Professor: Borgerhøringer og borgerfor­slag skaber konflikt fremfor løsninger

DEBAT: Det bedste værn mod antidemokrater er at inddrage borgere i nye samskabelsesarenaer. Men borgerhøringer og borgerforslag virker ikke efter hensigten, skriver RUC-professor Jacob Torfing.

Af Jacob Torfing
Professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet

Politiske ledere kan ikke udrette ret meget uden støtte fra deres følgere. I antikken samlede de politiske ledere derfor borgerne – læs: formuende mænd – på torvet for at få respons på nye ideer og forslag. Den demokratiske deltagelse var direkte og aktiv.

I det moderne massesamfund var der ikke plads til hele befolkningen på slotspladsen. Deltagelsen blev derfor indirekte og mere passiv. Borgerne kunne som vælgere stemme på politikere, der repræsenterede deres synspunkter og styrede på folkets vegne indtil næste valgdag.

Siden etableringen af det liberale repræsentative demokrati er der imidlertid sket rigtig meget med borgerne. Uddannelsesrevolutionen, det antiautoritære oprør og erfaringer med deltagelse har gjort borgerne mere kompetente, kritiske og selvtillidsfulde.

De stiller derfor større krav til den politiske deltagelse end at sætte et kryds på stemmesedlen hvert fjerde år. De ville gerne deltage mere direkte og aktivt, end det repræsentative demokrati giver mulighed for.

Populistister udnytter større afstand
De stigende forventninger til den politiske deltagelse har betydet, at valgdeltagelsen mange steder er for nedadgående. Samtidig har de politiske partier mistet de fleste af deres medlemmer, og dem, der er tilbage, er ikke særlig aktive.

Denne udvikling har efterladt de politiske ledere 'alene hjemme'. De møder stort set kun befolkningen under valgkampen. For at få input til forståelsen af vigtige samfundsproblemer og ideer til løsninger arbejder de tættere og tættere sammen med embedsværket.

Der er således en tiltagende afstand mellem folket og de politiske ledere, der kan aflæses i befolkningens øgede politiske mistillid.

Populistiske politiske ledere udnytter den stigende afstand og voksende mistillid til at vende de kritiske og selvsikre borgere mod det etablerede politiske system. "Drain the swamp," lyder det fra USA's præsident, Donald Trump.

Fra de kompetente borgeres synspunkt er problemet bare, at de politiske ledere gerne snakker på de utilfredse borgeres vegne, men sjældent med dem.

Ud fra et demokratisk synspunkt er problemet, at populistiske ledere ofte har meget lidt til overs for demokratiske værdier og procedurer og desuden benytter sig af en splittende politisk retorik, som gør det svært at samle befolkningen om nye fælles løsninger.

Fra borgerhøringer til borgerforslag
Det bedste værn mod antidemokratiske populister er at skabe nye demokratiske deltagelsesmuligheder for de kompetente, kritiske og selvsikre borgere.

Det ville ikke blot give borgerne mere indflydelse på deres livsomstændigheder, men også give de politiske ledere input til, hvordan vi løser de store samfundsproblemer, som samfundet står over for.

Vi skal have koblet borgere og folkevalgte politikere tættere sammen. Det har man på sin vis forsøgt i mange år ved at lave borgerhøringer, hvor borgerne kan møde op og kommentere på politiske forslag.

Da borgerne ikke har været med til at lave forslagene og ofte er usikre på konsekvenserne, vender de ofte tommelfingeren nedad. Det fører til konflikt frem for fælles problemløsning.

Belært af erfaringerne forsøger man sig nu med en anden metode. Borgerne får mulighed for at udarbejde og samle støtte til politiske forslag, som de så fremsender til politikerne med forventning om, at politikerne vedtager dem. Det gør politikerne imidlertid sjældent.

Det er svært for dem at åbne de færdigformulerede borgerforslag og gøre dem til genstand for kompromissøgende politisk forhandling, sådan som der er tradition for i det danske politiske system.

Politikerne får i stedet pistolen for tindingen og skal bare enten stemme for eller imod. Da de har ikke ejerskab til borgerforslagene og måske endda er uenige i formuleringen af forslaget, stemmer de som regel imod.

Det skaber stor frustration hos borgerne, som vil tænke, at "politikerne demonstrerede endnu engang, at de ikke vil lytte".

Stor succes med Gentoftemodellen
Heldigvis findes der en tredje mulighed, hvor politikere og borgere bringes sammen i en fælles dialog om specifikke problemstillinger, udvikler en fælles forståelse af problemet og et forslag til en løsning, som de folkevalgte politikere så efterfølgende kan diskutere og vedtage.

Denne metode, som med stor succes har været afprøvet i Gentofte Kommune, skaber både innovative løsninger og fælles ejerskab, der gør, at de fælles løsninger faktisk bliver gennemført.

Region Hovedstaden har lige besluttet at indføre Gentoftemodellen, og andre regioner står på spring. Den næste udfordring består i at få Folketingets politiske udvalg til at arbejde på en anden måde.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) har sagt, at han gerne vil mere i dialog med borgerne. Han kan bare ringe, så skal vi snart få gang i en samskabende borgerinddragelse, der skaber nye politiske løsninger og offentlig værdi.

Forrige artikel Komdir: Kommuner har ikke knækket koden med at inddrage borgerne Komdir: Kommuner har ikke knækket koden med at inddrage borgerne Næste artikel Politikere og iværksættere: Udbred den københavnske bæredygtighedsmodel Politikere og iværksættere: Udbred den københavnske bæredygtighedsmodel