Stemmesluger nummer ét vil også have topposten i KL

Med magtskiftet på borgmesterkontorerne rundt om i landet følger denne gang også et magtskifte i toppen af KL.
Efter kommunalvalget skifter flertallet i KL’s bestyrelse fra blåt til rødt, og det betyder, at Socialdemokratiet står til at få en formandspost.
Den nuværende formand, Venstre-manden Martin Damm, har meddelt, at han går af som følge af valget, som koster det blå flertal.
Og en stærk kandidat har nu officielt meldt sig på banen: Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, som fik det højeste personlige stemmetal med 39.841 krydser, stiller op. Det skriver blandt andre TV2 Øst.
Der er 17 pladser i KL’s bestyrelse, og med syv pladser til S og én til hver hos SF og Enhedslisten, behøver Bundsgaard bare sikre sig opbakning fra SF og Enhedslisten – og selvfølgelig sine egne – for at kunne tage formandsposten.
Og det ser umiddelbart godt ud for Aarhus-borgmesteren.
SF støtter "helt sikkert" Bundsgaard
SF's bestyrelsesmedlem, Kirstine Bille, bekræfter over for Politiken, at hun er helt sikker på, at SF vil støtte Jacob Bundsgaard, mens Enhedslistens medlem, Per Clausen, i en sms skriver, at han forventer, at Enhedslisten vil støtte Bundsgaard.
Bundsgaard har været næstformand i KL siden januar 2016 og har dermed været med til at forhandle økonomiaftaler med regeringen i både 2016 og 2017.
Det er dog stadig muligt for andre kandidater at melde sig på banen. Bestyrelsen bliver først valgt på delegeret-møde den 8.-9. marts.
De to genvalgte S-borgmestre i henholdsvis Odense og Aalborg fik flotte valg, men hverken Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg eller Peter Rahbæk Juel fra Odense har meldt ud, om de stiller op til posten.
Efter valget i 2009 stillede både Erik Nielsen (S) fra Rødovre og Jan Trøjborg (S) fra Horsens op til hvervet som KL-formand. Det blev Jan Trøjborg, som dog siden afgik ved døden, og så blev det Erik Nielsen frem til valget i 2013.
Efter valget i 2013 var Radikale tungen på vægtskålen. Anna Mee Allerslev (R) og Rebild-borgmester Leon Sebbelin (R) valgte at pege på Venstres kandidat Martin Damm frem for Erik Nielsen. Og det selvom S og R var i regering sammen på det tidspunkt.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Anna Mee Allerslev
Ejendomsinvestor, partner i Real Estate AI, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (R), Københavns Kommune

Erik Nielsen
Fhv. borgmester 1994-2020, Rødovre (S) og formand for KL 2012-14

Jacob Bundsgaard
Direktør, Modus Advisory, rådgiver, JBJ Advice og Kredsløb, fhv. borgmester (S), Aarhus Kommune, fhv. formand, KL
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat





























