt mig grundigt og var helt klar til at gå ind og diskutere nogle politiske spørgsmål, og så startede det med, at én sagde ”den nederdel sidder da godt og stramt”. Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis er gennemtænkt eller ondt ment, men det bliver jo en del af et magtspil, hvor dét at kommentere baller eller ben kan være en måde at stække en på,” siger hun.

Vi kan ikke have en kvinde på den post
Efter anklager om deciderede seksuelle overgreb fra den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein over for kvindelige skuespillere i USA, har debatten bredt sig til flere lande og til også at omhandle såkaldt hverdagssexisme. Tusindvis af kvinder verden over har fortalt om deres oplevelser under hashtagget #metoo.

I Altingets rundspørge svarer 17 kvinder, knap fem procent, at de "har været udsat for seksuelle krænkelser fra en kollega fra byrådet". Der bliver nævnt klask bagi og at blive "raget på", mens andre skriver, at de betragter de sexistiske kommentarer som krænkelser i sig selv.

”En klassisk måde at afvise politiske argumenter på er jo ved at nedgøre modstanderen. For eksempel ved at sige ”hør nu her, lille du” eller – og den hører jeg ofte – ”det kan godt være, du er imod det, men der er så meget, kvinder ikke forstår”,” fortæller spidskandidat for Konservative i Egedal Kommune, Charlotte Haagendrup, om oplevelser i det forrige byråd.

En kvindelig kommunalpolitiker fortæller, at hun overhørte to partimedlemmer diskutere, hvem af den mandlige og kvindelige kandidat til en vigtig post, der var mest egnet.

”Vi kan ikke have en kvinde på den post,” lød den enes argument.

I Gribskov Kommune har flere kvindelige byrådsmedlemmer oplevet sexistiske kommentarer.

”Det er hele tiden underliggende, at man som kvindelig politiker er mindre værd end mændene. Især som ung, nyvalgt kvinde skal man ikke tale om, at man kunne tænke sig at blive for eksempel udvalgsformand eller spidskandidat. Det vil være helt til grin, mens en ung mand vil blive mødt med: Ja, selvfølgelig vil du være spidskandidat,” siger Susan Kjeldgaard, som nu selv er spidskandidat for Alternativet.

Borgmester: Hvorfor taler du om mine ben
Søg støtte hos de erfarne byrådsmedlemmer, og tag konfrontationen med det samme, lyder Joy Mogensens råd til alle de kvinder, der tirsdag bliver valgt ind i byrådene.

”Min første reaktion var at begynde at klæde mig i store trøjer, men det er jo symptombehandling, som ikke gør en forskel. I stedet begyndte jeg at konfrontere dem med spørgsmål som: ”Jeg troede, vi skulle diskutere budgettet, hvorfor taler du så om mine ben,” fortæller hun.

En dag stillede Joy Mogensen sig op på et møde og sagde: ”Det er sikkert pænt ment, når I kalder mig ”lille du” og ”søde dig”, men jeg er ikke lille eller sød. Jeg er gruppeformand for Socialdemokratiet.”

”Det betød faktisk, at de holdt op,” siger hun.

"De gamle" skal lære nye normer
Hendes mandlige partifælle Tomas Breddam fra Roskilde Byråd har somme tider "skammet sig på sit køns vegne", når han ved enkelte lejligheder har hørt upassende bemærkninger.

Han ser debatten om sexisme som et generationsopgør.

”Det handler ikke kun om generationsforskelle, men der er en normændring på vej. Og der er vi nødt til at gøre "de gamle" opmærksomme på, at kvinder ikke synes, det er fedt, at du kommenterer deres påklædning, når de kommer ind til et seriøst møde. Det har vi andre i byrådene ansvar for at kommunikere i dagligdagen, og hvis det bliver rigtig groft, skal ledelsen statuere et eksempel,” siger han.

Hos Radikale Venstre i København har medlem af Borgerrepræsentationen Mette Annelie Rasmussen i løbet af valgkampen talt med flere af sine kønsfæller om problemet.

De overvejer nu at starte en form for kvindenetværk efter valget.

”Det ville være godt med et uformelt forum, hvor vi kvinder på tværs af partierne kan diskutere nogle af de særlige udfordringer, vi møder i kommunalpolitik,” siger Mette Annelie Rasmussen.

#metoo har allerede gjort en forskel
Måske er der allerede forandringer på vej rundt om i landets byråd.

I foråret stillede 22-årige Sonja Marie Jensen (S), der sidder i byrådet i Nyborg, sig frem og fortalte om adskillige oplevelser med krænkende kommentarer og klask i numsen fra byrådskolleger.

Hun blev mødt med vrede reaktioner fra mænd i byrådet, som følte sig mistænkeliggjort og udsat for generalisering. Men en af dem siger i dag, at opråbet alligevel har gjort en forskel.

”Det er rimeligt nok at tage debatten, og det har vi gjort siden,” siger Kaj Refslund fra Nyborg-borgmesterens parti Venstre.

Han fortæller, at byrådet i forvejen var i gang med at udarbejde etiske retningslinjer for det politiske arbejde, og at forårets debat betød, at omgangstonen også kom under lup. Nu er retningslinjerne udvidet med, at der skal være en respektfuld tone mellem byrådsmedlemmerne.

Flere steder beretter kvindelige byrådsmedlemmer, at både #metoo-kampagnen og sagen fra Nyborg allerede har gjort en konkret forskel.

”Der har været tilfælde tidligere, men jeg kan faktisk ikke komme i tanker om nogen eksempler på ubehagelige kommentarer i de seneste måneder,” siger Annette Mosegaard (K) fra Ikast-Brande Byråd.

”Jeg tror, en del mænd kan mærke, at der er meget opmærksomhed om det her og derfor tænker sig om en ekstra gang, før de kommer med en sexistisk bemærkning,” siger Susan Kjeldgaard (Alt.) fra Gribskov.