
Sundhedsdirektørernes svære kabale for ny megaregion

Hverken politikerne i Region Hovedstaden eller i Region Sjælland var varme på idéen om en fusion for at løfte Sjællands nødlidende sundhedsvæsen.
Men med sundhedsreformen bliver fusionen en realitet i 2027, og det bliver dermed landspolitikernes løsning på de massive problemer, som Region Sjælland har haft med blandt andet at sikre nok læger i almen praksis og på sygehusene.
Det er det nye Region Østdanmark, der efter valget skal tage beslutningerne om, hvordan og hvor hurtigt man skal skabe et ensartet sundhedsvæsen på Sjælland.
Men forberedelserne af fusionen er i fuld gang, og vi får besøg af sundhedsdirektørerne fra de to regioner –Erik Jylling fra Region Hovedstaden og Jesper Gyllenborg fra Region Sjælland.
De fortæller om de svære spørgsmål, de lige nu er ved at finde svar på.
Hvordan retter man op på den store skævhed, at man i Hovedstadsområdet har har langt flere læger end på resten af Sjælland, som til gengæld har en langt mere sygdomstung befolkning.
Dagens emner:
- (08:31) Hvilke konsekvenser får fusionen for sygehusstrukturen på øen Sjælland?
- (23:12) Rigshospitalets fremtid
- (26:58) Personalekabale – hvordan skaber man en mere fair geografisk fordeling?
- (33:47) Det gode råd til fremtidens læger med udsigt til arbejdsløshed
- (42:29) Hvordan sikrer man et ens behandlingsniveauet i almen praksis overalt i Region Østdanmark?
- (56:41) Hvad bliver det sværeste ved fusionen?






















