Østjysk borgmester: Det fejlfyldte udligningssystem truer sammenhængskraften i Danmark

Men det er et problem, når forskellene bliver så store, at det i betydelig grad går ud over muligheden for at tilbyde helt grundlæggende velfærd og muligheder til alle danskere. Og det er i særdeleshed et problem, når det system, der skulle tage toppen af disse forskelle, gør det stik modsatte. Ja, gør forskellene større.

Forskel på rig og fattig 

Det truer sammenhængskraften i vores samfund. For tillad mig at ridse virkeligheden i Kommune-Danmark op: 

Nogle, særligt velstillede, kommuner kan med sindsro sænke skatten. De har så mange penge til overs, at deres kassebeholdning bare stiger og stiger. År efter år.

Samtidig er der mange andre steder i landet meget store problemer med at få budgetterne til at slå til, så der må spares der, hvor det gør allermest ondt – på den helt grundlæggende velfærd.

Det kan eksempelvis illustreres ved, at 44 danske kommuner i år søgte puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Det er tæt på halvdelen af alle Danmarks kommuner, der ser sig selv som vanskeligt stillede. Desværre med god grund.

Det siger noget om, at der er noget strukturelt galt i den måde, kommunernes økonomi bliver styret på fra centralt hold. 

For mange af de 44 kommuner klarer sig faktisk ganske godt, hvis man kigger på objektive kriterier som befolkningstilvækst, jobskabelse og effektiv drift. Altså kriterier, der burde give kommunerne bedre økonomi.  

Alligevel sker det modsatte. Kommuner, der klarer sig godt, bliver fastholdt i relativ fattigdom. Og forskellen mellem rige og fattige kommuner bliver generelt større og større. Det er uholdbart.  

Derfor har vi brug for en gennemgribende analyse af tilskuds- og udligningssystemet. 

Grundlæggende problemer 

Vi ved, at en del af problemerne skyldes, at systemet bygger på forældede data og på upræcise opgørelsesmetoder – hvoraf nogle er ikke blevet opdateret eller genbesøgt i over 20 år. Derudover er systemet så komplekst, at det i praksis er uigennemskueligt, hvordan milliarder af skattekroner fordeles.

Udligningssystemet er så komplekst, at det er meget vanskeligt at forklare over for borgere, beslutningstagere, pressen og andre, hvordan det fungerer.

Ole Vind (V)
Borgmester, Hedensted Kommune

Det efterlader os med to grundlæggende problemer:

Et praktisk, økonomisk problem – nemlig, at kommunernes økonomi bliver skævvredet i højere og højere grad.

Det betyder, at der er stor forskel på den velfærd og de udviklingsmuligheder, som kommunerne i praksis kan tilbyde – lige fra hjemmehjælp til skolevæsen og kulturliv. Den forskel bliver større og større.

Og et principielt, demokratisk problem – for udligningssystemet er så komplekst, at det er meget vanskeligt at forklare over for borgere, beslutningstagere, pressen og andre, hvordan det fungerer.

Det duer ikke. Der skal være gennemsigtighed i, hvordan skatteborgernes penge forvaltes, så vi som samfund kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.  

Inddrag kommunerne

Det er ikke nogen let sag at ændre på tilskuds- og udligningssystemet. Men det bør være en bunden opgave, og vi skal kunne gøre det bedre.

Derfor skrev 50 borgmestre i september til regeringen og Folketinget for at få lavet en gennemgribende analyse af udligningssystemet – og siden er flere borgmestre kommet til. Den opfordring vil jeg gentage her.

Det er en stor opgave. Derfor er det vigtigt, at analysen bliver sat i gang hurtigt. Men lige så vigtigt er det, at selve analysen bliver en gennemskuelig proces. For interesserne blandt kommunerne er vidt forskellige – alt afhængigt af, om man i dag taber eller vinder i det lotteri, som udligningssystemet reelt er.

Det afgørende er i øvrigt ikke, om den enkelte kommune skal have eller afgive mere eller mindre. Det afgørende er, at fordelingen sker på baggrund af objektive, opdaterede og forståelige kriterier.

Derfor er det også vigtigt, at kommissoriet for analysen og det fremadrettede arbejde ikke blot bliver et anliggende for statslige embedsmænd – men også inddrager et bredt udsnit af landets kommuner fra start. 

På den måde får analysen et gennemskueligt og gennemarbejdet afsæt, så vi denne gang ikke bliver spist af med en lappeløsning, men i stedet får et holdbart, forståeligt og retfærdigt udligningssystem.