Jammerbugt-borgmester: Flere feriehuse skal udlejes

Af Mogens Gade (V)
Borgmester i Jammerbugt Kommune
Kystferie er en populær ferieform. Efter nogle år med vigende eller stagnerede overnatningstal er der atter stor vækst i overnatningerne i Danmark. Det ser vi ikke mindst i feriehussegmentet, hvor der i 2015 var 17,3 millioner overnatninger i Danmark. Eller hvad der svarer til en vækst på 1,2 millioner overnatninger eller 7,4 procent siden 2014.
Den positive udvikling inden for kystferiesegmentet er uhyre vigtig, da den skaber vækst og arbejdspladser i vore landdistrikter – og dermed bidrager positivt til at skabe et Danmark i balance.
I Jammerbugt Kommune mærker vi interessen for at holde kystferie og de økonomiske og jobmæssige effekter, som den fører med sig. Men der er også en bagside af medaljen.
Send en mail til debat@altinget.dk
Feriehusudlejerne i kommunen må ofte melde ”alt udsolgt” i højsæsonen. Det er naturligvis ærgerligt for feriehusudlejerne, som går glip af omsætning og indtjening. Men det er også ærgerligt for det lokale handelsliv, attraktioner og museer, der går glip af besøgende. Sidst, men ikke mindst, er det en bet for den lokale velfærd, da kommunekassen går glip af mulige skatteindtægter.
Og det er ikke uvæsentlige beløb vi taler om. En kyst- og naturturist har i gennemsnit et døgnforbrug på cirka 500 kroner, og holder typisk ferie i fem dage eller derover. Et hurtigt regnestykke viser, at 1.000 ekstra udlejningsuger med gennemsnitligt fire gæster i feriehusene vil skabe en omsætning på 14 millioner kroner, hvilket statistisk set vil aflede 12-15 fuldtidsstillinger i turisterhvervet.
Jeg vil afslutningsvis bede Regeringen om at fastholde indsatsen med at skabe gode og tidssvarende rammebetingelser for turisterhvervet. Så vil vi lokalt løfte opgaven med at omsætte de gode rammer til omsætning og job.
Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune
Et vigtigt skridt
Det er med andre ord vigtigt at få flere feriehuse i markedet, hvis vi skal skabe vækst i natur- og kystturismen og dermed i landområderne. I Jammerbugten er det cirka 20 procent af feriehusene, der udlejes via feriehusudlejere, og hertil kommer naturligvis, at endnu flere udlejer eller udlåner privat.
Men bundlinjen er, at der er et potentiale i forhold til at øge feriehus-kapaciteten og dermed skabe et større og mere varieret produktudbud til gavn for turisterne og turisterhvervet. Det er en opgave for feriehusudlejerne. Men skal den opgave lykkes til fælles bedste, skal det være attraktivt for den enkelte at udleje sin feriebolig.
Regeringen har taget et vigtigt skridt ved at give sommerhusejere mulighed for at udleje feriehuse i op til 39 uger årligt. Jeg vil opfordre til, at Regeringen snarest muligt tager næste skridt, som det også er beskrevet i Regeringsgrundlaget, og hæver bundfradraget for at udleje via feriehusudlejere fra de 21.400 kroner, der er gældende i dag, så det bliver mere attraktivt for private at udleje sommerhuset.
Jeg vil afslutningsvis bede Regeringen om at fastholde indsatsen med at skabe gode og tidssvarende rammebetingelser for turisterhvervet.
Så vil vi lokalt løfte opgaven med at omsætte de gode rammer til omsætning og job.
Indsigt
John Buur Christiansen60 årI dag
Direktør, HTK forsyning, formand, Assens Forsyning, næstformand, FFV Energi & Miljø
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Jane Jegind52 årI dag
Chef for Erhverv, Kultur og Turisme, Langeland Kommune, fhv. børn- og unge-, ældre og handicap- samt by- og kulturrådmand (V), Odense, bestyrelsesmedlem, Østifterne.

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling































