Debat

Professor: Borgerhøringer og borgerfor­slag skaber konflikt fremfor løsninger

DEBAT: Det bedste værn mod antidemokrater er at inddrage borgere i nye samskabelsesarenaer. Men borgerhøringer og borgerforslag virker ikke efter hensigten, skriver RUC-professor Jacob Torfing.

Borgerhøringer og borgerforslag virker sjældent efter hensigten. Men i Gentofte, hvor Hans Toft (K) er borgmester, løser politikere og borgere specifikke problemstillinger, skriver professor.
Borgerhøringer og borgerforslag virker sjældent efter hensigten. Men i Gentofte, hvor Hans Toft (K) er borgmester, løser politikere og borgere specifikke problemstillinger, skriver professor. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Torfing
Professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet

Politiske ledere kan ikke udrette ret meget uden støtte fra deres følgere. I antikken samlede de politiske ledere derfor borgerne – læs: formuende mænd – på torvet for at få respons på nye ideer og forslag. Den demokratiske deltagelse var direkte og aktiv.

I det moderne massesamfund var der ikke plads til hele befolkningen på slotspladsen. Deltagelsen blev derfor indirekte og mere passiv. Borgerne kunne som vælgere stemme på politikere, der repræsenterede deres synspunkter og styrede på folkets vegne indtil næste valgdag.

Siden etableringen af det liberale repræsentative demokrati er der imidlertid sket rigtig meget med borgerne. Uddannelsesrevolutionen, det antiautoritære oprør og erfaringer med deltagelse har gjort borgerne mere kompetente, kritiske og selvtillidsfulde.

Da borgerne ikke har været med til at lave forslagene og ofte er usikre på konsekvenserne, vender de ofte tommelfingeren nedad. Det fører til konflikt frem for fælles problemløsning.

Jacob Torfing, Professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet

De stiller derfor større krav til den politiske deltagelse end at sætte et kryds på stemmesedlen hvert fjerde år. De ville gerne deltage mere direkte og aktivt, end det repræsentative demokrati giver mulighed for.

Populistister udnytter større afstand
De stigende forventninger til den politiske deltagelse har betydet, at valgdeltagelsen mange steder er for nedadgående. Samtidig har de politiske partier mistet de fleste af deres medlemmer, og dem, der er tilbage, er ikke særlig aktive.

Denne udvikling har efterladt de politiske ledere 'alene hjemme'. De møder stort set kun befolkningen under valgkampen. For at få input til forståelsen af vigtige samfundsproblemer og ideer til løsninger arbejder de tættere og tættere sammen med embedsværket.

Der er således en tiltagende afstand mellem folket og de politiske ledere, der kan aflæses i befolkningens øgede politiske mistillid.

Populistiske politiske ledere udnytter den stigende afstand og voksende mistillid til at vende de kritiske og selvsikre borgere mod det etablerede politiske system. "Drain the swamp," lyder det fra USA's præsident, Donald Trump.

Fra de kompetente borgeres synspunkt er problemet bare, at de politiske ledere gerne snakker på de utilfredse borgeres vegne, men sjældent med dem.

Ud fra et demokratisk synspunkt er problemet, at populistiske ledere ofte har meget lidt til overs for demokratiske værdier og procedurer og desuden benytter sig af en splittende politisk retorik, som gør det svært at samle befolkningen om nye fælles løsninger.

Læs også

Fra borgerhøringer til borgerforslag
Det bedste værn mod antidemokratiske populister er at skabe nye demokratiske deltagelsesmuligheder for de kompetente, kritiske og selvsikre borgere.

Det ville ikke blot give borgerne mere indflydelse på deres livsomstændigheder, men også give de politiske ledere input til, hvordan vi løser de store samfundsproblemer, som samfundet står over for.

Vi skal have koblet borgere og folkevalgte politikere tættere sammen. Det har man på sin vis forsøgt i mange år ved at lave borgerhøringer, hvor borgerne kan møde op og kommentere på politiske forslag.

Da borgerne ikke har været med til at lave forslagene og ofte er usikre på konsekvenserne, vender de ofte tommelfingeren nedad. Det fører til konflikt frem for fælles problemløsning.

Belært af erfaringerne forsøger man sig nu med en anden metode. Borgerne får mulighed for at udarbejde og samle støtte til politiske forslag, som de så fremsender til politikerne med forventning om, at politikerne vedtager dem. Det gør politikerne imidlertid sjældent.

Det er svært for dem at åbne de færdigformulerede borgerforslag og gøre dem til genstand for kompromissøgende politisk forhandling, sådan som der er tradition for i det danske politiske system.

Politikerne får i stedet pistolen for tindingen og skal bare enten stemme for eller imod. Da de har ikke ejerskab til borgerforslagene og måske endda er uenige i formuleringen af forslaget, stemmer de som regel imod.

Det skaber stor frustration hos borgerne, som vil tænke, at "politikerne demonstrerede endnu engang, at de ikke vil lytte".

Stor succes med Gentoftemodellen
Heldigvis findes der en tredje mulighed, hvor politikere og borgere bringes sammen i en fælles dialog om specifikke problemstillinger, udvikler en fælles forståelse af problemet og et forslag til en løsning, som de folkevalgte politikere så efterfølgende kan diskutere og vedtage.

Denne metode, som med stor succes har været afprøvet i Gentofte Kommune, skaber både innovative løsninger og fælles ejerskab, der gør, at de fælles løsninger faktisk bliver gennemført.

Region Hovedstaden har lige besluttet at indføre Gentoftemodellen, og andre regioner står på spring. Den næste udfordring består i at få Folketingets politiske udvalg til at arbejde på en anden måde.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) har sagt, at han gerne vil mere i dialog med borgerne. Han kan bare ringe, så skal vi snart få gang i en samskabende borgerinddragelse, der skaber nye politiske løsninger og offentlig værdi.

Dokumentation

Temadebat: Er borgerinddragelse en fornyelse af det nære demokrati eller pseudopolitik?

Flere kommuner eksperimenterer med borgerråd, borgerforslagsordninger og folkemøder for at inddrage borgerne.

Men kommunalpolitikere og fagfolk har delte meninger om, hvorvidt borgerinddragelse og samskabelse styrker det nære demokrati.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvorvidt borgerinddragelse og samskabelse er en fornyelse af det nære demokrati eller er en pseudopolitisk syltekrukke.

Her er aktørerne:
  • Anker Brink Lund, professor i medieledelse, Copenhagen Business School
  • Anne Tortzen, leder, Center for Borgerdialog
  • Henrik Hvidesten (V), borgmester, Ringsted Kommune
  • Jacob Torfing, professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet
  • Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, Odense Kommune
  • Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef i statsvidenskab, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Stig Holmelund Jarbøl, formand, Odense Kommunes første borgerråd, og rektor, HF & VUC Fyn
  • Zakia Elvang, partner og konsulent, We Do Democracy

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Torfing

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, doctor scientiarum administrationis
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), MA (Essex 1988), ph.d. (Essex 1993)