Ledelsesambassadører: Krisetid kræver ledelse, styring er ikke nok

DEBAT: Ingen ledere har kunnet forberede sig på coronakrisen. Men mange ledere har stillet sig i spidsen for nye svar i opgaveløsningen, skriver regeringen, KL og Danske Regioners nuværende og tidligere ledelsesambassadør.

Af Jette Runchel og Dorthe Gylling Crüger
Kommunaldirektør i Albertslund Kommune samt regeringen, KL og Danske Regioners ledelsesambassadør og tidligere direktør på Sygehus Lillebælt samt tidligere ledelsesambassadør

Danmark er i en helt særlig situation lige nu, hvor covid-19 og sundhedskrisen har ændret vores hverdag fundamentalt.

På den anden side af krisen starter "en ny tid". Ingen af os ved helt, hvad det indebærer, men vi kommer helt sikkert alle sammen til – fra hvert vores sted i samfundet og sammen – at skulle gentænke strategier og mål for at få bragt vores velfærdssamfund ind i en normal men forandret hverdag.

I den offentlige sektor har vi et godt afsæt for at tackle de udfordringer, som vi står overfor. Dygtige ledere og medarbejdere på alle niveauer er trådt frem med faglig kompetence og stor ansvarlighed.

"Vi plejer" er lagt væk, og ting, der før krævede mange diskussioner og anstrengelser, sker bare nu. Med krisen er der sket en acceleration af nogle af de forandringer, som vi i lang tid har talt om skulle ske.

Det gælder nye måder at mobilisere frivillige organisationer i forebyggelsen af ensomhed hos de ældre, der er isoleret i deres hjem, et hav af nye måder at bruge Skype og andre teknologier til møder og til udviklingen af nye fællesskaber og nye innovative samarbejder mellem private og offentlige – for eksempel om at producere værnemidler.

Og det gælder de fine tværgående samarbejder på tværs af kommuner og mellem regioner og kommuner om modeller for udskrivning af borgere og deling af personale. 

Kriser eksponerer ledelse
Alle ledere har gennemført forskellige typer af kriseøvelser og kender deres beredskabsplan, men ingen ledere har kunnet forberede sig på covid-19-krisen.

Ingen organisation har haft en strategi i skuffen, der lige kunne hives frem. Ingen ledere har på deres lederkurser eller i deres ledernetværk trænet den ledelse, som den aktuelle krise kalder på.   

Men rigtig mange ledere har stillet sig i spidsen for nye svar i opgaveløsningen og håndterer hver dag nye og svære faglige og menneskelige dilemmaer. De rækker ud og bygger bro mellem fagligheder, kommuner, regioner og stat.

Og de træffer beslutninger under stort pres, sætter ind med kommunikation, nærvær og tydelighed og leder på afstand i langt større målestok end normalt, samtidig med at de rummer både medarbejdernes og deres egen utryghed.

Ledelse bliver langt mere eksponeret i krisetider, og det bliver tydeligere, at ledelse er en nødvendighed, for man kan hverken styre sig gennem en krise eller lade stå til. 

Ikke plads til misforståelser
Når der er krise, er der brug en klar retning og mere kommunikation end vanligt. Særligt i krisetider, hvor nye rutiner og samarbejdsformer skal finde sin form, er det vigtigt med en klar fortælling om den fælles sag.

Der er ikke tid og plads til misforståelser, og derfor skal kommunikationen være tydelig. Mange ledere viser faktisk lidt mere af sig selv her i krisen med personlige fortællinger og med opfordringer til at dele historier fra den anderledes hverdag.

Det smitter af i organisationen og mellem medarbejderne, og det inspirerer til at vise opfindsomhed og nærvær på nye måder i samspillet med borgerne.

Flere af os har utvivlsomt også set nye sider af os selv som ledere. Det kan derfor være værd at genbesøge ens personlige ledelsesgrundlag, når krisen er ovre. Det kan meget vel være, at nogle af de ledelsesveje, som man er gået for at skabe mening, nærvær i distanceledelse eller i ens kommunikationsstil, skal fastholdes.

Det personlige ledelsesgrundlag er en god måde at fastholde sine tanker og refleksioner om "min ledelse" på.

Skal få fokus på opgaveefterslæb
Her en måned inde i krisen er vi tæt på at vænne os til kriseledelse. Det, der var svært i starten, falder os nu nemmere.

Den næste tid kommer til at handle om nye problemstillinger, når landet gradvist skal genåbnes. Det bliver igen et mentalt skiftespor, hvor nye faglige og menneskelige dilemmaer skal håndteres som for eksempel, hvordan der organiseres en gradvis, langsom og rolig genåbning med øje for både medarbejderens og borgernes tryghed, sikkerhed og sundhed.

Senere kommer så endnu et skiftespor, hvor der nødvendigvis må fokus på opgaveefterslæbet, stabil drift og den økonomiske genopretning.

Så snart vi er ude af krisen og er landet i en hverdag efter corona, er det også afgørende, at vi igen får fat om de ledelsesopgaver, der ikke har været plads til under krisen.

I normale tider er ledelse mere mangefacetteret. For eksempel er der mere rum til inddragelsen af medarbejderne og til løbende feedback og udvikling af opgaveløsningen. Samtidig skal vi aktivt bruge de erfaringer og de kvantespring, som vi har gjort.  

Iagttagelser skal i spil efter krisen
Flere gør sig også allerede nu vigtige iagttagelser, som skal i spil, når vi er på den anden side.

For eksempel er der lige nu brug for store portioner tillid og delegation. Hvorfor lykkedes vi med det, hvilke ledelsesgreb har vi brugt, og hvordan holder vi fast i det? Og hvordan gør vi brug af de ledertalenter, som er trådt frem i krisen?

Vi skal også have øje for det, som vi gik og troede var i den allerbedste gænge, men, som vi måske nu konstaterer, med fordel kan udvikles yderligere.

Er der nogen områder, hvor koordinationen knirker? Er der nogen områder, som kalder på en mere faglig ledelse?

Vi vil derfor opfordre alle ledere til at lave en logbog til refleksioner over alle de stærke og gode erfaringer, som vi gør os i disse uger, så vi skaber et grundlag for at fastholde og omsætte dem i den hverdag, som møder os på den anden side.

Debatten om ledelse skal fortsætte
I den offentlige sektor har vi dygtige og veluddannede ledere, og vi har de senere år haft et stadig større fokus på værdien af god ledelse, og hvordan vi udvikler den.

Det er måske en medvirkende årsag til, at vi ser den handlekraft, det mod og den beslutningskraft, som vi nu er vidner til i hele ledelseskæden fra den politiske ledelse til frontlinje-lederne.

God ledelse i den offentlige sektor er vigtigt. Både i krisetid og til hverdag. Offentlige ledere spiller en helt særlig rolle i at skabe gode resultater for borgerne gennem deres ledelse. Det sker i et konstant samspil med medarbejderne og ved at gøre brug af mange forskellige ledelsesredskaber.

Her mens krisen fylder alt, har der været vagtskifte på posten som ledelsesambassadør. Ledelsesambassadørens fornemmeste opgave er at bidrage til en bred, god og brugbar debat om ledelse i den offentlige sektor. I marts måned gav Dorthe Gylling Crüger, der nu har været ledelsesambassadør i et år, stafetten videre til Jette Runchel.

Vi håber begge og ser frem til, at rigtig mange vil være med til at fortsætte debatten om god ledelse på alle ledelsesniveauer i den offentlige sektor, og hvordan vi hele tiden udvikler den.  

Forrige artikel Ombudsmanden: Offentlig rolleforvirring rammer borgerne Ombudsmanden: Offentlig rolleforvirring rammer borgerne Næste artikel Connie Hedegaard og borgmester: Vi skal have et klimamål for offentlige indkøb Connie Hedegaard og borgmester: Vi skal have et klimamål for offentlige indkøb
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.