Debat

Professor: Nærhedsreformen skal bryde radikalt med den hidtidige linje

DEBAT: Regeringens nærhedsreform risikerer at forblive på de gode intentioners holdeplads, ligesom vi har set med tidligere forsøg på afbureaukratisering og regelforenkling, skriver Kurt Klaudi Klausen.

Coronakrisen har vist, at de decentrale ledere og medarbejdere var loyale, ansvarlige og kompetente. Det kan vi fæstne lid til fremadrettet, skriver professor Kurt Klaudi Klausen.
Coronakrisen har vist, at de decentrale ledere og medarbejdere var loyale, ansvarlige og kompetente. Det kan vi fæstne lid til fremadrettet, skriver professor Kurt Klaudi Klausen.Foto: Syddansk Universitet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kurt Klaudi Klausen
Professor i offentlig ledelse på Syddansk Universitet og forfatter til bogen 'Verden vendt på hovedet. Decentralt offentligt lederskab'

En nærhedsreform, der skal virke, må nødvendigvis bryde radikalt med den hidtidige linje.

Ellers vil denne reform forblive på de gode intentioners holdeplads, sådan som vi har set det med tidligere forsøg på afbureaukratisering og regelforenkling.

Det, der skal til, er klare mål og rammer, som er udmeldt fra toppen, koblet med autonomi og råderum til at vælge den bedste indløsning, heraf blandt dem, der arbejder med problemerne i dagligdagen. Det vil sige, at det vil kræve lederskab både fra toppen og i bunden, politisk lederskab og decentralt lederskab.

Lad os håbe, at den kommende nærhedsreform kan bidrage til det humane lederskab.

Kurt Klaudi Klausen
Professor i offentlig ledelse på Syddansk Universitet og forfatter til bogen 'Verden vendt på hovedet. Decentralt offentligt lederskab'

Derfor må forestillinger om centralisering og statslig detailstyring gennem datadrevet ledelse afløses af decentrale beslutninger, som er forankret i samtale og sund fornuft.

Det vil være en kulturrevolution at lægge vægt på tale fremfor tal og at lade den sunde dømmekraft afløse hensynet til regeloverholdelse.

Den reform- og systemtænkning, som har domineret de sidste 30 år, har lagt op til centralisering, registrering og kontrol. Vi har brug for det modsatte.

Lad medarbejderne passe arbejdet
Heldigvis har vi forudsætningerne for at gøre en nærhedsreform til virkelighed.

Vi har senest set det med vores håndtering af coronakrisen. Forudsætningerne for at gøre nærhedsreformen til virkelighed og fæstne lid til, at det kan lade sig gøre at "lade lederne lede og medarbejderne passe deres arbejde" knytter sig specielt til to forhold:

Nemlig til at de decentrale ledere og deres medarbejdere faktisk godt ved, hvad der fungerer og skal til, samt til at den offentlige sektor rummer stor social kapital. Det vil sige, at den er gennemsyret af tillid og en evne til samarbejde. Vi har således en grundlæggende tro på, at vi kan stole på hinanden.

Det er på den baggrund, at vi kan forklare, hvordan det er lykkedes relativt effektivt at lukke landet ned og op igen i de første faser af coronakrisen.

Utallige decentrale beslutninger
Under coronakrisen meldte regeringen og Folketinget meget klart ud, hvad der skulle ske, samtidig med at den konkrete udmøntning måtte opfindes decentralt.

Der blev truffet utallige decentrale beslutninger, hvor der ikke var lovhjemmel, og hvor der ikke var detaljerede retningslinjer, men hvor det var nødvendigt at finde ud af det på bedste mulige måde.

Og det virkede: Der blev udvekslet viden og organiseret på tværs af myndigheder, arbejdsgangene og arbejdsdelingerne på hospitaler blev omorganiseret i hurtigt tempo, skoler og børnehaver blev lukket ned og lukket op igen på betrykkende vis, selvom ingen før havde prøvet at gøre det med de skiftende krav, der skulle gøre sig gældende vedrørende for eksempel afstand og hygiejne.

Der blev arbejdet hjemmefra, og produktionen blev opretholdt. De mange beslutninger satte dømmekraften hos de decentrale ledere og medarbejdere på prøve – en prøve, som de bestod med glans.

Læs også

Vend verden på hovedet
Når det lykkedes, var det, fordi de decentrale ledere og medarbejdere både var loyale, ansvarlige og kompetente. Det kan vi også godt fæstne lid til fremadrettet.

Men det kræver, at regering og Folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser "nøjes" med at lave de overordnede politiske strategier med klare mål og rammer, og at de overlader udmøntningen til den sunde fornuft og dømmekraft hos de ansvarlige ledere og medarbejdere.

Det vil være at "vende verden på hovedet" i forhold til de sidste 30 år, hvor det er forsøgt at styre og kontrollere den offentlige sektor helt ned i detaljen, og det vil være et opgør med forestillinger om at kunne gennemlyse den offentlige sektor fra top til bund med tal.

Når der er problemer i dele af ældreplejen, drejer forråelsen sig mindre om bemandingen i snæver forstand og mere om et lederskab, der kan fremme en kultur præget af dyder såsom medmenneskelighed, ordentlighed og tolerance.

Lad os håbe, at den kommende nærhedsreform kan bidrage til det humane lederskab.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi med nærhedsreformen? 

Regeringen vil have en nærhedsreform. Den skal, som statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte ved Folketingets åbning i oktober sidste år, gøre op med minuttyranni, detailstyring og unødvendig fremmedgørelse i den offentlige sektor. 

Tidligere har ikke mindst Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og Margrethe Vestager (R) som økonomi- og indenrigsminister forsøgt – uden det store held – at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor.

Sidste år oprettede Mette Frederiksen en ny stilling som udviklingschef for at styrke Statsministeriet, og finansminister Nicolai Wammen (S) oprettede under Finansministeriet et nyt velfærdspolitisk center, som skulle få en central rolle i arbejdet med nærhedsreformen. 

Altinget giver nu ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvad vi skal med nærhedsreformen. Hvordan bør regeringen gå til opgaven? Hvilke knapper skal der skrues på for at leve op til statsministerens ambitioner om et opgør med mindre kontrol og mere faglighed og tillid? Hvad er erfaringer med tidligere forsøg på at reformere sig til nærhed? Hvad fungerede ikke, og hvad kan vi lære af erfaringerne?

Her er deltagerne:
  • Anne Honoré Østergaard (V), medlem af Folketinget og afbureaukratiseringsordfører
  • Christian Rabjerg Madsen (S), medlem af Folketinget og finansordfører 
  • Hanne Bak Lumholt, direktør, COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling
  • Henning Thiesen, formand, Djøf
  • Hjalte Aaberg, stifter af Aaberg+ og forhenværende direktør i Region Hovedstaden
  • Jørgen Rosted, forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet
  • Kathrine Olldag (R), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Kristian Wendelboe, direktør, KL
  • Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse, Syddansk Universitet
  • Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Niels Åkerstrøm Andersen, professor i offentlig styring, Copenhagen Business School
  • Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
  • Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
  • Tina Øllgaard Bentzen, lektor i tillidsbaseret offentlig ledelse, Roskilde Universitet.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kurt Klaudi Klausen

Professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, bestyrelsesformand, det Fynske Kunstakademi
cand.mag. i historie og idéhistorie (Aarhus Uni. 1982), lic.merc. i organisationsteori (Handelshøjskolen i København 1990)

0:000:00