Gentoftes borgmester om udligning: Der er penge nok i systemet – de bliver bare ikke fordelt retfærdigt

Endelig er det et selvstændigt problem ved udligningssystemet, at det er så uigennemskueligt, at ingen har en jordisk chance for fuldt ud at forstå og forklare det.

En fair fordeling

Hvad er så løsningen? Lad mig starte med, hvad den ikke er. Løsningen er ikke bare at få de rige kommuner til at betale endnu mere, som desværre er den usaglige automatreaktion, jeg af og til møder.

Jeg ved ikke, om det er, fordi folk ikke har forstået, hvor meget der rent faktisk bliver udlignet i dag, eller fordi de forestiller sig, at Gentofte Kommunes økonomi er et bundløst kar.

For eksempel møder jeg ofte synspunktet, at vi i Gentofte Kommune har dobbelt så meget at gøre godt med, fordi den gennemsnitlige indkomst i vores kommune er er næsten dobbelt så høj som i andre kommuner. Men udligningssystemet tager jo netop højde for den forskel.

I Gentofte sender vi mere end 60 procent af vores indkomstskatter videre til andre kommuner, og dermed går hovedparten af vores skatter allerede til borgere i andre kommuner.

Problemet er altså ikke, at de rige kommuner betaler for lidt – tværtimod. Problemet er, at der er flere penge, end der må bruges, men alligevel er der kommuner, der har for lidt.

Derfor skal kommunerne have fordelt pengene mere fair, så de kan bruge de service- og anlægsrammer, de har fået. Det kræver en ny regnemodel, og det er selvfølgelig kompliceret, men det må være det primære succeskriterium for et nyt udligningssystem.

Behov for ny 'justeringsfond'

Derudover er der også brug for en justeringsfond, der kan korrigere for de værste skævheder. Som det er i dag, er der for få frie penge på toppen til at rette op på de problemer, som for eksempel den nye grundskyld har givet.

Det kan der være flere modeller for. En mulighed er at bruge overfinansieringen eller at fordele de eksisterende tilskud til udsatte kommuner ud fra aktuelle behov fremfor den ulogiske fastlåste fordeling, som ikke tager udgangspunkt i nye behov.

En justeringsfond skal sikre, at man kan få tildelt ekstra penge under givne forudsætninger – for eksempel at skatten ikke er for lav. I kommunerne bruger vi – så vidt muligt – skatten til at korrigere, hvis vi har finansielle problemer, men de fattigste kommuner kan ikke længere justere på skatten.

Det burde være en selvfølge, at tilskud- og udligningssystemet først og fremmest hjælper de kommuner, der har mindst – ikke alle dem i midten. Derfor er løsningen som nævnt ikke flere penge i systemet, men at få lavet et ordentligt system, hvor alle kommuner har mulighed for at bruge deres service- og anlægsrammer.

Systemet skal med andre ord være både forståeligt og sikre, at der er nogenlunde ensartede vilkår for på tværs af Danmark at drive kommune.