Pædagoger kræver klare retningslinjer for genåbning af daginstitutioner

GENÅBNING: Daginstitutioner spiller en nøglerolle i den varslede genåbning. Men pædagoger skal hverken spille dørmænd eller dommere, mener BUPL, som opfordrer til knivskarpe retningslinjer fra regeringen.

Coronakurven giver grund til optimisme, og i regeringskontorerne er man nu begyndt at planlægge en gradvis genåbning af samfundet efter påske.

Skoler og daginstitutioner spiller en nøglerolle.

Så længe de er lukket, vil mange forældre til især mindre børn have svært ved at komme tilbage på job.

Men hvor det allerede har været fremme, at man på skolerne arbejder frem mod en "kontrolleret genåbning", hvor eleverne spredes ud over en større del af dagen, er det endnu ret uklart, hvordan genåbningen af daginstitutionerne skal foregå.

Tirsdag var en række centrale aktører kaldt til møde med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at drøfte, hvornår og hvordan vuggestuer og børnehaver kan slå dørene op.

Fra pædagogernes fagforbund, BUPL, lyder der en klar opfordring til regeringen om at sikre klare retningslinjer for genåbningen.

"Vi har helt klart et ønske om at få nogle centrale, sundhedsfaglige retningslinjer, som gør os i stand til ret firkantet at styre gennem nogle af de oplagte dilemmaer," siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Pædagoger vil ikke være dørvogtere
En gradvis og kontrolleret genåbning af daginstitutionerne kan for eksempel betyde, at børn kan komme i børnehave eller vuggestue to eller tre dage om ugen, eventuelt i kortere intervaller end normalt, og/eller at åbningstiden skal udvides for at give plads til skifteholdsordninger som dem, der også lægges op til i folkeskolen.

Men hvilke børn skal starte hvornår? Hvad er en forsvarlig størrelse på børnegrupper? Skal indslusningen ske efter en bestemt metode? Har personalet adgang til at blive testet? Må syge forældre aflevere deres børn, hvis børnene er raske? Og hvad med hygiejne, rengøring og brug af værnemidler?

"Der er rigtig mange spørgsmål, som skal afklares, så vi kan skabe så tryg en indfasning som muligt, som både sikrer hensynet til børn og personale," siger Elisa Rimpler.

Pædagogerne ønsker hverken at være kontrollanter eller dørvogtere, når man igen åbner daginstitutionerne, lyder budskabet fra BUPL.

"Hellere være for restriktiv i starten og så kunne løsne op efterhånden. Det handler jo om at kunne kontrollere en situation, hvor vi ikke skal lade daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner være smittecentre. Jo mere sikkerhed, vi har for, at vi gør det rigtige, jo mere trygge vil vi selv være, og jo mere tryghed kan vi give videre til forældre og børn," siger Elisa Rimpler.

Husk børnenes perspektiv
Til forskel fra de større børn i folkeskolen vil det være svært for daginstitutioner at følge sundhedsfaglige retningslinjer om at undgå fysisk kontakt eller overholde særlige hygiejneregler.

"Små børne har krav på ikke at føle sig afvist, kunne blive trøstet og kunne lege med hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi har børneperspektivet med, når man nu planlægger genåbning af daginstitutionerne," understreger Elisa Rimpler.

Selv om børne- og undervisningsministeren har taget hul på drøftelserne om genåbningen, mangler der fokus på daginstitutionerne, mener Rimpler.

"Der er ingen tvivl om, at daginstitutionerne spiller en central og måske mere vigtig rolle end skolerne. Derfor er det vigtigt, at man får fokus på, hvordan vi gør det på den bedst mulige måde," siger hun.

Så er det realistisk, at daginstitutionerne åbner op efter påske og i samme tempo som skolerne?

"Lige efter påske virker noget urealistisk. Først skal vi have klarhed over retningslinjerne, og derefter skal de tilpasses de lokale forhold ude på de enkelte institutioner. Det kræver en kæmpe stor organisering. Men nu må vi se, det kommer jo lidt an på, hvad der bliver bedt om, at vi skal kunne levere," siger Elisa Rimpler.

Meget kommer også til at afhænge af vejrudsigten efter påske, da risikoen for spredning af coronavirus ifølge eksperter er mindre udendørs.

"Vi har heldigvis en rigtig god tradition i Danmark for, at børn er rigtig meget ude i løbet af dagen. Så lad os krydse fingre for, at det er godt vejr, når vi skal i gang igen," siger Rimpler.

Sociale hensyn bør veje tungest
Men hvordan afgør man, hvilke forældre der får lov at aflevere deres børn, når børnehaver og vuggestuer først åbner?

Ifølge BUPL bør de sociale hensyn veje tungest.

"Vi har nogle udsatte børn og familier, som har rigtig meget brug for den struktur, den dagligdag og de pædagoger, som hjælper dem til at kunne klare hverdagen. Fra et pædagogisk perspektiv vil vi have et særligt øje for de børn, som man under ingen omstændigheder må tabe på perronen. Og derfra tænker jeg, at det må være op til politikerne eller de lokale forvaltninger at afgøre, hvordan man så fordeler de pladser, der er tilbage," siger Elisa Rimpler.

Men selv om man politisk fastsætter kriterier, vil det vel stadig være op til den enkelte institution at vurdere, hvilke familier der lever op til kriterierne. Så er der nogen vej udenom, at I skal spille dørmænd i en periode?

"Kriterierne skal være politiske, men selvfølgelig bliver institutionen nødt til at tale med forældrene om det. Vi skal forsøge at minimere vores rolle som dørmænd mest muligt ved at lave nogle klare kriterier, som bliver meldt ud, og så må det være op til forældrene at følge dem," siger Elisa Rimpler.

Men vil det ikke for alvor sætte vores samfundssind på prøve, hvis vi som forældre frivilligt skal afholde os fra at aflevere vores børn, så snart det er muligt?

"Jeg tror ikke, man skal underkende, at mange fortsat vil være bekymret for smitterisikoen. Så jeg tror, at der helt naturligt vil være en tilbageholdenhed. Hvis man giver los, og der kommer mange smittede med det samme, ender vi jo bare i den situation, at man skal lukke det hele ned en gang til," siger BUPL-formanden.

Forrige artikel Forhandlinger om klimatilpasning spidser til: Vandbranchen frygter dårlig aftale Forhandlinger om klimatilpasning spidser til: Vandbranchen frygter dårlig aftale Næste artikel Økonomer tvivler ikke: Staten bliver nødt til at føre ekspansiv finanspolitik Økonomer tvivler ikke: Staten bliver nødt til at føre ekspansiv finanspolitik
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.