Joy Mogensen: Sårbare borgere står højt på KL's dagsorden

Af Joy Mogensen (S)
Formand for KL's socialudvalg, borgmester i Roskilde Kommune 

KL's nye socialudvalg mødtes første gang i april. Siden har udvalget afholdt de første møder og er nu for alvor trukket i arbejdstøjet og er klar til at gå i dybden med, hvilke emner der skal i fokus i den kommende valgperiode.

Socialområdet står i disse år overfor en række markante udfordringer.

Vi ser en stigende social ulighed i samfundet. Vi ser i kommunerne flere borgere, der har brug for hjælp. Vi ser en større sårbarhed hos den enkelte borger. Flere oplever, at det er svært at håndtere livet og de udfordringer, der følger med. 

Hvis vi for alvor vil flytte noget i kommunerne, kræver det, at vi tør stille spørgsmål til vores egen praksis.

Joy Mogensen (S)
Formand for KL's Socialudvalg

Som udvalg skal vi forholde os både til det brede samfundsmæssige perspektiv i socialpolitikken, men også hele tiden understøtte kommunerne i deres daglige arbejde med at hjælpe og støtte udsatte børn og voksne. 

Udsatte børn og psykisk sygdom største udfordringer
Hver 10. voksne dansker oplever i dag psykisk mistrivsel eller har psykiske vanskeligheder. Og på bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, som har fået en psykiatrisk diagnose.

Det er en af tidens helt store udfordringer, som vi i Socialudvalget vil arbejde aktivt for at klæde kommuner på til at løfte.

Kommunerne kan dog ikke løfte opgaven alene. Vi ser, at patienter udskrives fra psykiatriske sygehuse inden de reelt er færdigbehandlede, og den gennemsnitlige liggetid på de psykiatriske afdelinger er faldet med hele 20 procent på blot seks år. Det er en forandring, der er til at tage og føle på i kommunerne.

Der er også et stort pres på det udsatte børne- og ungeområde. Reformer om ny struktur, større kvalitet i indhold og krav til sagsbehandlingen udfordrer konstant kommunerne til at tænke nyt og omstille til både forandringer og holdningsændringer.

Vi bruger godt 15 milliarder kroner om året på det udsatte børne- og ungeområde, heraf cirka ni milliarder kroner på anbringelser.

Der er brug for mere prioriterede investeringer i kommunerne. Og hvis vi for alvor vil flytte noget her, kræver det, at vi tør stille spørgsmål til vores egen praksis. Vi skal blive langt bedre til at spørge os selv, hvorvidt indsatsen virker, som vi forventer.

Mere samarbejde med regioner og civilsamfund
I socialudvalget vil vi også sætte fokus på, hvordan vi kan arbejde bedre sammen på tværs af social, sundhed, beskæftigelse og uddannelsesområdet og samtidig udbrede indsatser og metoder, som, vi ved, virker.

Vi skal sikre mere sammenhængende og virksomme forløb for den enkelte borger. Det gælder både i forløb, der involverer de forskellige kommunale forvaltninger, men også forløb der går på tværs af kommuner og regioner.

Mange steder er man kommet langt, men det er vigtigt, at vi husker at lade os inspirere af hinanden og lære af det gode arbejde, der allerede sker rundt om i landet, så vi kan understøtte vores dygtige medarbejdere i deres faglige udvikling.

Derfor vil vi i socialudvalget bidrage til, at gode erfaringer og viden om, hvad der virker, formidles ud til alle 98 kommuner. 

Socialudvalget vil desuden arbejde for større inddragelse og aktivering af civilsamfundet på det sociale område. De frivillige foreninger og andre gode kræfter i lokalsamfundet udgør en ressource, som vi skal samarbejde langt mere med, end vi gør det i dag.

Kloge løsninger kræver tid og dialog
Udfordringerne på socialområdet er altså mange, og vi er i udvalget slet ikke færdige med at drøfte, hvilken kurs vi vil sætte. Det kræver tid at finde bæredygtige, kloge og holdbare løsninger.

Samtidig ligger det os meget på sinde, at vi skal være et åbent udvalg, som er i tæt og løbende dialog med både borgerne, organisationer og med vores politiske kollegaer i kommunerne og ikke mindst i Folketinget.

Kun på den måde kan vi skabe en holdbar og fælles socialpolitisk retning til gavn for vores mest udsatte borgere.