Ringkøbing-Skjerns borgmester advarer: Budgetstramninger kan blive dyre for Danmark

DEBAT: Anlægs- og servicerammen bør hæves, så kommunerne kan leve op til det store ansvar, de er blevet pålagt af regeringen. Med den nuværende samfundsøkonomi burde det være muligt, skriver Ringkøbing-Skjerns borgmester, Hans Østergaard (V).

Af Hans Østergaard (V)
Borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune

I Ringkøbing-Skjern Kommune kan vi prale af meget. Blandt andet en arbejdsløshed på kun 2,4 procent. Alligevel har vi ikke set nævneværdige tegn på flaskehalse eller lønpres.

Når regeringen forud for de igangværende økonomiforhandlinger med KL kaldte kommunernes første budgetoverskridelse på anlæg siden 2010 på – i det store billede – beskedne 800 millioner kroner ”lemfældig omgang” med pengene, er det svært at tage for pålydende.

Det samme gælder, når der manes til forsigtighed, af frygt for at kommunernes merforbrug i 2017 ville føre til flaskehalse og overophedning i håndværksfagene.

For halvdelen af det samlede merforbrug på anlæg stammer fra opkøb af jord med henblik på udstykninger til bolig- og erhvervsgrunde, der er afgørende for, at kommunerne er i stand til at understøtte væksten. Det er investeringer, der kommer hele samfundet til gavn.

Derfor bør regeringen ikke straffe kommunerne for budgetoverskridelsen, men tværtimod gå til forhandlingerne med et øget fokus på det store efterslæb på især anlægsbudgettet, som kommunerne slås med.

Veje og børn bør prioriteres
Konsekvensen af at stramme til i stedet for at sætte ind i tide kan blive dyr. Det kan vi allerede se på for eksempel vejnettet, hvor vedligeholdelsen halter bagefter på både kommunale og statslige veje.

Det er derfor vigtigt, at anlægsrammen til kommunerne bliver øget.

I Ringkøbing-Skjern kommune har vi i forvejen et anlægsbudget, der ligger på cirka det halve i forhold til landsgennemsnittet. Samtidig er vi Danmarks geografisk største kommune og har dermed også et stort vejnet. Vejnettets tilstand er vigtig, også når vi tænker på virksomhedernes mange transporter og tilstrømningen af turister.

De økonomiske muligheder for at vedligeholde er imidlertid små under den nuværende anlægsramme. Med den samfundsøkonomi, der er i Danmark i disse år, burde det være muligt at prioritere anlæg højere.

Også på serviceområderne er der nogle udfordringer, der bør afsættes flere penge til.

Det gælder den demografiske udfordring med flere ældre og plejekrævende borgere. Og det gælder de specialiserede indsatser vedrørende børn og unge, hvor et stort pres ofte medfører dyre foranstaltninger i form af anbringelser uden for hjemmet.

Det er imidlertid ikke gratis, og servicerammen bør hæves, så kommunerne kan leve op til det store ansvar, de er blevet pålagt af regeringen.

Indvandrere og tilflyttere straffer kommuner økonomisk
Ringkøbing-Skjern kommune har de seneste år fået cirka 50 millioner kroner i finansieringstilskud, hvilket har været afgørende for, at budgettet har hængt sammen. Forsvinder de 50 millioner kroner, skal vi lade likviditeten dykke eller skære 50 millioner kroner af anlægsbudgettet og/eller serviceområderne.

I forvejen betyder de strandede forhandlinger omkring udligningsreformen, at Ringkøbing-Skjern kommune står til at miste op imod 20 millioner kroner i tilskud til uuddannede indvandrere. Herudover indeholder det eksisterende udligningssystem et særligt tilskud til kommuner, der har haft et fald i folketallet de seneste fem år.

Kriteriet blev tilføjet udligningssystemet for at hjælpe kommuner med faldende folketal. Da Ringkøbing-Skjern kommune gennem en årrække oplevede en betydelig tilbagegang i folketallet, er vi en af de kommuner, der får det særlige tilskud.

Nu har udviklingen i folketallet stabiliseret sig, så vi er på vej mod at blive en tilflytningskommune. Men paradoksalt nok kan det komme til at koste os 40-60 millioner kroner i 2020 og sandsynligvis endnu mere i de følgende år at tage imod nye borgere, der bidrager til vækst og udvikling i kommunen.

Vi er glade for alle de nye tilflyttere, vi får i kommunen, men er nødt til at påpege, at det er en alvorlig udfordring, som andre ”udkantskommuner” også står med: at vi bliver ramt økonomisk for at tage imod tilflyttere udefra.

Det er derfor afgørende, at der hurtigt findes en løsning – også på denne del af udligningssystemet.

Forrige artikel Ældre Sagen: “Bomstærk” økonomi må give overskud til værdig ældrepleje Ældre Sagen: “Bomstærk” økonomi må give overskud til værdig ældrepleje Næste artikel Borgmester: Statslige arbejdspladser er ikke gratis for modtagerkommunerne Borgmester: Statslige arbejdspladser er ikke gratis for modtagerkommunerne
Det med småt røber ny regerings kommunale knaster

Det med småt røber ny regerings kommunale knaster

ANALYSE: På de store linjer overopfylder rød bloks nye fælles forståelse KL’s krav for de næste års kommuneøkonomi. Men i detaljerne ligger kimene til hårde slagsmål ved kommende økonomiforhandlinger.