Medicoindustri om erhvervsfremme: Sådan fostrer vi fremtidens life science-stjerner

DEBAT: Erhvervsfremme bør indeholde mere direkte støtte, mener Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien. Her deler han sine anbefalinger til et erhvervsfremmesystem til gavn for startups og life science-virksomheder.

Af Peter Huntley
Direktør i Medicoindustrien

Regeringens Forenklingsudvalg for erhvervsfremme har offentliggjort deres 26 anbefalinger til, hvordan fremtidens erhvervsfremmesystem bør indrettes.

Reformprocessen af erhvervsfremmesystemet er yderst tiltrængt. I dag er der for mange overlappende aktører på området. Danmark er simpelthen for lille et land til et så omfattende udbud af erhvervsfremmeordninger.

216 operatører, 30 koordinerende organer og 110 ansvarshavende myndigheder kan aldrig udgøre et harmonisk system med sammenhængskraft.

Indirekte støtte skaber spild
Som hovedregel bør erhvervsfremme ydes så direkte til formålet som muligt. At bevilge midler til, at nogen skal hjælpe andre, rummer som udgangspunkt nogle usikkerhedsmomenter.

Eksempelvis kan indirekte erhvervsfremme gennem Innovationsnetværksordningen med fordel erstattes af en direkte, statslig finansiering af investorfradrag, således som det allerede er beskrevet i regeringens vækstplan.

Målet er det samme; nemlig at startups og SMV’er skal udvikles og vokse, men i førstnævnte erhvervsfremmetilbud optræder der et enormt dødvægtstab, der skaber spild.

Finansieringsmuligheder uundværlige
Danmark kan altså forbedre finansieringsmulighederne for startups yderligere.

Det er velkendt, at innovationsmiljøerne har et lunkent omdømme blandt iværksættere. To tredjedele af alle direktører for medico-startups anser innovationsmiljøerne for at være ”dårligt fungerende” eller ”ikke-fungerende”, fremgår det af undersøgelsen 'Vejen til vækst' udarbejdet af Medicoindustrien i 2016.

Innovationsmiljøerne har således et stort forbedringspotentiale. Derfor er det ikke sikkert, at de skal fungere fremover.

Men det er et kardinalpunkt, at en udfasning af innovationsmiljøerne ikke vil betyde, at den årlige bevilling på 200 millioner kroner til risikovillig kapital går tabt.

En offentlig, risikovillig kapitalformidler, der kan tåle at tabe penge, er afgørende for startups. Den rolle kan vi ikke undvære.

Udklækning af nye life science-startups kræver adgang til en offentlig, risikovillig kapitalformidler, der kan investere tidligt, når risikoen er størst.

Erstat innovationsmiljøer med fond
Derfor er det essentielt for life science-industriens fremtid i Danmark, at der eksempelvis etableres en ny, statslig fond, som giver direkte investeringer og overtager opgaverne fra de nuværende Innovationsmiljøer.

Innovationsmijøernes investeringsramme og -betingelser er en af de grundlæggende årsager til deres manglende succes. Investeringerne er for små til, at højteknologiske startups kan nå et teknologisk modningsniveau, der gør det muligt at tiltrække privatkapital.

Samtidig er stifternes ejerandele blevet udvandet i sådan en grad, at det ikke er attraktivt for forskere og iværksættere at samarbejde med Innovationsmiljøerne.

Etablering af to nye fonde
Regeringen bør derfor etablere en ny seed-fond under Vækstfonden (VF Seed) som pendant til VF Venture, og samtidig etablere en ny, statslig seed-fond med regional forankring, som samler de eksisterende Innovationsmiljøers aktiviteter og overtager deres portefølje.

Fonden skal bibeholde Innovationsmijøernes investeringskapacitet på 200 millioner kroner årligt. Hertil kommer, at man bør øge investeringskapaciteten. Dette kan finansieres ved den planlagte nedlæggelse af ineffektive programmer. Eksempelvis kan midler hentes fra nedlæggelsen af Innovationsnetværksordningen, som – i hvert fald på life science-området – ikke har bidraget til nævneværdig vækst.

I udfasning af de fire eksisterende Innovationsmiljøer er det vigtigt at bibeholde den lokale forankring regionalt og på tværs af de danske universiteter, samt at Innovationsmijøernes eksisterende porteføljevirksomheder får et nyt hjem.

Men de mange overlappende aktører på området bør etableres i større, erhvervsfremmende klynger, således at vi får et sammenhængende erhvervsfremmesystem.    

Skal ikke måles på afkast
Formålet med offentlige, risikofyldte investeringer i højteknologiske startups er at skabe langsigtet vækst ved at investere i selskaber med stort potentiale, men som endnu ikke kan tiltrække privat kapital på grund af manglende modenhed i teknologi og lang udviklingstid.

Erfaringerne fra Innovationsmiljøerne viser, at det er utroligt skadeligt for udklækningen af nye højteknologiske startups, hvis offentlige aktører på dette område har som mål at skabe afkast på meget tidlige og små investeringer.

En ny, offentlig seed-fond bør derfor vurderes på porteføljeselskabernes evne til at tiltrække privat kapital og ikke på fondens afkast.

Ny målestok for behov
Et helt generelt princip for erhvervsfremme bør være, at der ligger en medfinansiering for de initiativer, der igangsættes.

Mange tidlige projekter og organisationer er blevet finansieret ud fra private virksomheders behovstilkendegivelse. Denne målestok for engagement og behov er utilstrækkelig til at skabe erhvervsfremme med effekt.

Tilkendegivelsen af behov bør derfor ledsages af en stærkere tilkendegivelse, som bør komme til udtryk gennem en villighed til at medfinansiere initiativet. Private midler bør for eksempel indgå med 10-20 procent af projektsummen. Dette gælder især regionale eller kommunale initiativer.  

Forrige artikel Kommunaldirektør: Samskabelse må ikke blive en økonomisk strategi Kommunaldirektør: Samskabelse må ikke blive en økonomisk strategi Næste artikel Nordjysk kontorchef: De tavse virksomheder bliver ladt i stikken Nordjysk kontorchef: De tavse virksomheder bliver ladt i stikken
Præstegaard kæmpede en åben kamp for budgetbisserne 

Præstegaard kæmpede en åben kamp for budgetbisserne 

PORTRÆT: Martin Præstegaard har anlagt en mere åben og dialogorienteret stil som departementschef i Finansministeriet. Men det lykkedes ham aldrig for alvor at få sat en stopper for kritikken af og fortællingen om ministeriet, mener flere iagttagere.