Venstre om trafikale investeringer: Regeringen skuffer fælt

Regeringen lovede bedre veje før valget
Men hvad gjorde og gør S-regeringen? Før valget oplevede vi i hvert fald tre ting:

For det første lancerede Socialdemokratiet i starten af 2019 et omfattende trafikoplæg, hvor stort set samtlige mulige vejprojekter i Danmark var nævnt. Fra den 3. Limfjordsforbindelse og Hærvejsmotorvejen til Frederikssundsmotorvejen og omfartsvejen ved Mariager. Det hele var med for at glæde vælgerne overalt i landet.   

For det andet roste Socialdemokratiet den blå trafikaftale fra marts 2019 i høje toner – den aftale kunne vi sagtens se os selv i, lød det.

For det tredje kørte Socialdemokratiet i valgkampen i maj/juni sidste år en meget høj profil på at love snarlig realisering af en lang række konkrete vejprojekter i hele landet. Ja, man kunne jo blot læse den lange liste i det føromtalte S-trafikoplæg.

Stor skuffelse
Men hvad så efter valget? Her var der jo opbygget store forventninger til Socialdemokratiet omkring infrastrukturen. Herunder til at den nye regering inviterede til trafikforhandlinger allerede i efteråret 2019. Det skete så ikke.

I stedet kunne vi i starten af 2020 opleve en statsminister, der meldte ud, at den trafikale infrastruktur var nedprioriteret. Regeringen lod samtidig forstå, at trafikforhandlinger tidligst kunne komme på tale i 2021 eller 2022. Tak for kaffe.

Det var en noget anden melding, end den vi hørte sidste år. Stor var skuffelsen rundt i landet. Ikke mindst blandt en række S-borgmestre.

Tomme ordrebøger og fyringer
Siden kom coronakrisen væltende ind over Danmark. Denne krise har ikke reduceret behovet for trafikale investeringer.

Tværtimod er der stærke argumenter for, at vi snarest får landet en aftale af fremrykkede investeringer, der kan gennemføres fra efteråret 2020 og bidrage til at sætte tiltrængt skub i den hårdt trængte økonomi. Og bidrage til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Med til denne historie hører, at de danske virksomheder inden for vejanlægsbranchen har næsten tomme ordrebøger. Og at de allerede før corona-krisen måtte gå i gang med afskedigelse af dygtige medarbejdere. Flere fagforeninger har fuldt forståeligt peget på dette problem. 

De danske veje bliver grønne
Hvad så med den grønne omstilling, vil nogen spørge? Er vi ikke nødt til at afvente en klimahandlingsplan? Nej, nej og atter nej.

Trafikale investeringer og klimahandlingsplan kan med stor fordel forhandles sideløbende. Fordi tingene hænger sammen.

I den forbindelse vil jeg minde om, at veje ikke er sorte. De er derimod på vej til at blive grønne. Fordi fremtidens biler, lastbiler og busser kommer til at køre på fossilfrie grønne drivmidler – et vigtigt mål i klimaforhandlingerne.

Dertil kommer, at halvdelen af den kollektive transport faktisk foregår på asfalt, nemlig busserne. Det ændrer ikke på, at vi også skal kæmpe for at få forbedret togdriften på de eksisterende jernbaner med tog til tiden for øje. Denne forbedring har vi glædeligvis allerede lagt sporene for – blandt andet med indkøb af nye pålidelige el-tog, nyt signalsystem samt omfattende igangværende arbejder på jernbanen.

Der er dømt nøl
Sammenfattende må jeg desværre konstatere følgende: Der er dømt nøl til regeringen, når det gælder den trafikale infrastruktur. Flotte ord er ikke blev fulgt op med handling.

Jeg håber inderligt, at regeringen besinder sig, så vi kan mødes om at få gang i forhandlinger om omfattende investeringer i veje – samt baner, cykelstier, støjdæmpning, trafiksikkerhed og andre tiltag, der kan understøtte fremtidens grønne transport.

Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at Venstre sammen med en række andre partier har fremsat et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at invitere til snarlige forhandlinger om investeringer i den trafikale infrastruktur. Det er min forventning, at et flertal i Folketinget vil støtte dette fornuftige beslutningsforslag. Hvor der er vilje, er der vej.