Jens Meilvang (LA) er 23. marts blevet konstitueret som ny formand i Midtjyllands EU-kontor, Central Denmark EU Office (CDEU).
Det skriver Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.
CDEU har til formål at repræsentere Region Midtjylland og de midtjydske kommuner i Bruxelles. Kontoret er ejet af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen og Aarhus Universitet.
"Jeg og mine medarbejdere glæder os til samarbejdet med Jens Meilvang, som vi allerede kender som en seriøs og dygtig politiker. Kontoret i Bruxelles ligger mange kilometer fra Midtjylland, og derfor er det vigtigt for os at have en solid, lokal forankring," siger Lars Holte Nielsen, direktør for CDEU og leder af kontoret i Bruxelles.
Jens Meilvang har været menigt bestyrelsesmedlem i CDEU siden 2014. Ud over sin nye rolle som formand er Jens Meilvang medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, hvor han også er formand for miljø- og teknikudvalget.
"CDEU er en vigtig partner for den midtjyske region og for Norddjurs. Samarbejdet har stor betydning blandt andet på fødevare- samt klima- og energiområdet, og jeg ønsker blandt andet at arbejde for, at vores lokale virksomheder kan blive forankret i nogle af de mange EU-erhvervsprojekter," siger Jens Meilvang om sit nye hverv som formand.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres

















