S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind

REPLIK: Udflytninger til yderkommuner er ikke nødvendigvis den bedste idé for hele Danmark. Det er dyrt og skaber usikkerhed for medarbejdere på de offentlige arbejdspladser. Derfor bør vi lægge udflytninger på hylden for en tid, skriver Julie Frølich (S), kandidat til Københavns Borgerrepræsentation.

Af Julie Frølich
Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation, Socialdemokratiet

Peter Loft, kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune, skriver i Altinget 25. september, at udflytning af statslige arbejdspladser til Bornholm kan gavne Bornholm. At tilflytning fra København til Bornholm kan gavne Bornholm. Og at også udflytning af uddannelser til Bornholm sjovt nok kan gavne Bornholm.

Det er tydeligt, at Peter Loft har fået et klarsyn, efter han er flyttet til Bornholm. Man behøver vist ikke være tidligere departementschef for at regne hensigten med indlægget ud. Det relevante spørgsmål er jo ikke, om udflytning af alskens institutioner til Bornholm gavner Bornholm. Men hvorvidt konstant og evig udflytning nu også altid gavner Danmark?

Som københavner, som studerende ved en uddannelsesinstitution i København og som ansat i København kunne jeg også skrive et indlæg om, at det vil gavne København at rykke Bornholms Andelsmejeri, Beredskabsstyrelsen i Allinge og forlystelsesparken i Svaneke til København. Men det ville nok ikke være til gavn for hele Danmark.

På samme måde er idéen om at udflytte snart sagt hele embedsværket til yderkommuner udtryk for en meget snæversynet logik. I disse år er der et stigende fokus på Udkantsdanmark. Det forstår jeg udmærket, for vi skal holde sammen på land og by.

Udflytning giver ekstra omkostninger
Men hvilke uddannelser er det lige, det giver bedre mening at have på Bornholm i stedet for København? Hvilke styrelser kan levere en langt bedre service til borgerne, hvis vi placerer dem på de bornholmske klipper frem for på Slotsholmen? Det svarer Loft ikke selv på, og det svarer udflytningslobbyisterne rundt omkring også sjældent på. 

Jeg er ikke afvisende over for, at nogle uddannelser og offentlige myndigheder kan placeres rundt omkring i Danmark. Men udflytning har nogle klare omkostninger.

Det pegede Rigsrevisionen for eksempel på i sin rapport fra august. Det pegede regeringen selv på, da man måtte opjustere omkostningerne ved udflytning ad flere omgange. Og det har vi set på enkeltsager, såsom produktion af søkort til Grønland, som er blevet umuliggjort ene og alene på grund af et lokalt ønske om at sende Geodatastyrelsen til Nordjylland.

Dertil skal lægges de menneskelige omkostninger. For tiden svæver mange offentligt ansatte i for eksempel Erhvervsstyrelsen og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i usikkerhed.

Er det nu deres styrelse, som står for tur – og hvor skal de og deres familie rykke hen? Dem skylder vi også tryghed om deres job. 

Udflytningslobbyisterne og det forenede Udkantsdanmark har vind i sejlene i disse år. Særligt når selv kommunale embedsmænd går til tasterne her på Altinget.

Lad os hurtigst muligt stoppe op og sætte en prop i udflytningen for en tid. I hvert fald indtil det er kortlagt, hvilke institutioner det giver mening at flytte ud – frem for at tilgodese snævre, lokale særinteresser.

Forrige artikel SF: Tag ved lære af de fejlslagne privatiseringer, Simon Emil SF: Tag ved lære af de fejlslagne privatiseringer, Simon Emil Næste artikel Spidskandidat for V: Kommunen leger privat virksomhed med parterapi og cykellapning Spidskandidat for V: Kommunen leger privat virksomhed med parterapi og cykellapning
  • Anmeld

    uffe haulund

    Bravo

    Godt brølt løvinde

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En éngangsforestilling for visse grupper af arbejdstagere

    Udflytningen sker én gang. Den vil være til blivende gavn for det Danmark, der ligger uden for de store byer. Det gør naturligvis ondt på de medarbejdere, der må vælge mellem at flytte eller skifte job, men det er udvikling, ikke afvikling. Ingen, der er ansat, ejer sin arbejdsplads. At den er offentlig, er ingen garanti for, at den består i al evighed.
    Summerer man det daglige antal arbejdspladser uden for den centrale administration af Danmark, der flyttes rundt på enten ved fusioner, ved firmaopkøb eller ved udfasning til andre lande, er der tale om opbrydning af mange flere familier, skolegange, omgangskredse mv. end ved udflytningen af den centrale administration.
    Det løft som udflytningen af en stor offentlig arbejdsplads giver til samfundet i en kommune i udkantsdanmark er mange fold større end det tab som lokalsamfundet i storbyen fornemmer ved udflytningen. Der bliver mere beskæftigelse til uddannelsesinstitutioner, sundhedspersonale, håndværkere, akademikere osv. Der kommer mere gang i den lokale økonomi, og måske får nye iværksættere et bedre grundlag at komme i gang på. Ud over en måske besværlig overgangsperiode lider funktionen ikke noget tab ved at blive flyttet i informationssamfundets tidsalder.
    Af en eller anden grund føler ansatte med mellem- eller længerevarende højere uddannelser, der er ansat i den centrale administration det som en særlig slem tort at blive flyttet.
    Har de et højere menneskeligt værd end alle andre?
    Både offentligt og privat ansatte i alle mulige andre brancher bliver flyttet rundt jævnligt. Det er et vilkår. Dem hører man ikke noget til.

  • Anmeld

    Christian X

    Dyr, dum og dårlig tilstand,

    at alle skal pendle langt til storbyer, der plages af trængsel, ulykker, spildtid, forsinkelser, støj, stress og forurening.
    Samtidig med at det meste af landet afvikles, skal støttes og de fleste arbejdstagere skal spilde tiden med transport.

  • Anmeld

    Niels Lindén · Journalist

    Hvad Peter Loft sagde

    Du har ikke hørt godt nok efter, hvad den bornholmske kommunaldirektør sagde.
    Han talte om værdien og virkningen af at udflytte uddannelser - ikke arbejdspladser og styrelser mv.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Julie dit indlæg er rent blændværk

    Gennem de seneste 50 år har der i vort lille land sket en så stærk centralisering og nedlæggelse af jobs udenfor København som aldrig set tidligere.

    Du behøver ikke flytte DJØF-erne ud til os, vi er helst fri. Men vi vil have lukket Udbetaling Danmark og de centraliserede skattekontorer. Det skal tilbageføres til kommunerne. Tvangsdigitaliseingen af vore beboere uden uddannelse og med kraftige hænder er uanstændigt. Altimens Staten ikke gør sit arbejde, nemlig at sikre billedtelefonen som burde være grundlaget for digitalisering.

    Vi vil have teknologi anvendt til det det er bedst til nemlig de-centralisering. DJØF har gennem 40 år bildt Jer en falsk historie på ærmet. Hvis du kommer til at indse det vil du også kræve at de små sygehuse og skoler bliver genåbnet. At seminarierne, handelsskolerne og teknikumingeniørerne igen kan blive uddannelser udenfor København-strup.

    København er en landsby som ikke kan se ud over sin egeninteresse. De gamle nære strukturer skal genetableres og fyldes med moderne teknologi.

    Supersygehusene er den kolos som viser at I intet har forstået om den nye verden. Sæt venligst en bulldozer på dem alle.

  • Anmeld

    Åse Hansen · Sygeplejerske

    Kære Julie

    Gennem mange år har den danske befolkning udenfor København beklaget dybt og råbt op i håb om at blive hørt af politikerne.
    De har ønsket at bevare deres arbejdspladser, skoler, daginstitutioner, hospitaler og lokale samfund, men der blev talt for døve øren. De har ligesom københavnere ønsket tryghed i deres ansættelser og privatliv.

    Resultaterne taler for sig selv: et utal af offentlige og private arbejdspladser blev centraliceret i Hovedstaden til stor skade for det øvrige land og med de konsekvenser, som også Anthony Barrett beskriver. Har du nogen anelse om, hvad det betød for masser af familier ? Det var ikke mere snævertsynede interesser end dem, du selv nævner.

    Jeg nægter at kalde alt udenfor København for udkantsdanmark. Størstedelen af danskerne bor udenfor København (faktisk 9/10. dele), og vi er hverken bedre eller dårligere end københavnere og omvendt.

    Danmark skulle gerne være for alle danskere.
    Når du ser på Danmarkskortet, ser det næsten ud som om København ligger i udkanten - det kunne vi jo fremover kalde udkantsdanmark.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ??Udkantsdanmark....Udkantsdansker??

    En mærkværdig og meget negativt ladet holdning ligger bag udtrykket "Udkantsdanmark". I udkanten af hvad??
    **Dér, hvor man bor er man dansker, og dér er Danmark. Dér lever danskerne deres liv.**
    Sandsynligvis er udtrykket opfundet på Slotsholmen med den hensigt at anskueliggøre og beskrive konsekvenserne af den voldsomme centralisering. "Udkantsdanmark" er dermed blevet synonymet for områder i Danmark, hvor man tilsyneladende på Slotsholmen ikke synes, der sker nok?For meget er gået i stå`? Hvor befolkningen ikke har forstand på det? Hvor man skal styres og "hjælpes" ovenfra? Styres hvordan?
    Hvorfor på den måde...ved at masseforflytte mennesker og styrelser?
    ....
    I centralisringens hellige navn har man bortadministreret fællesskabets og nærsamfundets fælles omdrejningspunkter og trivselsbetingelser. Man overså og glemte helt værdien af det liv, den puls, den handel, den energi og det iværksættri der sker i nærsamfundene, hvor mennesker lever i trivsel og gensidig afhængighed af hinanden.
    I centraliseringens navn affolkede man ...:
    Lokaljernbanen blev nedlagt
    Buslinjer blev omlagt eller nedlagt
    Vejsystemer blev nedprioriteret.
    Havnen blev fyldt med reol og vitrinebyggerier på molerne i flere etager
    De lokale handlende gik fallit....de enorme varehuse langt væk blomstrede
    Der manglede lokale arbejdspladser...pendlingen opstod.
    Håndværkerne manglede arbejde.
    Folk flyttede.
    Den lokale skole blev nedlagt og børnene transporteret langt væk til den fremmedgørende meget store centralskole
    Kommunekontoret, borgernes og fællesskabets servicecenter blev flyttet langt og fremmedgørende væk. Lange transporter for borgerne.
    Det lokale skattekontor blev flyttet fremmedgørende langt væk og ....centraliceret i kæmpe fremmedgørende organisationer i den anden ende af landet.
    Pantefogeden med sit lokalkendskab forsvandt..al lokalrådgivning forsvandt.
    Politiet blev flyttet ud af byen og placeret fremmedgørende langt væk.
    Den lokale, praktiserende lægepraksis blev affolket og stillingen kunne ikke genetableres.
    Det trygge lokale sygehus blev nedlagt og de enorme centralsygehuse bygget....uhyrlige patienttransporter.
    Ungdomsuddannelserne blev centraliseret.. lange transporter eller centraliserede ungdomsboliger
    osv osv osv osv
    ....Selvfølgelig kan et fællesskab og et lokalsamfund vare så småt, at samarbejde eller sammenlægning bliver nødvendigt.
    ....Men at tro, at man kan genskabe et leve- og trivselsmiljø i et lokalt område ved at masseforflytte styrelser, centralorganisation og mennesker, er som at tro på, man med succes kan plante ukendte afgrøder på en udpint mark.
    Med de enorme centraliseringsprojekter, man har iscenesat med tanker for effektivitet, kvalitet og besparelser, har man afviklet leve og trivselsbetingelser for lokalsamfundene i stedet for at understøtte og udvikle lokalsamfundene. Det er et akavet forsøg på at læge sårene efter centraliseringens afvikling af ellers stærke lokalsamfund.