Tredje generation bykonge skal bevare konservativ krone på Vestegnen

HØJBORG: I et hav af røde kommuner stikker Vallensbæk ud som en konservativ paradisø. På Christiansborg skal alting have kant, men partiet egner sig bedre til nærhed og snusfornuft, mener borgmester Henrik Rasmussen.

Er der noget, de har meget af i Vallensbæk, er det rundkørsler. Selv cykelstien har en rundkørsel, hvor kommunens yngste tohjulede kan øve sig på sikker grund. Rundkørslerne er et klart signal til bilisterne om at sætte farten ned og et mindst lige så klart signal til borgerne om, at kommunen giver deres sikkerhed – og ikke mindst deres børns sikkerhed – førsteprioritet.

“Det er vores job som politikere at skabe rammen om det gode liv. Vallensbæk handler om nærhed og livskvalitet. Og rundkørsler er jo bare en enkel måde at sikre sig, at folk ikke drøner igennem kommunen og udsætter vores skolebørn og andre borgere for fare,” fortæller Henrik Rasmussen, mens han tramper sin sorte jernhest op i fart.

Den konservative borgmester har selv foreslået en cykeltur i kommunen – med ham selv som guide. Ikke nogen helt fremmed disciplin for vestegnsborgmesteren. Et par gange årligt får nytilflyttere – og potentielle vælgere – samme tilbud om en cykeltur i deres nye hjemstavnskommune med borgmesteren i front.

“Mange flytter jo til Vallensbæk, fordi vi har et image som en velfungerende kommune og et godt sted for børnefamilier. Derfor skal vi jo også skabe og give folk, hvad de forventer,” siger han.

Boligmassen gør forskellen
Nede på Stationstorvet lyder samme sang fra byens ejendomsmægler.

“Når vi sælger til unge mennesker, søger de kommunen, fordi de ved, tingene fungerer. For mange købere er nabokommunerne ikke et alternativ. De vil kun bo i Vallensbæk,” siger Michael Preiland fra Nybolig.

Ejendomsmægleren stemmer selv konservativt. Lige som over halvdelen af hans medborgere i Vallensbæk. Ved kommunalvalget i 2013 fik Det Konservative Folkeparti 52,6 procent af stemmerne, hvilket gør Vallensbæk til den kommune i Danmark, hvor det landspolitisk set trængte regeringsparti nyder den største lokale vælgertilslutning.

Den konservative enklave midt i havet af røde vestegnskommuner kan ifølge Danbolig-mægleren forklares med ét ord: ejerboliger.

“Kig på Ishøj, kig på Brøndby, kig på Albertslund. Det gør en forskel, hvordan boligmassen er skruet sammen. Vi er en udpræget villakommune,” siger Michael Preiland.

Tredje generation bykonge
Den høje koncentration af ejerboliger er ikke tilfældig, men i høj grad også resultat af en bevidst politisk proces. Tag nu for eksempel Vejlegårdparken, som stod færdig i 1969. Allerede fra 1972 begyndte man at omdanne lejeboligerne til ejerboliger, i takt med at lejerne flyttede.

Gode skoler og trygge forhold for børn og familier gør Vallensbæk til en magnet for ressourcestærke boligkøbere, siger Michael Preiland, der har solgt huse i kommunen i flere årtier. (FOTO: Rasmus Flindt Pedersen)

Dengang hed borgmesteren Poul Hansen og var også konservativ. Den tidligere sognerådsformand beskrev det senere som en af sine største bedrifter, at det lykkedes at bevare Vallensbæk som selvstændig kommune under kommunalreformen i 1970.

Poul Hansen sendte borgmesterkæden videre til sin svigersøn Kurt Hockerup i 1993. Og når man i dag taler om "den gamle borgmester" i Vallensbæk, kan det enten være Poul Hansen eller Kurt Hockerup, som efter sigende kendte alle i byen.

Kurt Hockerup døde i 2010 og overlod posten til sin viceborgmester Henrik Rasmussen, som dermed blev tredje generation bykonge i den ressourcestærke vestegnskommune.

“Jeg har måske ikke fået helt det samme prædikat, som den tidligere borgmester havde. Han var enormt vellidt og blev opfattet som den mest driftssikre, der nogensinde havde været. Jeg er måske lidt mere udviklingsorienteret, og som Kierkegaard siger: Alle vil have fornyelse, men ingen vil have forandring. Den holdning lever i bedste velgående i dag,” siger Henrik Rasmussen med en skraldlatter, mens vi lader cyklerne dykke ned gennem tunnelen under Køge Bugt Motorvejen.

Man kan bygge sig til og fra problemer
Den "nye" borgmester virker nu ingenlunde fremmed for sine bysbørn. “Haaerj,” lyder det konstant med en karakteristisk dræven, ofte suppleret af et jovialt “hva’ så”, som udløser vink, grin og tilsyneladende genkendelse.

At han er udviklingsorienteret, fornægter sig dog ikke. Den uddannede bygningskonstruktør er ved at boble over af nærmest manisk begejstring, når han fortæller om "ramblaen", som skal binde lystbådehavnen sammen med Stationstorvet, den kommende letbane eller badeanstalten Valhal, som kommunalbestyrelsen lige har bevilliget penge til.

“Jeg tror på, at man kan bygge sig til problemer, ligesom man kan bygge sig fra dem. Derfor tænker vi os rigtig godt om, hver gang vi vil bygge noget. Hvis vi begynder at bygge tæt beton, tror jeg også, at det går galt her,” siger borgmesteren.

Er der en forskel på den måde, du selv og dine konservative forgængere griber anlægs- og boligpolitik an på i forhold til for eksempel de store socialdemokratiske kommuner?

“Ja, det vil jeg faktisk vove at påstå. Jeg tænker overvejende i ejerboliger, det skal ikke være nogen hemmelighed, men vi har altså også vores andel af almene boliger og seniorboliger. Så jeg tror, at det handler om mangfoldighed frem for at målrette byggeri til en særlig befolkningsgruppe,” siger Henrik Rasmussen.

Landsby med motorvej som nabo
Selv om Vallensbæk med sine knap 16.000 indbyggere er Danmarks syvende mindste kommune, er kommunen vokset eksplosivt fra knap 1.200 indbyggere i slutningen af 1950’erne. Dengang kunne syv ansatte klare kommunens administration fra det gamle rådhus i "landsbyen", forklarer borgmesteren, som i dag er øverstkommanderende for knap 1.500 offentligt ansatte.

Landsbyen – som vi nu har bevæget os ind i – udgør et brat sceneskift fra det forstadstypiske betonlandskab omkring Stationstorvet. Vi slingrer ned imellem stråtækte bindingsværkshuse, hvide stakitter og velkæmmede forhaver, hvor flere parcelejere er ved at give ligusterhækken årets sidste barbering.

I udkanten af landsbyen trækker to heste og deres ryttere hensynsfuldt ud til siden, så cyklisterne kan passere, og på markerne gumler tre køer søvnigt på de sidste rester af frodigt sommergræs.

Der er kort vej til at undslippe den stereotype forestilling om Vestegnen. Men den konstante susen fra en af de to motorveje, som skærer gennem Vallensbæk, minder om, at vi befinder os midt i den mest trafikerede strækning af Danmark.

Henrik Rasmussen bremser og peger indigneret på en lav grusvold, som løber langs Holbækmotorvejen.

“Hvad er det,” spørger borgmesteren.

“Øhh, en jernbane, ser det ud til.”

“Ja, men ikke alene er det en jernbane. Det er en spritny Ringsted-bane. Man kan sgu da ikke være bekendt at lave en højhastighedsbane, som pløjer nærmest midt igennem vores kommune, uden samtidig at lave et støjværn. Det er uanstændigt,” lyder det fortørnet.

Orker ikke Christiansborg
I sine indtil videre syv år som borgmester har den nye højhastighedsbane været et gennemgående dilemma, som Henrik Rasmussen forgæves har rendt skiftende transportministre på døren med.

“Vi har nok den mest tåbelige infrastrukturelle lovgivning i verden. Lige om lidt kommer der seks godstog kørende i timen. Hvad ville myndighederne sige, hvis du som privatperson ansøgte om at lave tilsvarende støj. Nej, men staten må gerne. Det er skammeligt, intet mindre,” siger han.

Jernbanen illustrerer for ham forskellen på Christiansborg og kommunalpolitik.

“På Christiansborg kan du ikke tilgodese den enkelte, og den beslutning, du træffer, kan du ikke se konsekvensen af, før der flere år efter er nogen, som finder en fejl og skriver om det i avisen. Her træffer man en beslutning, og du kan allerede dagen efter se og mærke konsekvensen hos de borgere, du møder i supermarkedet,” siger Henrik Rasmussen.

Det er æbler og pærer og to helt forskellige måder at drive politik på, mener Vallensbæk-borgmesteren, som har haft sin faste gang på Christiansborg i flere perioder som stedfortræder og en kort periode som fast medlem, inden han opgav pladsen for at hellige sig borgmesterposten.

“Jeg har prøvet Christiansborg, og jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke orker det,” siger han.

Schlüter ville falde igennem
På Borgen skal alting have kant. Det ligger i tidsånden. Men Konservative har ikke kant, de egner sig bedre til at skabe samling og lave fornuftige kompromiser, mener Henrik Rasmussen.

“Schlüter stod for samling, men hans stil ville jo slet ikke fænge folk i dag. Det er ærgerligt, at vi har fået en landspolitisk tendens, hvor alting skal være rødt eller blåt. Som politiker kan jeg næsten ikke have det. Jeg kan jo ikke drive en kommune, hvor alt, hvad jeg siger, har kant. Det ville jo skræmme folk,” siger han.

K for kommuneparti

På Christiansborg har Det Konservative Folkeparti aldrig været mindre. Ved Folketingsvalget i 2015 fik Konservative 3,4 procent af stemmerne, hvilket gør det til Folketingets mindste parti. Men udenfor Slotsholmen ser det helt anderledes ud. Med 14 siddende borgmestre overgås Konservative kun af Venstre og Socialdemokratiet. Partiets eget mål og forventning er, at man lander på nogenlunde samme antal borgmesterposter efter kommunalvalget 21. november.

De sikre kommuner
En række kommuner kan betegnes som relativt sikre for partiet. Bykonger i solide konservative enklaver og populære borgmestre betyder, at Konservative uden det store drama bør kunne beholde borgmesterkæden i ni kommuner.

Vallensbæk, Høje Taastrup, Allerød, Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg, Vesthimmerland, Helsingør og Lyngby-Taarbæk burde være i sikker konservativ havn.

De mindre sikre
Konservative borgmesterposter er flere steder resultatet af kompromis. Venstre og Socialdemokratiet er oftest større end Konservative, men har historisk set haft svært ved at samarbejde. Derfor ender Konservative i stedet med flere steder at løbe med posten, selvom partiet langt fra er størst. I disse kommuner er det derfor usikkert, om partiet formår at holde fast i borgmesterkæden.

Blandt de mindre sikre kommuner regner man Viborg, Hillerød, Lolland, Køge, Sorø og Thisted.

Boblere
Til sidst er der enkelte steder i landet, hvor partiet kan skabe overraskelsen. Det er især værd at holde et vågent øje med konstitueringerne på Ærø, i Rudersdal, Vejen og Hjørring Kommune.

Læs mere: Her kæmper Konservative om borgmesterkæder

Hvorfor har Konservative på landsplan så svært ved at kapre stemmer, når du her i din kommune kan tiltrække halvdelen af vælgerne?

“Det kan man slet ikke sammenligne. For mig står Konservative for nærhed. Det er en konservativ kerneværdi, men det er immervæk svært at sidde på Christiansborg og prædike nærhed, når alt handler om ideologi og principper,” siger Henrik Rasmussen.

Så der er mere elastik i konservative principper og grundværdier herude?

“Ja, fordi det her handler ikke om principper og ideologi, det her handler om sund fornuft. Giver det mening eller giver det ikke mening, og hvem er det godt for,” siger han.

Tingene lader til at give fin mening for de midaldrende mænd og kvinder, som spiller golf et kort drive fra Køge Bugt Motorvejen. Vi hjuler videre under højspændingsledningerne, mens Henrik Rasmussen energisk fortæller om værdien af hjemmelavet mad på plejehjem, læsetanter og vigtigheden af at overlevere viden om kniplinger mellem den ældre og yngste generation.

“Noget af det vigtigste for mig som konservativ er troen på, at vi alle sammen har ressourcer. Om det er stort eller småt – whatever – de ressourcer skal bringes i spil over for hinanden. Derfor tror jeg også på frivillighed. Der er rigtig mange frivillige kræfter, som laver en kæmpe indsats her i kommunen,” siger han.

DF: Borgmesterens ord er lov
Med 8 konservative ud af 15 sæder i byrådet befinder Henrik Rasmussen sig i en position, som mange af hans borgmester-kolleger sikkert misunder.

“Jeg anerkender, at det er en privilegeret position, men det forpligter samtidig at have et flertal, fordi man ikke må misbruge det,” siger borgmesteren.

Ifølge viceborgmester Søren Wiborg fra Socialdemokratiet stiller det større krav til de personlige relationer, når borgmesteren automatisk sidder på suverænt flertal.

“Det sker da, at vi er uenige, og så kender vi jo proceduren. Så har Henrik sit flertal - og bruger det – men det sker altså sjældent,” siger han.

Silja Benjaminsen, 24 år, jobsøgende, opvokset i Vallensbæk:

“Jeg stemmer Enhedslisten, både lokalt og og til Folketinget.
Men mange herude går meget op i, at Vallensbæk er den pæne del af Vestegnen.
Byrådet er vist ret gode til at sælge det, som om Vallensbæk er ligesom
Nordsjælland – og derfor er der nok mange, som stemmer konservativt.”

 

Mopoque Ilondo, læge, 66 år, har boet 18 år i Vallensbæk:

“Vallensbæk er et godt sted at bo. Jeg bor selv i parcelhus som de
fleste andre. Jeg ved jo godt, at de ikke er så glade for flygtninge
her – der er stor forskel på antallet af udlændinge her og i for
eksempel Albertslund. Jeg har tidligere stemt SF, Radikale og
Alternativet, og det vil jeg nok også gøre til kommunalvalget.”

Thomas Skov, salgsdirektør, 39 år, flyttet til Vallensbæk for nylig:

“Jeg kommer fra Frederiksberg og er kun flyttet hertil på grund af konen,
som kommer fra Vallensbæk. Jeg er ikke umiddelbart fan af Vestegnen, men
her gør de det sgu meget godt. Folk herude kalder det Lille Hellerup, fordi
det er sådan en mini-velhaverkommune. Jeg stemmer normalt
borgerligt-liberalt og kunne måske godt finde på at stemme på Konservative,
fordi tingene fungerer.”

Dansk Folkeparti er mindre diplomatiske i analysen af det konservative overherredømme.

“Borgmesterens ord er lov, og når man forhandler budgetforlig og den slags, er det smulerne fra de riges bord, man må tage til takke med. Det er da ikke en situation, jeg vil ønske for andre at være i, hvis man er opposition,” siger Kenneth Kristensen Berth, der både sidder i Folketinget og i byrådet i Vallensbæk.

Men der skal reelt set ikke meget til at tippe magtbalancen, da et enkelt mandats forskydning ville gøre det muligt at skabe flertal uden om Konservative.

Søren Wiborg fra Socialdemokratiet forventer da også, at det forestående valg vil bringe borgmesteren “lidt mere ned i øjenhøjde”.

Men selv hvis balancen tipper 21. november, vil Henrik Rasmussen fortsat sidde sikkert i sadlen. Det sørger et indædt fjendskab mellem S og DF i byrådet for.

“Det vil være sygt og surt, at Kenneth Kristensen Berth skulle have afgørende indflydelse på noget som helst i Vallensbæk, så vi har klart tilkendegivet, at vi ikke ser et flertal, der kan pege på en socialdemokratisk borgmester – hvis det flertal er støttet af DF,” siger Søren Wiborg.

Henrik Rasmussen selv mener, at et flertal i byrådet forankret i ét parti skaber tryghed – og ultimativt set er sundt for demokratiet.

“Meget politikerlede kommer af, at politikere løber fra deres løfter, fordi de lige pludselig er afhængige af et eller andet parlamentarisk flertal. Den undskyldning har jeg ikke. Når jeg lover nogen noget, har jeg bare at eksekvere, fordi jeg har flertallet til det,” slutter han.

Forrige artikel Byrådskandidater er skeptiske over for storcentre Byrådskandidater er skeptiske over for storcentre Næste artikel 8 ud af 10 kandidater: Ja til loft for antal børn per pædagog 8 ud af 10 kandidater: Ja til loft for antal børn per pædagog